Efter år, hvor folkevandringen er gået entydigt fra land til by, begynder de høje boligpriser at ændre flyttemønstrene, og det giver landdistrikterne en mulighed, hvis de forstår at fastholde indbyggerne.

Det siger flere eksperter, som påpeger, at selvom jobmuligheder er afgørende for lysten til at bosætte sig et sted, kan sociale bånd og et levende miljø være afgørende for, om borgerne bliver - også i krisetider.

- Civilsamfundet er en ressource, som ikke alle kommuner er lige opmærksomme på, siger direktør Lene Feldthus Andersen fra Center for Regional- og Turismeforskning, CRT.

I Frivilligrådet, som er strategisk rådgiver for regeringen og Folketinget, oplever formand Vibe Klarup Voetmann, at flere af landsbysamfundene gør sig gældende:

- Vi ser flere og flere tilfælde af, at landdistrikterne organiserer sig i modvind. Der er sådan en ‘Brugsen lukker, vi må gøre noget’-ånd. Vi ser så også, at flere kommuner er blevet opmærksomme på det og støtter.

Som eksempel nævner hun ‘borgerbudgettering’, hvor borgerne i et bestemt område i højere grad selv skal bestemme, hvordan pengene skal bruges. Her giver det ifølge hende bedst resultater, når politikerne blander sig mindst muligt i indholdet.

- Her kan politikerne træde lidt på afstand og stole på, at borgerne ved, hvad de gør, også selvom det ikke stod højest på politikernes ønskeliste, siger hun og tilføjer, at politikerne i stedet skal sikre sig, at selve processen omkring det er åben og demokratisk, så ingen borgere tromles.

Holbæk Kommune har de seneste år noteret tilflytning. Her siger borgmester Søren Kjærsgaard (V), at det er afgørende, at initiativerne skal komme fra borgerne.