Det er så yndigt at følges ad, og penge og vielser af udenlandske par på stribe går hånd i hånd i en række danske kommuner.

De nyder godt af et image som romantiske og effektive vielsessteder, hvor papirarbejdet kan klares hurtigere end de fleste steder i udlandet, og hvor man derfor kan sige ‘ja’ til hinanden uden månedlange ventetider.

Der er ingen samlet oversigt over, hvor mange ‘turistbryllupper’, som de også kaldes, der årligt foretages i Danmark, men ifølge en analyse fra KL fra 2014 var det 7.517 udenlandske par i 2013, og det var en betragtelig stigning siden 2008. Vurderingen fra flere af de mest populære kommuner er, at det også er gået fremad siden da.

Og efter som parrene i gennemsnit lægger mellem 6.000 og 8.000 kroner i Danmark pr. vielse – til ophold, transport, middag og så videre – bliver det en meromsætning på mellem 50 og 65 millioner kroner hvert år.

– Alene på Ærø regner vi med, at bryllupperne giver os cirka 20 millioner kroner om året, siger Ærøborgmester Jørgen Otto Jørgensen (S).

Her har turistbryllupperne udviklet sig fra at være at være ‘et irritationsmoment’, som borgmesteren siger, til at være en afgørende faktor i ø-kommunens økonomi.

– Bryllupperne har en lang historie hos os efterhånden, og til at begynde med kunne vi godt synes, at alt det papirarbejde, som de udenlandske bryllupper kræver, var lidt besværligt. Gebyret for at blive gift i Danmark er 500 kroner for udenlandske par, og det beløb rækker ikke til at dække sagsbehandlingen, siger Jørgen Otto Jørgensen.

– Men efterhånden gik det op for os, at det var noget, vi kunne dyrke, og vi fik flere og flere henvendelser fra især tyske par.

Da Jørgen Otto Jørgensen trådte til som borgmester for 10 år siden, var der cirka 100 turistbryllupper på Ærø hvert år.

I dag er hele ‘Bryllupsøen Ærø’ stort set på en eller anden måde involveret i det, når et forventet rekordhøjt antal på 3.000 par bliver viet i år. Flere virksomheder på øen har specialiseret sig i at arrangere bryllupperne og tage sig af papirarbejdet, og kommunen har et egentligt vielsesteam, som på tur forretter de mange vielser, ligesom et korps af især pensionister får en betaling for at være vidner, hvis parret ikke selv har vidner med.

– Vi prøver at fordele det ud på mange, så giftefogeder og vidner altid er veloplagte. Det må aldrig føles som samlebånd for parrene, for dem er dagen jo unik, siger Jørgen Otto Jørgensen.

Tysk bureaukrati

Når udenlandske par gerne vil til Danmark og vies, skyldes det, at en vielse kan gennemføres hurtigt i Danmark, sagsbehandlingen tager typisk et par uger.

Det er en skarp kontrast til kravene og bureaukratiet i de fleste andre lande, blandt andet er sagsbehandlingen i Tyskland langsom i forhold til den danske.

Nogle lande vier slet ikke udlændinge. Nogle lande vier kun par, hvor mindst den ene er indfødt og altså ikke bare har statsborgerskab. I andre lande er der krav om, at parret skal opholde sig i landet et vist stykke tid, før de kan blive viet, ligesom der kan være krav om, at vidnerne skal kende parret godt i forvejen.

I sammenligning med det er en vielse i Danmark effektiv og ukompliceret, så længe papirerne er i orden, og derfor har par fra Tyskland traditionelt været glade for at kunne blive hurtigt borgerligt viet i Danmark, for eksempel når en mand fra en af de amerikanske baser i det daværende Vesttyskland var blevet forelsket i en lokal kvinde.

I dag er det ikke mindst par, hvor den ene eller begge har flygtninge- eller indvandrerbaggrund, som gerne vil slippe for den langvarige sagsbehandling, men de mest populære bryllupskommuner modtager par fra hele verden, blandt andet har russiske par i stigende grad fået øjnene op for muligheden.

Ingen bunkebryllupper

Ærø Kommune er ikke alene på bryllupsmarkedet. Tønder har årligt tæt ved 2.000 turistbryllupper, og Sønderborg følger godt med. Også København er et populært bryllupsmål for udlændinge.

Men flere vil være med, det gælder blandt andet Esbjerg Kommune, hvor Ribe har ‘Danmarks bedste og smukkeste rammer om et bryllup’, siger Tove Erichsen, som har været giftefoged i 11 år og er en af kommunens i alt ni giftefogeder. De fem er tilknyttet Ribe, som er centrum for turistbryllupperne.

– Vi vil gerne sikre, at ingen giftefoged foretager mere end seks vielser på en dag, og vi har valgt at afsætte en halv time til hver. Vores niche skal være, at her er der god tid, også til at drikke champagne og få taget billeder, siger Tove Erichsen, som ikke bryder sig om ‘bunkebryllupper’, som hun kalder det.

– Vi holder også en tale for brudeparret. Den kan selvsagt ikke være meget personlig, men det sker alligevel, at der kommer lidt våde øjne. Og parret får også en gave fra kommunen. Det er jo en stor dag i deres liv.

Esbjerg Kommune havde sidste år 500 turistbryllupper. Det tal er allerede nået i år, og næste år skulle det gerne blive større endnu, siger Tove Erichsen. Kommunen har netop sat gang i en større offensiv for at få flere vielser, blandt andet har flere af de udenlandske bryllupsagenturer været inviteret på overnatning og rundvisning, hvor handelsstandsforeningen, turistorganisationen og kommunen er gået sammen om at skabe bedre rammer for bryllupsturismen.

En af beslutningerne er blandt andet at skrue op for serviceniveauet og ned for kravet til papirer, blandt andet bliver telefonen til vielseskontoret nu åbnet på fuld tid, og svartiden på forespørgsler fra udenlandske par skal barberes.

– Det er det, agenturerne efterlyser, og det er det, de andre kommuner gør, konstaterer hun.

Også Helsingør og Bornholm rumsterer med planer om at gøre bryllupsturismen mere givtig. Helsingør er godt i gang, på Bornholm er et af målene at få de gifteivrige, som blandt andet kommer fra det tidligere Sovjetunionen, til at blive lidt længere.

I dag er det typisk en endagsforestilling ifølge en rapport fra Center for Regional- og Turismeforskning, og dermed går øen glip af indtægterne ved overnatning og restaurantophold.

En sidegevinst ved bryllupsturismen er, at kommunerne, som i forvejen ofte er afhængige af turisme, undgår at lukke ned om vinteren. Dermed kan de også forlænge sæsonen for de turister, som ikke er giftelystne par.

– Før i tiden lukkede hoteller og restauranter ned, ofte allerede i september. Men vi har bryllupper hele året, og det har gjort det muligt at holde byerne åbne, siger Jørgen Otto Jørgensen.

Ekspert: Godt tænkt

I Kora, det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning, er programleder Ulf Hjelmar overbevist om, at kommunerne har fat i noget rigtigt med bryllupsturismen.

– Det er et eksempel på et godt og innovativt samarbejde mellem det offentlige og det lokale erhvervsliv, hvor man bruger hinanden bedst muligt, siger Ulf Hjelmar.

– Man kan ikke kopiere opskriften alle steder, men tankegangen er rigtig: At finde en niche og bringe folk sammen og bruge hinanden styrker i et offentligt privat samspil og derved finde et felt, som ikke ville være blevet skabt ellers.

Ulf Hjelmar tilføjer, at det samtidig er et godt eksempel på, hvordan kommuner, som ellers er ramt af udkantsproblemer, kan vende beliggenheden til en fordel.

Jørgen Otto Jørgensen er helt enig.

– Vi har jo de her gamle smukke byer på Ærø, og samtidig er det fra gammel tid en meget åben og befolkning, fordi vi har haft så meget søfart, siger borgmesteren.

– Jeg ved godt, at jeg er inhabil, men hos os kan de i Ribe blive gift det smukkeste sted i Danmark, siger Tove Erichsen.