Pilen pegede på journalistikken. Til nytår melder 26-årige Thomas Funding sig ud af både Odenses byråd og Socialdemokraterne. Han vil i stedet koncentrere sig om sin uddannelse til journalist på Syddansk Universitet, som han startede på for to år siden. Han følte, det var uforeneligt med en karriere som politiker sideløbende med drømmen om at blive journalist. 

Hvorfor vil du hellere jagte magten end være en del af den? 

Jeg blev nødt til at trække en streg i sandet: Et arbejde som politikker og journalist er to lidt uforenelige størrelser. Det har været forbandet svært at træffe valget mellem to ting, jeg holder meget af. Bagsiden af den politiske medalje er den opmærksomhed, der ville følge med, hvis det var der, jeg skulle gøre karriere. Og jeg har mere lyst til bare at være Thomas end politikeren Thomas. Men fravalget af politik er i høj grad et tilvalg af journalistikken. Jeg er meget optaget af mediernes rolle i demokratiet, og som journalist vil jeg gerne arbejde med nyheder og politik.

Hvad har været din bedste oplevelse i ugens løb?

Det har været al den respons, jeg har fået på, at jeg stopper min politiske karriere – både fra med- og modspillere og embedsværk og fra folk, jeg har mødt i løbet af de sidste 10 år, jeg har været i politik. Man er vel ikke mindre forfængelig, end det er rart, når andre lægger mærke til én. 

Hvem er dit forbillede?

Jeg har mange forbilleder inden for forskellige ting. På det professionelle plan er det meget de ikoner, som mange spejler sig i. Cavling er en af dem. Han gjorde sig nogle helt grundlæggende tanker om, hvad journalistik er, og havde fokus på indholdet. Det står i tydelig kontrast til den stigende metadækning, der er at finde overalt i medieverdenen i dag. Af personlige forbilleder kan jeg nævne Nelson Mandela. Mandela er billedet på, at en mand kan gøre en kæmpe forskel.

Hvor ser du dig selv om ti år?

På en redaktion et sted i landet, hvor jeg beskæftiger mig med nyhedsstof og politik.