I Institut for Selskabsledelse holder man ikke rygepauser, men mobilpauser. Efter første dagsordenspunkt, en koncert med DR’s symfoniorkester, står der i hvert fald ingen rygere, men mellem 10 og 15 mænd i mørke jakkesæt med hver deres mobil og fører korte præcise samtaler foran hovedindgangen til DR’s koncerthus.

800 af landets mest magtfulde folk har revet en dag ud af kalenderen for at komme til årsmøde i Institut for Selskabsledelse. Det er en virksomhed, der ligesom VL-grupperne lever af at facilitere netværk blandt direktører og bestyrelsesmedlemmer. Der bliver ikke lagt skjul på, at de folk, der er her i dag, kan noget specielt.

”MEMBERS ONLY” står der på forsiden af dagens program. ”BY INVITATION ONLY” står der fremhævet på firmaets hjemmeside. Firmaets direktør og stifter Christian Engelsen fremhæver pointen under sin årlige status til de cirka 800 fremmødte, da han fortæller om introduktionsnetværket Board Institute:

”Som I ved, stiller vi de samme høje krav, når vi optager medlemmer i Board Institute, som når vi optager nye medlemmer i Institut for selskabsledelse, så derfor kan I være helt sikre på, at I i aften kun vil møde folk på jeres eget niveau. Ligesindede sparringspartnere,” fortalte Christian Engelsen til årsmødet i slutningen af september.

Flere offentlige direktører

De, der ikke er i telefonisk kontakt med baglandet i pausen, netværker løs i den store lobby. Der bliver ikke snakket meget om samfundets ældre, psykisk syge eller handicappede. Men selvom det er Kate Bøghs hverdag som socialdirektør i Middelfart, så får hun stadig meget ud af at være der.

”Rent ledelsesmæssigt har man ofte de samme problemstillinger, og derfor kan jeg få meget ud af deres erfaringer. Nogle gange er det også svært at tage problemer op med mine kollegaer fra andre kommuner. Det er jo en lille verden, og mange kender hinanden,” siger Kate Bøgh, der dog også er blevet bekræftet i forskellene på to verdener:

”Man hører tit, at de store ledertyper er i det private. Men nogle gange, når man hører deres ledelsesmæssige udfordringer, så tænker jeg, at så er det vist heller ikke sværere. Det er altså lidt nemmere at lave postkasser end det er at lede en kommunal virksomhed.”

Kate Bøgh blev medlem for et års tid siden, da hun modtog en mail med en invitation fra direktør Christian Engelsen. De ville gerne have flere offentlige direktører ind i folden. Firmaet har eksisteret i fem år, men det er kun de sidste to år, at man er gået målrettet efter flere offentlige direktører. Det betyder at der var 32 kommunale og regionale ved årsmødet i september. Institut for Selskabsledelses hidtidige højdepunkt, ifølge Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor Michael Kristiansen, da han som konferencier skulle introducere direktøren:

”Jeg plejer at sige til Christian, at nu kan du ikke overgå dig selv med de her arrangementer, Christian. Nu tror jeg ikke på det længere. Nu er aftenen jo ikke omme, men jeg synes nok at de omgivelser, vi har i dag, varsler, at det bliver stadig større, og det bliver også stadig bedre.”

Paralleller med loger

Det er prominente navne, Michael Kristiansen introducerer i DR’s koncertsal. Litauens statsminister, CEO i både Norwegian og Mærsk Line og konferencierens egen navnebror bestyrelsesformand i DR, Michael Christiansen, der bliver introduceret med en anekdote om en fælles bekendt, der havde ønsket den forkerte tillykke med den nyfødte.

Blandt deltagerne går Morten Vammen rundt og filmer. Han har opbygget en karriere med at dokumentere det danske jetset og har blandt andet stået bag DR2-serien vinderne, der portrætterede Erik Damgaard og grevinde Cath Danneskiold.

Selvom det er et lukket, mandsdomineret forum med rød løber og instituttets karakteristiske logo hængende overalt, hvor man kigger, så er det ifølge direktør Christian Engelsen ikke en loge. I hvert fald ikke i ordets gamle forstand.

”Hvis definitionen på en loge er, at man mødes i et fortroligt forum og diskuterer faglighed, så er der selvfølgelig nogle paralleller. Men vi tager ikke sort smoking på og udfører ritualer. Det er ikke anderledes end møder i for eksempel DI,” siger Christian Engelsen, der som eksempel påpeger, at der er inviteret masser af journalister med til årsmødet.  

Der er ganske rigtigt ingen i smoking. Men der er rigtig mange i mørke jakkesæt. Foran et fem meter stort logo i lobbyen står aftenens Dj, som den eneste i knaldrød kjole. Hun hedder Camilla Jane Lee og er populær radiovært på P3.

”Jeg tør ikke rigtig gå hen til buffeten. Jeg er bange for, at jeg vil skille mig lidt for meget ud,” fortæller hun.

På udebane

Der er dog også andre uden jakkesæt på. En af dem er administrerende direktør i Solrød Kommune Henrik Winther Nielsen:

”Jeg var til KL’s lederkonference for nogle uger siden. Det er noget meget andet end det her. Her er jeg lidt på udebane. Normalt bliver gruppemøderne også holdt på Mariott-hotellet, som er meget fint. Men denne verden er sådan en, hvor man går op i rammer. De kører alle sammen rundt i Audi og BMW. Det skal man bare tage afslappet. Du kan se, jeg har heller ikke jakkesæt på i dag ligesom alle andre. Man skal gå op i indholdet frem for i rammerne,” fortæller han fremhæver at det netop også er på udebane, at man bliver inspireret.

”Jeg har været på rigtig mange ledelseskurser igennem de år, jeg har været offentlig leder, og på et eller andet tidspunkt kan man ikke få mere ud af dem. Så må man udvide sit perspektiv andre steder, hvor man tænker og leder på en anden måde. Helt konkret har jeg lært noget af, at man er meget mere fokuseret på eksekveringen af strategier, end man er i det offentlige. Det er helt tydeligt. Man kører meget mere igennem,” siger han. 

I mobilpausen efter Litauens statsministers oplæg bliver de korte og præcise samtaler forstyrret en smule. Da statslederen, hans følge og deres tre store biler angiveligt ikke trak en parkeringsbillet på vej ind, sidder de også fast ved bommen på vej ud. 

Ingen træder ud af de tre biler med de blå plader for at hente hjælp. Heller ingen af direktørerne, der står ved hovedindgangen og følger hændelsen, løber efter hjælp. I et kort øjeblik er der nervekrig. 

Det ender med at et par direktører henvender sig til en ansat.