15,7 millioner kroner - eller cirka 400 kroner per indbygger. Det var, hvad Fredensborg Kommunes gennemsnitlige kassebeholdning lød på i marts. Kommunen er kommet et godt stykke under Økonomi- og Indenrigsministeriets tommelfingerregel for, hvor mange penge en kommune bør have. Den lyder på 1.000 kroner per indbygger, og allerede sidste år kom Fredensborg under tilsyn ved ministeriets embedsmænd.

- Det er selvfølgelig altid trist at få sådan et bekymringsbrev fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Men nu er vi i gang med at rette kassebeholdningen op, forklarer borgmester Thomas Lykke Pedersen (S), som har opstillet en målsætning på 60 millioner kroner for, hvor mange penge Fredensborg som minimum bør have stående.

De lokalvalgte forhandler derfor om en genopretningsplan, som byder på kraftige besparelser på handicapområdet, socialområdet og en udskydelse af kommunens gældsafdrag. Og så kigger de med spænding mod København, hvor KL’s formandskab i sidste uge startede årets økonomiforhandlinger i Finansministeriet. På bordet ligger nemlig flere punkter, som kan få stor indflydelse på kommunens økonomi.

- Vi tager det ganske roligt indtil videre, men det er klart, at et dyk på 14 millioner ville være rigtig ærgerligt for vores genopretning, siger Thomas Lykke Pedersen.

Tre ekstra milliarder

De 14 millioner udgør Fredensborgs andel af de tre milliarder kroner, som kommunerne under ét har fået til ekstraordinært at styrke deres kassebeholdning i år. Men kort inden det første forhandlingsmøde mandag gjorde finansministeren det klart, at kommunerne ikke skal forvente et lignende tilskud næste år.

- Vi skal have en seriøs drøftelse om, at noget, der er ekstraordinært, ikke skal være de facto permanent, lød det fra Bjarne Corydon (S), der ligesom sidste år vil have tilskuddet fjernet.

KL’s formand, Martin Damm (V), står dog hårdt på, at det ikke skal ske.

- Når man ser på vores kassebeholdning under ét, så ser den fornuftig ud. Men den er altså ulige fordelt rundt i landet, sagde han med henvisning til, at der gælder nogle fællestræk for de kommuner, der ligesom Fredensborg har få penge i kassen.

I alt fem kommuner havde ved årsskiftet mindre end 1.000 kroner per indbygger at gøre godt med, mens 21 kommuner havde mindre end 3.000 kroner.

En analyse fra KL viste sidste år, at disse kommuner dels har stiftet mere gæld end gennemsnittet, dels har fået sværere ved at finansiere deres udgifter, dels har en negativ befolkningsudvikling.

Uforudsete regninger

I Fredensborg Kommune er det hverken befolkningstallet eller gælden, der ser ud til at være problemet. Til gengæld fik kommunen sidste år tre uforudsete regninger samtidig med, at de havde planlagt at bygge en ny skole og en idrætshal for samlet 180 millioner kroner.

- Vi får en uforudset regning på hospitalsindlæggelser alene på 12 millioner kroner og så oven i det en på beskæftigelsen og en på handicapområdet, hvor vi i forvejen er den kommune i regionen med de højeste udgifter, forklarer borgmester Thomas Lykke Pedersen.

En aktindsigt viser, at Økonomi- og Indenrigsministeriet den 29. oktober modtog en redegørelse for kassebeholdningen i Fredensborg Kommune, hvor de regnede med et bundniveau på 25 millioner kroner i starten af 2015. Men ved en budgetrevision blot en måned senere, den 30. november, så tallene pludselig markant anderledes ud. Nu stod kassen til at gå i minus i slutningen af 2015, hvis ikke politikerne greb ind.

- Det er klart, at det er kritisk. Men havde vi ikke fået de uforudsete regninger, så havde vi klaret frisag. Vi har kun de her problemer, fordi vi har haft mange flere borgere i vores kommune, der har været på hospitalet sidste år, siger Thomas Lykke Pedersen.

Tilskud eller udligning

Ifølge KL’s formand vil det ikke give mening at fjerne de tre ekstra tilskudsmilliarder, sådan som kommunernes økonomi udvikler sig i øjeblikket – især ikke, fordi Folketinget fortsat mangler at adressere de problemer, der ser ud til at være i refusionssystemet, og som de forventer at lave om på inden 2018.

- Jeg vil mene, at tilskuddet skal blive ved, indtil de engang har fået lavet den her udligningsreform, og den så flytter pengene rundt, så alle kan få lov til at bruge de penge, de har fået lov til, på udgiftssiden, lød det fra Martin Damm inden det første møde i Finansministeriet.

I Fredensborg Kommune forventer de øgede udgifter til både sundhed, flygtninge og det ændrede refusionssystem de kommende år. Men Thomas Lykke Pedersen er fortrøstningsfuld ved, at genopretningen nok skal lykkes.

- Ministeriet kommer ikke til at skulle administrere vores kommunekasse – slet ikke. Vi har det ottendehøjeste skattegrundlag i landet, så vi har bare været uheldige med, at vores planlagte dyk i kassebeholdningen ramler sammen med tre uforudsete regninger, siger han.