Kommunen.dk
MENU

Byrådsmedlem: Jeg traf det rigtige valg, da jeg stoppede hos Waterfront

Da DSB og PR-virksomheden Waterfront i to år lavede en fælles indsats for at holde kritisk journalist optaget af andet end DSB, var et medlem af kommunalbestyrelsen i Roskilde ansat som kontaktchef i Waterfront   

Byrådsmedlem: Jeg traf det rigtige valg, da jeg stoppede hos Waterfront

Da DSB og PR-virksomheden Waterfront i to år lavede en fælles indsats for at holde kritisk journalist optaget af andet end DSB, var et medlem af kommunalbestyrelsen i Roskilde ansat som kontaktchef i Waterfront   

I går kunne DR’s nyhedsmagasin 21 SØNDAG afsløre, at DSB i en periode over to år har betalt Waterfront Communications for at holde den DSB-kritiske journalist Lars Abild beskæftiget med freelanceopgaver, så han fik mindre tid til at undersøge og skrive om DSB.

I indslaget lød det bl.a.:

- 21 SØNDAGs dokumentation viser, at han (Lars Poulsen, nuværende direktør i Waterfront, red.) har fortalt som daværende ansatte Lars Lindskov om aftalen.

Lindskov er medlem af byrådet i Roskilde Kommune for De Konservative, hvor han bl.a. sidder som næstformand i beskæftigelses- og integrationsudvalget.

Glad for mit valg
Lars Lindskov har siddet i kommunalbestyrelsen siden valget i oktober 2009, samme år som han blev ansat i Waterfront Communications som kontaktchef.

I en mail til dk-teknik skriver Lars Lindskov, at han ikke har ikke mange kommentarer til sagen, ”idet jeg respekterer den tavshedspligt, der følger med et ansættelsesforhold.”

- Derfor har jeg ingen kommentarer til den aktuelle sag eller til min ansættelse på Waterfront Communications - udover, at jeg er glad for, at jeg i 2011 tog det rigtige valg at sige op for at genoptage fokus på min egen virksomhed, skriver Lars Lindskov til dk-teknik.

De rigtige metoder og værdier
Han var i perioden fra 2009 til 2011 kontaktchef hos Waterfront Communications, men har siden efteråret 2011 drevet sin egen kommunikationsvirksomhed:

- (…) der er i god vækst, og hvor vi arbejder efter de retningslinjer, metoder og værdier, jeg finder rigtige, skriver han i svaret til dk-teknik.

Lars Lindskov fortsætter:

 - Min virksomhed er i øvrigt - i modsætning til Waterfront - medlem af PR Branchen og har underskrevet det etiske kodeks, som brancheorganisationen kræver, afslutter han sin mail.

Afviser at modtage penge
Direktør Lars Poulsen afviser, at Waterfront har indgået en aftale med DSB om at begrænse Lars Abilds kritiske artikler.

- På samme måde som jeg må afvise, at Waterfront skulle have modtaget penge med det formål at begrænse Lars Abild i sine journalistiske udfoldelser, skriver han i en mail til DR.

DR og 21 SØNDAG har offentliggjort  en mail fra Waterfront til DSB, hvor der bl.a. står, at ”Bureauet har i en årrække samarbejdet med Abild for at sikre, at han afstår fra at presse DSB i medierne” og ”Vi løber - og har løbet - en voldsom risiko, for DSBs skyld”.  

Til journalisten.dk siger Lars Abild, at han har set mailen, og at afsenderen er Lars Poulsen.

- Lars Poulsen siger, at der ikke ligger en aftale om at jeg ikke må skrive kritisk om DSB. Det er sådan set rigtigt nok. Men DSB har købt min tid, så jeg ikke havde tid til at bore i DSB, siger Lars Abild til journalisten.dk.

Tidligere ansat lækkede sagen
Det var en tidligere medarbejder hos PR- og lobbyvirksomheden Waterfront, der lækkede dokumenter til DR, som nu har sendt bureauet og DSB ud i modvind. Det skriver Lars Poulsen i en intern mail.

- En tidligere fastansat medarbejder hos Waterfront har efter sin fratræden videregivet intern information til DR Nyhederne. I denne information står der, at Waterfront i en årrække har samarbejdet med journalist Lars Abild for at sikre, at han afstår fra at presse DSB i medierne. Dette er ikke korrekt, skriver han ifølge tv2.dk.

Jeg er selvsagt meget ked af, at en tidligere fastansat medarbejder hos os har videregivet intern information til medierne, men at indholdet i denne information giver et fejlagtigt indtryk, gør selvfølgelig lækken helt uacceptabel for både DSB og os, skriver han videre ifølge tv2.dk.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR