Ved hvert folketingsvalg kæmper de store partier for at vinde flertal igennem handler om attraktive ministerposter og håndslag om regeringsgrundlaget. Men ved kommunalvalg er politikerne mere end villige til at dele ud af indflydelsen, viser nye undersøgelser fra bogen ‘KV09: Analyser af kommunalvalget 2009’, som udkommer senere på året.

I 70 procent af byrådene dannedes overtallige koalitioner, hvor der er partier med, der er unødvendige for at opnå et flertal.

- Når man tænker over, hvad en overtallig koalition betyder, så er det jo bemærkelsesværdigt, at der findes et flertal i byrådet, som godt kunne tage borgmesterposten og alle udvalgsformandsposter selv, men ikke gør det. De forærer indflydelse og lukrative poster væk til andre, siger Søren Serritzlew,  professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, der står bag kapitlet om koalitionsdannelser.

Ved de sidste tre kommunalvalg har tendensen til at danne overtallige koalitioner været tydelig. Særligt i 2005, hvor der blev dannet overtallige koalitioner i næsten 80 procent af kommunerne. Årsagen er ikke blevet undersøgt i bogen, men et bud kan være den usikkerhed, politikerne kan have følt i forbindelse med kommunalreformen.

- 2005 var et tidspunkt, hvor tingene var meget usikre. De, der blev valgt, gik ind til en risikofyldt periode, hvor mange kommuner skulle lægges sammen. Og så er der god grund til at prøve at fordele ansvaret på så mange som muligt, siger Søren Serritzlew.

Han vurderer, at den udbredte vilje til at dele ud af magten hænger sammen med en særlig samarbejdsnorm, der er i kommunalpolitik, men som sjældent ses i landspolitik. Den kan være årsag til, at selv et stort parti som Socialdemokraterne, der ofte har flertal i sig selv i byrådet, alligevel søger ind