Heller ikke fredagens nyhed fra Danmarks Statistik om et fald i det offentlige forbrug på 2,1 procent i første kvartal 2013, fik finansminister Bjarne Corydon (S) til at blive blød i knæene overfor kommuner og regioners ønske om at bruge flere penge på anlægsinvesteringer i 2014 og de efterfølgende år.

Der var i hvert fald ingen slinger i valsen i forhold til regeringens insisteren på ikke at føre en mere lempelig finanspolitik og åbne op for øgede anlægsinvesteringer, da han fredag eftermiddag mødtes til forhandlinger med KL om kommunernes økonomi for 2014.

- Vi fører allerede en finanspolitik, som skaber de højeste offentlige investeringer i 30 år. Men det skal ske indenfor en ansvarlig ramme, siger Bjarne Corydon.

KL’s repræsentanter til forhandlingerne er ellers i løbet af ugen blevet forsynet med masser af argumenter for at sætte fut under samfundsøkonomien ved eksempelvis at lade kommunerne investere mere i byggeri og renovering.

Regeringens egen økonomiske redegørelse viste, at væksten i den grad lader vente på sig. Det Økonomiske Råd kritiserede regeringen for at holde de offentlige udgifter i for stramme tøjler, og i dag kom det så frem, at det offentlige forbrug er faldet med 2,1 procent i løbet af de første tre måneder af 2013.
Det sidste er ifølge Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, det største fald i det offentlige forbrug på et enkelt kvartal nogensinde.

Lytter også til Lykketoft
Det fik blandt andet en af Bjarne Corydons forgængere på posten som finansminister, partifællen Mogens Lykketoft, til at plædere for flere offentlige investeringer. Men Bjarne Corydon genovervejer ikke linjen.

- Jeg lytter hele vejen rundt. Det her har jo været en uge med en del rapporter og skøn over dansk økonomi, hvor vi jo selv er kommet med Økonomisk Redegørelse. Der er kommet en vismandsrapport, en OECD-rapport og en rapport fra EU-kommissionen. Og selv om der selvfølgelig er forskellige signaler, så er summen af de vurderinger, der er kommet, at tyngden helt entydigt ligger på, at kursen er rigtig og skal holdes, siger Bjarne Corydon.

Han hæfter sig samtidig ved, at Danmarks Statistisks tal for udviklingen i det offentlige forbrug er foreløbige skøn. I den sammenhæng bemærker Danmarks Statistik selv, at faldet i forbruget skal ses i sammenhæng med et ekstraordinært højt niveau i sidste kvartal af 2012.

Det er sandsynligvis en konsekvens af, at mange kommuner har haft travlt med at få udmøntet anlægsinvesteringer inden årets udløb for at få fuld valuta ud af sidste års høje anlægsramme.

Fåmælt om finansieringsklemme
Bjarne Corydon mener ikke, at det er så afgørende, at kommuner og regioner allerede har sparet betydelige beløb op til anlægsinvesteringer, som anlægsloftet forhindrer udmøntet.

- Det er jo bundlinjen, der tæller i vores økonomi. Og så kan det godt være, at der ligger nogen penge i én kasse, og så mangler nogen i en anden. I sidste ende skal det hele lægges sammen, og facit er jo, at vi kører med offentligt underskud for at drive vores velfærdssamfund, siger Bjarne Corydon.

Lidt mere fåmælt bliver finansministeren imidlertid, når det handler om nogle af de konkret knaster, KL har bragt i spil op til og under de verserende økonomiforhandlinger.

Med din og KL’s ’forståelse’ fra tidligere på året, fik kommunerne lov til at bruge to mia. mere på anlæg i 2014. Hvad med årene efter?

Nu forhandler vi jo kun kommuneaftaler for et år af gangen.

Sidste år brugte kommunerne 5,3 mia. kr. mindre, end de havde budgetteret med. Det skyldes ikke mindst, at nogle kommuner simpelthen ikke har råd til at udfylde deres serviceramme. Kan de forvente hjælp næste år?

- Likviditeten er et af de temaer, vi har med os ind i forhandlingslokalerne.