Ankestyrelsen har undersøgt, hvordan kommunerne bruger de stærkt omdiskuterede lægekonsulenter. I undersøgelsen peger kommunerne blandt andet på problemer med at sagsbehandlerne gemmer sig bag lægekonsulenterne, når det kommer til at træffe ubehagelige afgørelser.

- Det har været en lang proces at få sagsbehandleren til at påtage sig ansvar for afgørelsen. (...) Det er et spørgsmål om at ændre retorikken. Vi har trænet meget i at have en myndighedsrolle. Det at turde træffe en afgørelse og stå ved den, frem for at skubbe andre foran sig, siger en jobcenterchef fra Københavns Kommune i undersøgelsen.

Også en socialrådgiver fra Aarhus Kommune fremhæver vigtigheden i at sagsbehandleren kun udtaler sig på vegne af sig selv og ikke inddrager lægekonsulenten i begrundelsen.

Samarbejde med læger
Undersøgelsen peger desuden på, at kommunerne oplever problemer med, at de praktiserende læger udtaler sig om borgernes arbejdsevne og ret til sociale ydelser.

- Jeg tror, at lægerne udtaler sig om sociale ydelser for at hjælpe deres patient. Men det er jo virkelig op ad bakke, når lægen har nævnt, at de har ret til en ydelse. Så er det, at borgeren får på fornemmelsen, at det er lægen, der beslutter det. Og de kan ikke forstå, at kommunen siger nej, når lægen mener, at de skal have en førtidspension, siger en lægekonsulent i Aarhus Kommune.

Den uklare rollefordeling betyder, at borgerne bliver usikre og misforstår beslutningerne. Det siger flere af interviewpersonerne.

- Jeg oplever mange borgere der siger, hvad ved den lægekonsulent om mig, han har aldrig mødt mig. Og jeg har også mødt borgere, der kræver at komme til undersøgelse hos lægekonsulenten. De kan ikke forstå, hvordan vi kan bruge dem på den måde. De forstår ikke rollen, siger en socialrådgiver fra Aarhus Kommune.

Undersøgelsen bygger på undersøgelser af 36 kommunale sager om fleksjob og førtidspension og på interviews med chefer, sagsbehandlere og lægekonsulenter fra fire forskellige kommuner.