Lygter ved stier og veje er ikke kun med til at oplyse byen. Lys på gader og stræder gør byerne mere trygge at færdes i og er med til at forebygge kriminalitet, ligesom ulovlig graffiti og hærværk ikke alene er grimt, men også med til at gøre byerne mere utrygge.  

En bevidst refleksion over, hvordan planlægning kan skabe tryggere byer, vil give den kriminalpræventive indsats et ekstra ben at gå på, så det ikke kun er socialforvaltningerne, der tænker kriminalitetsforebyggelse som en del af deres område.
Det er budskabet fra Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden, som vil vise kommunerne, hvordan de kan gøre det kriminalpræventive arbejde mere effektivt gennem samarbejde på tværs af forvaltningerne, så også teknik og miljø bliver inddraget. 

- De tekniske forvaltninger kan spille en meget større rolle i forhold til kriminalitetsforebyggelsen, end de gør nu. Jeg ville ønske, at de kom meget mere på banen, så deres viden kunne komme i spil, siger ph.d. stipendiat ved Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet Rune Holst Scherg.

Folk på gaden
Rune Holst Scherg forsker i sammenhængen mellem det sociale og det fysiske miljø, og han er ikke i tvivl om, at den kriminalpræventive indsats ville nyde gavn af et tættere samarbejde mellem planlægningsafdelinger og socialforvaltninger i kommunerne.

- Al forskning viser, at hvis du både arbejder med byplanlægning og de fysiske indsatser i sammenhæng med de sociale, så opnår du de bedste resultater, siger han.

En af de ting, som beviseligt giver mere tryghed, er byer, hvor de mennesker, der bor i de forskellige områder, også er aktive i det det offentlige rum. Og her spiller både planafdelinger og sociale indsatser en rolle.

- Byen skal være befolket både i løbet af dagen og på andre tidspunkter, så der er folk på gaderne. Det handler om at skabe steder, der opmuntrer til ophold, og så handler det om at støtte op om tiltagene i det fysiske miljø med sociale indsatser, siger Rune Holst Scherg.

Ikke lovkrav
Han peger på, at en årsag til, at mange ikke tænker planlægning og kriminalitetsforebyggelse sammen, er, at det ikke er et lovkrav, at man skal tage hensyn til, hvilken indflydelse planlægningen har for de kriminalpræventive forhold.

- Når man ikke skal tage hensyn til det, og der samtidig er så mange andre hensyn, man skal tage, som er lovgivningsbestemt, så kan det være en af forklaringerne på, at nogle af de her ting bliver nedprioriteret, siger han.

Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden sætter fokus på teknik- og miljøforvaltningernes rolle i forhold til at forebygge kriminalitet med et treårigt projekt, der startede i begyndelsen af 2012.
Fem kommuner er en del af projektet, der bl.a. skal udvikle en planpraksis for at få kriminalpræventive tiltag ind i de kommunale planlægningsprocesser. 

Brister eller ej
Det nye fokus er et resultat af, at man de seneste år er blevet mere opmærksom på, at kriminalitet ikke kun afhænger af den kriminelle selv – og derved ikke alene kan forebygges med uddannelse, adfærdsregulering m.v. -, men i lige så høj grad er et udtryk for omverdenens samspil med den kriminelle.

- Vi ser mere og mere kriminalitet som et udvekslingsforhold mellem individet og omgivelserne. Der kan være en kriminel motivation, men om den bringes til udfoldelse eller ej, er meget afhængigt af omgivelserne: Om der er noget der frister eller giver mulighed for, at den kriminelle motivation får et afløb. Her spiller både den sociale situation og byens fysiske udformning en temmelig stor rolle, siger Karsten Nielsen, som er konsulent i Det Kriminalpræventive Råd. 

Indbrud, hærværk, tyveri og vold
Et øget fokus på det fysiske miljøs betydning for kriminalitetsforebyggelse kan derfor have en meget positiv effekt på livet i byerne.

- Vi håber, at kunne forøge trygheden for befolkningen i Danmark og reducere den kriminalitetsvolumen, der er lige nu. Både når vi taler om indbrud, hærværk, tyveri og vold, siger Karsten Nielsen.

- Det handler bl.a. om at forstå kriminologiens fundament: Fx hvilke sammenhænge, der er mellem det fysiske bymiljø og kriminalitet og folks oplevelse af utryghed, fortsætter han.

Øget kriminalitet har vist sig at være tæt forbundet med velstandsudviklingen. Tilbage i 1960’erne var man overbevist om, at kriminaliteten ville falde med udviklingen af velfærdssamfundet, fordi det ville mindske motivationen. Men der skete det stik modsatte.

Naturlig overvågning
Ifølge Karsten Nielsen blev kriminaliteten i 1960’erne og 1970’erne flerdoblet. Over et årti steg den tre gange – fra ca. 100.000 til ca. 300.000 straffelovsanmeldelser. Nu er den oppe på omkring 500.000.

- Byerne har udviklet sig på en sådan måde, at den sociale kontrol eller den naturlige overvågning, som man havde i de mere tætte, traditionelle bysamfund, er blevet stærkt forringet, siger Karsten Nielsen.   

Fx har kvindernes indtog på arbejdsmarkedet haft den sideeffekt, at hjemmene i høj grad står tomme om dagen. Derfor er det blevet meget nemmere at begå indbrud.

- Byplanlægning kan i nogen grad være med til at genindsætte det kriminalpræventive potentiale, der var i det gamle samfund. Vi kan ikke komme tilbage til dem, men man kan være bevidst om, hvad der har en effekt – og så kan man godt gøre noget i den moderne byudvikling for at fremme det potentiale, siger Karsten Nielsen.