Corona er kæmpe joker i kommuneforhandlinger
Corona er kæmpe joker i kommuneforhandlinger
Midt i en tid, hvor kommunerne har måttet vende hverdagen på hovedet i skoler, daginstitutioner og på plejehjem på grund af coronakrisen, skal kommunerne til at se frem mod næste års budget. Mandag starter forhandlingerne med regeringen om økonomien i kommunekasserne i 2021.
Med til forhandlingsbordet har formanden for KL, Jacob Bundsgaard (S), samtidig en regning, der skal betales.
- Først og fremmest har vi en række udgifter forbundet med coronakrisen, som vi skal have dækket. Vi lavede 26. marts en aftale med finansministeren om, at vi skal have dækket de udgifter inden for rimelighedens grænser. Det er så nu, vi skal diskutere, hvad rimelighedens grænser er, siger han.
Udgifterne er for eksempel gået til leje af telte og pavilloner, ekstra toiletter, ekstra rengøringspersonale og vikarer.
Det er en meget usædvanlig situation med monumental usikkerhed. Ingen ved reelt, hvordan verden ser ud til næste år.
- Alene til værnemidler har vi haft udgifter for noget, der minder om 1,7 milliarder, siger KL-formanden, der også er borgmester i Aarhus.
Dertil kommer de afledte udgifter af krisen, som fra midten af marts lukkede store dele af Danmark ned.
Det er eksempelvis de sagspukler, der hober sig op inden for sundhed, beskæftigelse og socialområdet, forklarer formanden.
Samme udfordringer som før corona
Spørgsmålet inden forhandlingerne er, om udgifterne bliver så store, at der skal spares andre steder til næste år. Samtidig står kommunerne over for de samme udfordringer, som før coronakrisen. Nemlig at der bliver flere ældre og børn, som giver stigende udgifter i kommunernes kasser.
- Hvis kommunerne skal holde samme serviceniveau, så skal vi have et løft af servicerammen svarende til den demografiske udvikling. Det svarer i runde tal til en milliard kroner ekstra, siger Jacob Bundsgaard.
Tre andre emner på forhandlingsbordet
* Anlægsloft:
Sætter en grænse for, hvor mange penge kommunerne må bruge på at bygge nyt og renovere. I 2020 er loftet sat midlertidigt ud af kraft for at sikre opgaver til lokale virksomheder under coronakrisen.
- Vi må forvente nedgang i aktiviteten på det private område. Derfor er det oplagt, at vi kommuner også får muligheden for et højere anlægsniveau i 2021, siger KL-formand Jacob Bundsgaard.
* Serviceloft:
Bestemmer niveauet for kommunernes udgifter til velfærdsydelser som daginstitutioner og ældrepleje.
- Hvis kommunerne skal holde samme serviceniveau, så skal vi have et løft af servicerammen svarende til den demografiske udvikling. Det svarer i runde tal til en milliard kroner ekstra, siger KL-formanden.
* Det specialiserede socialområde:
Dækker udsatte børn og unge, voksenhandicappede og borgere med psykiske lidelser.
- Det er et område med stigende udgifter, og vi kan se, at mange kommuner slås med at holde udgifterne inden for rammen, siger han.
Ritzau
Ifølge to forskere står forhandlerne over for en svær opgave.
- Det er en meget usædvanlig situation med monumental usikkerhed. Ingen ved reelt, hvordan verden ser ud til næste år, siger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole (DMJX).
Usikkerheden gælder dels coronavirussets spredning og dels den økonomiske krise, der kommer i kølvandet på nedlukningen af samfundet.
- Ingen ved, hvor længe og dyb coronakrisen bliver, siger professor Kurt Houlberg, professor ved Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd, Vive.
- Den usikkerhed må parterne så forholde sig til i aftalen. Måske ved at indbygge noget fleksibilitet så noget kan tages op på et senere tidspunkt. De må som minimum forholde sig til, hvor stor del af coronaudgifterne, kommunerne skal kompenseres for i økonomiaftalen. Og hvor meget de efterfølgende eventuelt kan forvente at få dækket via statens udgiftsloft.
Skal serviceloftet løftes?
Kommunerne er klar til forhandlingerne, efter at en længe ventet udligningsreform blev præsenteret 5. maj. Reformen skal fordele pengene mere retfærdigt mellem kommunerne. Den tilfører desuden 5,5 milliarder kroner ekstra fra staten i de kommende år.
- Spørgsmålet er nu, om serviceloftet øges, så de kommuner, der fik flere penge ved udligningsreformen, kan få mulighed for at bruge dem på service til borgerne, siger Kurt Houlberg.
Kommunernes økonomi er vigtig for borgerne
* Økonomien i kommunekasserne har stor indvirkning på borgernes hverdag. De 98 kommuner har ansvar for mange af de vigtigste offentlige ydelser.
* For eksempel folkeskoler, daginstitutioner, ældrepleje, tandpleje, beskæftigelsesindsats i jobcentre, biblioteker, integrationsindsats og mange flere.
* Kommuner står for omkring halvdelen af det samlede offentlige forbrug.
* De kommunale budgetter lægges hvert år fast efter forhandlinger mellem regeringen og KL.
* Der fastsættes en overordnet ramme for kommunernes budget, hvor indtægter og udgifter skal være i balance.
* Forhandlingerne indledes mandag i Finansministeriet. KL-formand Jacob Bundsgaard forhandler sammen med næstformand Martin Damm (V).
* På den anden side af bordet sidder blandt andet finansminister Nicolai Wammen (S), som først ønsker at udtale sig om forhandlingerne mandag.
* Forhandlingerne ventes afsluttet inden sommerferien.
Kilder: Finansministeriet, KL.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
