Brønderslev’erne skilte sig af med Dronninglund,  og Fredensborg fik efterhånden både Humlebæk og Karlebo ud af navnet, så det mundrette vandt over det knudrede. Eksemplerne er fra årene omkring 2007, hvor kommunalreformen strammede op på danmarkskortet og ikke alene fjernede navne  af pænt store bysamfund fra kommunelisten – bare tænk på Grindsted, Hammel og Frederiksværk - men også introducerede helt nye navne.

Hvem kendte før reformen i det hele taget til lokaliteter som Halsnæs og Favrskov? Jammerbugt og Gribskov vil nogle derimod nok kende som navne på en bugt og en stor skov. Lige så stille bider kendskabet til de nye kommunenavne sig vel fast, og spørgsmålet er vel, om indbyggerne i de byer, der ’forsvandt’, må regne med en vis kollektiv glemsel? At der er tre Nykøbing’er i kongeriget – på Mors, Sjælland og Falster – afspejler sig heller ikke længere i kommunenavnene, og de må hver især ’nøjes med’ at være vigtige centre i Morsø, Odsherred og Guldborgsund.

At der er tale om signalværdi, når det gælder kommunenavn, blev understreget af, at kommunalbestyrelsen i Egedal fire år efter reformen investerede 360.000 kroner i at omdøbe S-togsstationen 'Gl. Toftegård Station' til 'Egedal Station'. Der var ganske enkelt stor reklameværdi for kommunen, mente udvalgsformanden og et stort mediebureau, så sådan blev det. Med andre ord: Der var ikke rigtig nogen, der vidste, hvor Egedal lå henne.

Undgå associationer

Uden at vade i det overfor de gode folk, der har postnumre i Farum og Værløse, så kan det vel ikke helt skjules, at navnet Furesø Kommune meget bekvemt undgår associationer til Farum-sag, topstyring, overforbrug og økonomisk rod – i hvert fald i første omgang.  Navnet Ebberødgård er et eksempel på det samme. Det blev belastende for den store, sociale institution – og siden ændret til Svaneparken – uden enhver sammenligning i øvrigt. Manøvren var helt klart at komme af med et dårligt ry, der lugtede af de værste sider af åndssvageforsorgen i 70’erne: alt for store sovesale, fikseringer og tvang.

Og så er der jo dem, der vælger kombinerede kompromis-navne som Faaborg-Midtfyn, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern. Næppe navne, der får branding-eksperter til at klappe i hænderne. Faaborg-Midtfyn er vel noget nær det mest konstruerede, man kan finde på, mens de to andre er udtryk for storesøster-skal-under-ingen-omstændigheder-tryne-lillesøster. Storesøstrene må nøjes med at blive nævnt først.

Kampe om retten til navnet kan i øvrigt sagtens rase, selvom der ikke er en landsdækkende sammenlægnings-manøvre i gang. Motorvejen forbi Herning og Silkeborg er et glimrende eksempel, hvor Silkeborg-politikerne måtte tilvriste sig navnet på den nybyggede strækning af det, der ellers skulle hedde Herning-motorvejen – i hvert fald på 31 kilometer omkring ’Bilernes By’.

Slå på navne-trommer

At navnene kan bringe følelser i kog, er den kommende bro over Roskilde Fjord et godt eksempel på.

Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen (V) har protesteret over, at Transportministeriet kalder den for 'Roskilde Fjordforbindelsen', og slog fast:

’Den skal ikke hedde noget med Roskilde eller Roskilde Fjord. Den skal hedde Frederikssundforbindelsen eller Frederikssundbroen, for vi har ikke noget med Roskilde at gøre, selv om fjorden er opkaldt efter den by. Det kan godt være, det bare er noget følelsesladet noget. Men vi kæmper for at komme på det landkort, og så skal vi også slå på de trommer, vi kan. Broen over Mariager Fjord ved Hadsund hedder heller ikke Mariagerfjordforbindelsen, men Hadsundbroen’.

Branding er også på tale i Køge, hvor en nyopdukket vikingeborg i første omgang kom til at hedde Vallø Borgring. Det ville ikke være god branding for Køge, at den nyfundne vikingeborg får navn efter noget, som ligger i nabokommunen, lød det fra borgmester Flemming Christensen (K), og hans bestræbelser ser ud til at have virket, for Kulturstyrelsens seneste melding er, at borg-resterne nu blot skal kaldes ’Borgring’, og så blev de straks gladere i Køge.