Minus 14 millioner, minus 28 millioner, minus 42 millioner.

De langsigtede mål for kommunernes økonomi i budgetaftalerne står mange steder i rødt på grund af regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag, der hvert år vil skære én procent i kommunernes bloktilskud, så de i 2019 står med samlet syv milliarder mindre end i år.

- Der står minus over hele linjen, så folk kan se, hvem der har ansvaret for det, forklarer borgmester Steen Dahlstrøm (S) fra Middelfart Kommune.

Her har de ligesom andre steder i landet valgt at skrive det store minus ind, men samtidig afvente de landspolitiske aftaler, før politikerne for alvor vil finde sparekniven frem.

- Der er ingen grund til at sætte gang i en hel masse nu og gøre det meget værre, end det allerede er. Vi ser tiden an, uddyber borgmesteren.

Kommunens gennemgang af budgetterne for 2016 viser, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne vurderer deres økonomi fra 2017 og frem på grund af regeringens nyopfundne omprioriteringsbidrag. Nogle steder regner de ikke med at få penge tilbage; andre steder regner de med 50, 75, 80 eller 100 procents tilbageløb. Usikkerheden i økonomiafdelingerne er til at tage og føle på, og ord som finanslovsværn, beredskabskatalog og negative puljer går igen i budgetaftalerne.

- Troværdigheden omkring kommunernes budgetlægning smuldrer med den politiske proces, der nu lægges op til, siger formanden for Økonomidirektørforeningen, Tom Ahmt.

Serviceforringelse

I Hørsholm Kommune har de valgt den hårde model og bedt alle forvaltninger om at skære 2,7 procent i deres serviceudgifter de kommende tre år.

- Vi tror ikke på, at Claus Hjort Frederiksen kommer og giver os penge tilbage i 2017, 18 og 19, så vi har lagt ind i vores budget, at vi finder den store besparelse nu, fortæller borgmester Morten Slotved (K), der samtidig opfatter omprioriteringsbidraget som et direkte ønske fra regeringen om, at kommunerne skal levere dårligere service.

- Vi har et vist serviceniveau nu. Og i 2019 ryger vi så ned på 97 procent af det serviceniveau - det er konsekvensen, siger han.

[wpv-post-body view_template="Visualisering" id="34081"]

I regeringsgrundlaget er omprioriteringsbidraget ellers beskrevet som en effektivisering. Men hvad der kaldes effektiviseringer i Finansministeriet, er ikke nødvendigvis, hvad det kan kaldes ude i virkeligheden, mener Tom Ahmt.

- Én procent af vores serviceudgifter kan lyde af lidt, og det var det måske også for fem år siden. Men det er det absolut ikke længere. I min egen kommune har vi reduceret medarbejderstaben fra 5.000 årsværk til 4.000 årsværk de senere år. Det er svært at forestille sig, at det kan blive ved, siger han.

Stop-and-go

I Norddjurs Kommune har de indgået budgetforlig for 2016 uden at tage stilling til, hvor de vil finde de knap fem millioner kroner, der bliver taget af deres bloktilskud næste år.

- Vi har samlet besparelserne i én klump, og dem vil vi først udmønte, når vi ved, hvad årets finanslovsforhandlinger ender med. Der kommer altså en fase to i vores budgetforhandlinger, fortæller borgmester Jan Petersen (S).

Han forventer, at det vil blive kutyme i mange kommuner, fordi de først får skåret et beløb i sommerens økonomiaftale, så skal levere budgetforlig med besparelser og dernæst kan droppe nogle af besparelserne på grund af finansloven.

- Hvis en kommune i midten af oktober vælger, at der skal fyres et antal medarbejdere, så agerer man jo på det med det samme. Men vi risikerer så, at vi skal ansætte medarbejdere på samme område, når finansloven ligger klar i november eller december. Det er en grotesk måde at planlægge på, forklarer Tom Ahmt.

Borgmester Jan Petersen kalder det decideret vanvittigt.

- Det bliver en dans om juletræet, som bygger på en regnearkstænkning, der slet ikke fungerer ude i den virkelighed, jeg sidder med til daglig i Norddjurs, siger han.

Truet selvstyre

Det er endnu uvist, om der overhovedet kan findes landspolitisk flertal for at sænke kommunernes serviceudgifter frem til 2019. I sidste udgave af Kommunen fortalte Dansk Folkeparti, at de vil have garantier, men hele tankegangen bag er usund, mener Tom Ahmt.

- Omprioriteringsbidraget er indrettet sådan, at kommunerne skal tage skraldet ved forårets økonomiforhandlinger, mens staten giver alle roserne ved efterårets finanslovsforhandlinger. Det truer det kommunale selvstyre i forhold til, hvem der kan få lov til at uddele gevinsten af de hårde prioriteringer lokalt, siger han.

Flere steder i landet har de bygget forudsætninger ind i deres økonomiforslag - for eksempel at skatten skal hæves eller en sænkning af grundskylden droppes, hvis ikke de får penge tilbage i omprioritering. Og i Norddjurs frygter Jan Petersen, at kommunerne helt mister evnen til at fordele deres udgifter fornuftigt mellem områderne - han forudser, at det bliver skoler, daginstitutioner og handicappede, der kommer til at holde for, og han mener derfor, at KL klart må vise, hvilke konsekvenser det får.

- Det er ikke noget problem for Christiansborgs politikere at klandre os i kommunerne, når der opstår en dum sag på handicapområdet. Men sandheden er jo, at området efterhånden er detailstyret af staten i en grad, så at det ikke kan hænge sammen økonomisk længere, siger han og opfordrer landspolitikerne til at lade kommunerne selv prioritere.