En boligskandale, hvis fulde omfang endnu ikke er helt klarlagt, og hvis konsekvenser der heller ikke er overblik over, rulles i disse dage op i Randers. 

Forretningsføreren i Randersegnens Boligforening har trukket sig fra sin mangeårige stilling med øjeblikkelig virkning, og i tre kommuner klør man sig i nakken og frygter med god grund for konsekvenserne. 

Banker og leverandører/entreprenører er nervøse for deres tilgodehavender. Og lejerne i de skandaleramte boligbyggerier frygter – tilsyneladende med god grund – at de kommer til at betale prisen i form af voldsomme huslejestigninger.

Der er endog noget, der tyder på, at også lejere i andre af boligselskabets ejendomme kan blive ramt.

Den mildest talt usædvanlige sag drejer sig om 10 projekter med i alt 88 boliger fordelt over de tre kommuner. De er opført uden nogen form for offentlig støtte af private bygherrer, og derefter har Randersegnens Boligforening købt dem – på et tidspunkt, hvor der ikke forelå godkendelse fra de kommunale myndigheder, som loven kræver det.

Ikke lovlige lån

Købene er finansieret med nogle problematiske låne­typer, der ikke er lovlige i den almene boligsektor, og som tilmed indebærer risiko for væsentlige fordyrelser, der kun kan sendes videre til lejerne.

Lånene blev da også vurderet som risikable af embedsmænd i Randers Kommune, der er boligselskabets tilsynsmyndighed. 

Ikke alene er finansieringen, som boligforeningen ønsker, risikabel og indebærer stor risiko for, at huslejerne vil eksplodere på et senere tidspunkt. Men det er heller ikke lovligt at finansiere alment boligbyggeri på  den måde.

Men embedsmændene i Randers aner tilsyneladende ikke uråd, for de indstiller altså til yderligere drøftelse af finansieringen, men indstiller i øvrigt, at økonomiudvalg og byråd godkender boligselskabets erhvervelse af boligerne.

Og et stort flertal af politikerne vælger at stemme ja til godkendelse af de ti projekter. I Syd- og Norddjurs tilsyneladende uden nogen diskussion. I Randers er der dog lidt debat, fordi Beboerlistens to medlemmer foreslår, at ”sagen udsættes og først godkendes endeligt i byrådet, når der er enighed om finansieringen”.

Men for det synspunkt - der i dag nok ville have nydt en del mere fremme - stemmer kun de to fra Beboerlisten, den enlige radikale og et medlem af Venstres gruppe. Resten – 27 byrådsmedlemmer – vedtager godkendelsen.

RandersBolig og Randers Kommune har nu travlt med at få rede på sagen og lede efter mulige løsninger. Direktøren for RandersBolig, Jørgen Rauch, siger i en pressemeddelelse:

”Konsekvenserne af denne sag kan ikke overskues på nuværende tidspunkt - men det ser meget dystert ud, så vi håber, der kan findes en løsning.”

Nogle af de scenarier, der de seneste dage er ridset op i diverse medier, er huslejestigninger for de 88 beboere på op mod 45 procent. En mulighed er også, at Randersegnens Boligselskab går konkurs  og hvad konsekvenserne af det bliver, er uklart.  

Og så synes det også ganske klart, at kendskabet til almene boligselskaber og den lovgivning, som deres aktiviteter er underlagt, kunne være større – i hvert fald i nogle kommuner.