Kommunen.dk
MENU

Borgmestre til kamp for landbruge

Nordjyske borgmestre frygter for landbrugets fremtid, hvis de nye vandplaner gennemføres i deres nuværende form.

Borgmestre til kamp for landbruge

Nordjyske borgmestre frygter for landbrugets fremtid, hvis de nye vandplaner gennemføres i deres nuværende form.

Vandplanerne stiller så skrappe krav, at det vil blive svært at drive landbrug omkring Limfjorden. Sådan lyder advarslen nu fra en række nordjyske borgmestre, der opfordrer regeringen til at udskyde planerne og sænke kravene. 

”Hvis vandplanerne bliver gennemført, som de ligger, så får det store og dramatiske konsekvenser for Jammerbugt Kommune. Rigtig mange landmænd vil få svært ved at drive landbrug, og det betyder, at vi mister en væsentlig indtægtskilde,” siger kommunens borgmester, Mogens Gade (V).

Også i Thisted slår borgmesteren alarm.

”Vi er dybt bekymrede for vores landbrugs fremtid. De begrænsninger, som vandplanerne lægger på landbruget, vil have meget stor betydning,” siger Lene Kjel­gaard (V). 

Taber 30 millioner 

Da vandplanerne sidste år var i teknisk forhøring, skulle Limfjordsoplandet reducere kvælstofudledningen med 5.944 tons. 

Efterfølgende vedtog regeringen og Dansk Folkeparti at reducere målsætningen, så der nu skal reduceres 3.050 ton kvælstof i Limfjordsoplandet. 

Men kravene er stadig alt for skrappe, mener Vesthimmerlands borgmester Knud Kristensen (K).

”Projektet er forfejlet. Den plan betyder, at vi må sige farvel til vores landbrug. Først så flytter de vores statslige arbejdspladser, og nu vil de underdreje vores landbrug. Så har vi ikke meget tilbage,” siger han.

Ifølge beregninger fra ­Naturstyrelsen vil vandplanen for Limfjorden koste landbruget cirka 130 millioner kroner årligt. Heraf får landbruget en direkte kompensation på 100 millioner. 

Landmændene vil altså årligt miste 30 millioner kroner som følge af vandplanerne, men til gengæld for dette tab er der i Grøn Vækst vedtaget initiativer, som skal fremme erhvervets vækstmuligheder - for eksempel satsningen på biogas og liberaliseringen af landbrugsloven.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR