Valget nærmer sig, men ingen kender dagen. Partierne udfolder uge for uge de dagsordener, som de håber vil præge valgkampen. Venstre vil sænke kontanthjælpssatserne og have offentlig nulvækst. Partiet kan indtil videre ikke konkretisere, hvor meget lavere kontanthjælpen skal være, eller hvad nulvæksten vil betyde mere konkret.

”Men det skal kunne betale sig at arbejde”, lyder Venstre-mantraet.

Socialdemokraterne vil bevare ”Det Danmark du kender” efter en årrække med turbo på reformer af kontanthjælp, førtidspension, skat, folkeskolen, SU, beskæftigelsessystemet og så videre.

Men hvad mener danskerne? Kigger man på en omfattende spørgeskemaundersøgelse, som TNS Gallup laver hvert år, tegner der sig et billede af en befolkning, der grundlæggende støtter op om de sociale sikringssystemer, som danskernes skat er med til at finansiere. Og skatten betaler vælgerne velvilligt.

[intense_hr direction="horizontal" height="300" type="solid" imagemode="full" size="medium" title="Kære dansker, er du enig eller uenig?" title_position="center" icon_size="1"]

”Der gøres for lidt for flygtninge i Danmark”

”Det er nødvendigt med socialt sikkerhedsnet som det danske”

”Jeg vil hellere betale mindre i skat og klare flere ting selv”

”Danmark skal være mere åben overfor omverdenen”

”Det er for let at få penge fra det offentlige”

Kilde: Mellem 12.246 og 13.142 danskere har i anden halvdel af hvert år deltaget i TNS Gallups store spørgeskema­undersøgelse af danskernes holdninger til en række udsagn, der er ens i hver undersøgelse. Kommunen har udvalgt en række spørgsmål i perioden 2011-14 om emner, der forventes at blive vigtige dagsordener i valgkampen.

[intense_hr direction="horizontal" height="300" type="solid" imagemode="full" size="medium" icon_size="1"]

Da TNS Gallup spurgte lidt over 13.000 danskere i 2. halvår 2014, om det er ”nødvendigt med et socialt sikkerhedsnet som det danske”, erklærede 87,4 procent sig enige. Da Helle Thorning-Schmidt tiltrådte som statsminister i 2. halvår 2011, svarede 87,7 procent, at de var enige.

- Det er meget, meget interessant. Selv i en tid med mange negative mediehistorier om forskellige sociale ydelser er der stabilitet i opbakningen til velfærdsydelserne. Jeg kunne godt have en formodning om, at danskerne ville have mere fokus på at skære efter en længere krise, siger Karina Kosiara-Pedersen, valgforsker og lektor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Rune Stubager, valgforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, mener, at når danskerne udtrykker sig så klart, så svarer de reelt på, ”hvorvidt velfærdsstaten er en god idé”.

Min skat

Tallene afslører også, at danskerne ikke er blevet mere skattefjendske under Thorning-regeringen. Over 60 procent af de adspurgte erklærer sig kontinuerligt mellem 2011 og 2014 uenige i udsagnet: Jeg vil hellere betale mindre i skat og klare flere ting selv.

- Jeg er ikke så overrasket. Det er et andet tegn på en betydelig opbakning til velfærden. Vælgerne er grundlæggende indstillet på at betale en høj skat for høje ydelser, siger Rune Stubager.

Danskernes holdning til adgangen til offentlige ydelser er meget stabil. Således er befolkningen delt i to lige store grupper, når de skal erklære sig enige eller uenige i udsagnet: ”[Det er] for let at få penge fra det offentlige”.

- Det er interessant, at danskernes holdning til spørgsmålet er så stabilt oven på mange års borgerligt styre i 00’erne og forringelser i en række sociale ydelser under den nuværende regering, hvis du kobler det til velviljen i forhold til at betale skat og opbakningen til vores sociale sikringssystem, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Rune Stubager vurderer, at lige netop det spørgsmål balancerer med fordelingen af stemmer i rød og blå blok. Aarhus-professoren mener, at regeringens dårlige opinionstal på mange måder hænger sammen med, at den gennem reformer har sparet på velfærden og begrænset adgangen til visse offentlige ydelser. De borgerlige ved godt, at danskerne grundlæggende er velfærdselskere, og derfor handler det om at styre diskussionen mod enkeltgrupper.

- Venstre prøver at flytte diskussionen over på kontanthjælpsmodtagerne fremfor ældregruppen, hvor danskerne formentlig ikke mener nogen får for meget, siger Rune Stubager.

Flygtningespørgsmålet

Vælgerkorpset er overordnet blevet mere skeptisk overfor at gøre mere for flygtninge i perioden 2011-14, og samtidig er der en vigende del af befolkningen, der mener, at landet skal være mere åbent overfor omverdenen.

- Det giver god mening. I 2011 handlede det meget om økonomien, mens flygtningespørgsmålet er blevet højaktuelt på grund af det stigende antal flygtninge fra Syrien, som for alvor tog fart i sommeren 2014, siger Karina Kosiara-Pedersen og tilføjer:

- Selvom regeringen har strammet kursen på området, så er det stadig en dagsorden, der ligger bedst til blå blok, ligesom De Radikale står for en anden dagsorden end Socialdemokraterne på det område.