Det kræver forskellige kompetencer at sidde på henholdsvis et borgmesterkontor og et kontor på Christiansborg. Flere eksperter og politikere er enige om, at det første kræver noget mere, og en optælling viser, at den gennemsnitlige borgmester i Danmark er bedre uddannet end det gennemsnitlige folketingsmedlem.

”Man kan godt forestille sig, at det er svært at komme som lavt uddannet og være borgmester. Her skal man være en dygtig offentlig leder, og det vil oplagt være nemmere, hvis man kender noget til forvaltning. Det er anderledes i Folketinget. Her kan man godt sidde på den bagerste række i noget tid,” siger Henrik Bang, der er lektor ved Københavns Universitet med ekspertise i demokrati og styring.

Kræver ledelse

I alt 68 procent af folketingsmedlemmerne efter sidste valg har en lang eller mellemlang videregående uddannelse. I en optælling, som Kommunen har lavet i samarbejde med Arbejdernetværket, viser det sig, at det samme gør sig gældende for 76 procent af landets borgmestre.

Borgmester i Ikast-Brande Kommune Carsten Kiss­meyer (V) er en af de veluddannede borgmestre. Han er økonom og tror, at netop borgmestres ledelsesrolle kan skræmme de lavere uddannede væk:

”Som borgmester skal man ikke bare have lyst til at snakke politik, men også være inde i maskinrummet i kommunens ledelse, og der har jeg på fornemmelsen, at der godt kan være byrådspolitikere, der ikke vil. Når jeg kigger på, hvad jeg har med at gøre, er der en del flere led ned til de ansatte som folketingsmedlem,” siger han.

Færre unge borgmestre

Thomas Adelskov (S), der er borgmester i Odsherred og tidligere folketingsmedlem, peger også på den mere direkte kontakt til borgerne som forskellen – både positivt og negativt:

”Jeg er rigtig glad for mit skifte, for jeg havde lyst til at være med til at ændre folks liv fra dag til dag, hvilket man i højere grad gør som borgmester. Men det kræver også, at man er med til at træffe de beslutninger, man nødig vil træffe, men som er nødvendige af hensyn til for eksempel lov eller økonomi,” siger Thomas Adelskov.

Han peger også på den forskel, at man som borgmester står mere alene, når man ikke træffer beslutninger i et kollektiv på samme måde som i en folketingsgruppe.

Forfatteren Lars Olsen har skrevet den kritiske bog ’Eliternes Triumf’ om blandt andet veluddannede politikere. Han mener ikke, at styring af kommuner skulle være forbeholdt veluddannede, men tror i stedet, at det skyldes en hårdere udvælgelsesproces:

”Du skal typisk have siddet i Folketinget eller en del år i kommunalbestyrelsen, før du kan blive borgmester. Det ses også ved, at der er mange flere unge folketingsmedlemmer end unge borgmestre. Du kan se, hvilken opsigt det vakte, da 26-årige Anna Mee Allerslev blev valgt som Klaus Bondams efterfølger. Det havde det aldrig gjort, hvis hun kom ind i Folketinget,” siger Lars Olsen.