Valgdunsten har spredt sig til alle afkroge af det britiske kongerige. Premierminister David Cameron har de seneste måneder kæmpet mod uret for at indhente et forspring til arbejderpartiet Labour. Det er tilsyneladende ved at lykkes. I en måling foretaget af analyseinstituttet Opinium fra starten af april står De Konservative til 36 procent af stemmerne mod 34 procent til Labour. Med en øget sandsynlighed for konservativt genvalg stiger chancerne for en afstemning om briternes EU-medlemskab i 2017, som Cameron har lovet vælgerkorpset.

Tænketanken Open Europe, der til tider beskrives som EU-skeptisk, men dog er for fortsat britisk medlemskab af unionen, har forsøgt at levere tal til at beskrive konsekvenserne af en britisk EU-exit. Således når tænketanken i en stor rapport frem til, at en exit i værste fald kan koste Storbritannien et fald i BNP på 2,2 procent i 2030 i forhold til et scenarie, hvor landet var blevet i EU. Udregningen forudsætter dog, at Storbritannien i kølvandet på en exit ikke formår at indgå en frihandelsaftale med EU-landene.

[intense_hr title=""] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="1,6 %" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="80"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="1,0" colors="#00799E,#FFF"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

procent kan det britiske BNP vokse med frem mod 2030 efter en udmeldelse af EU – hvis altså det lykkes at indgå en frihandelsaftale med EU og samtidig øge den globale frihandel.

 [/intense_column] [/intense_row]

Kilde: Tænketanken Open Europe

[intense_hr size="large"]

- Den store ulempe for Storbritannien, hvis landet ikke bliver i EU, er manglen på indflydelse på beslutningsprocesserne i unionen. Alt andet er bagateller. Briterne har haft meget stor indflydelse på, hvordan EU bliver reguleret, da landet har nogle meget dygtige embedsmænd. Man kan sige, at landet har haft større indflydelse, end det reelt er berettiget til, siger Peter Nedergaard, professor ved Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

Han anser det for meget sandsynligt, at briterne vil kunne få adgang til EU’s indre marked akkurat som Norge, hvis Storbritannien forlader unionen.

- Briterne ville få en god ordning til at handle frit. Deres problem ville være, at de ikke har nogen indflydelse.

Same same

Rapporten skitserer også et positivt scenarie ved en britisk EU-exit. Skulle den britiske regering efter udmeldelsen formå at indgå en frihandelsaftale med EU og samtidig aggressivt deregulere og åbne for større global frihandel, så kunne BNP vokse med 1,6 procent i 2030. Open Europe-rapporten når dog frem til, at det mest sandsynlige ved en britisk EU-exit er en påvirkning af BNP på mellem minus 0,8 og plus 0,6 procent i 2030. Ole Helmersen, lektor med speciale i britiske forhold ved CBS, mener, at rapporten er et kærkomment forsøg på at kvalificere debatten om det britiske medlemskab.

- Det er et forsøg på at sætte tal på en følelsesladet diskussion. Ud fra de her tal så er det ikke verdens ende for briterne at træde ud af EU, men der er omkostninger ved at gøre det, siger han og tilføjer, at han også opfatter det som overvejende sandsynligt, at EU-landene vil vælge at indgå en frihandelsaftale med briterne ved en exit.

Helmersen vurderer, at debatten om en britisk EU-exit i høj grad har handlet om følelser og drømme om Storbritannien som en genopstanden stormagt.

- En gennemgang af kompetencefordelingen mellem Storbritannien og EU (balance of competence review, red.), som den britiske regering bestilte for nogle år siden, konkluderede, at briterne ikke er ude for stor suverænitetsafgivelse som følge af EU-medlemskabet. Men den rapport er der ikke mange blandt De Konservative, som nævner. Det skyldes, at David Cameron er presset af sin egen højrefløj og selvfølgelig EU-modstanderne i Ukip.

- Men målinger viser, at briterne overhovedet ikke rangerer EU-spørgsmålet som et af de vigtigste valgtemaer.

Uden briterne

Et EU uden Storbritannien ville ifølge Peter Nedergaard blot befæste Tysklands position som den absolut drivende og bestemmende kraft i EU efter finanskrisen. Frankrig står tilbage som en kæntret kæmpe. Det betyder også et EU, hvor tanken om en såkaldt social union er stendød, så længe Angela Merkel er ved magten i Tyskland.

- Allerede i dag står Storbritannien med det ene ben udenfor EU, så den diskussion er helt lukket. Magten flytter til Berlin. Og der er ikke længere en tysk-fransk akse, siger han og tilføjer:

- Når Tysklands magt bliver styrket, kommer der ikke til at ske noget i retning af en såkaldt transferunion, for tyskerne er imod større udligning mellem landene, hvilket mange af de sydeuropæiske lande ellers drømmer om.