Kommunen.dk
MENU

Borgmestre om letbane-forsinkelser: "Vi har ikke hørt en skid"

I tre omegnskommuner til Aarhus tripper borgere, erhvervslivet og politikerne efter, at de forsinkede tog kommer ud på skinnerne.

Borgmestre om letbane-forsinkelser: "Vi har ikke hørt en skid"

I tre omegnskommuner til Aarhus tripper borgere, erhvervslivet og politikerne efter, at de forsinkede tog kommer ud på skinnerne.
Strækningen fra Aarhus mod Norddjurs påregnes først igangsat, når strækningen mod Odder er i drift. Derfor er udsigterne til velfungerende elektriske tog endnu længere ude i horisonten mod Djursland.
Strækningen fra Aarhus mod Norddjurs påregnes først igangsat, når strækningen mod Odder er i drift. Derfor er udsigterne til velfungerende elektriske tog endnu længere ude i horisonten mod Djursland.
Foto: Ritzau Foto

En Aarhushistorie: Det skal være skidt, før det bliver godt, lyder et ordsprog, som borgere og politikere i Odder, Syddjurs og Norddjurs har messet for sig selv i over et år, alt imens talrige deadlines og løfter for driften af Aarhus Letbane er blevet brudt.

For øjeblikket kører der nemlig ingen tog mellem Aarhus og de pågældende omegnskommunerne på de banelegemer, som ellers gennem 140 år har været brugt til at fragte masserne.

I stedet sidder passagerne i trafikkøer i deres nyindkøbte ekstra-pendler-biler eller i togbusser via de hovedveje, der er placeret parallelt med skinnerne, hvor der burde køre spritnye letbane-vogne.

- Vi er irriterede over det. Der er flere og flere, der dropper togbusserne, og som køber en lille, ekstra bil i stedet for. Jo længere det trækker ud, jo sværere bliver det at få folk ud af bilerne igen og over i togene, siger Ole Bollesen (S), borgmester i Syddjurs.

At letbanen er forsinket er, hvad det er, men det værste er, at forvaltningerne bliver holdt hen i uvidenhed omkring projektets tidsrammer, lyder det i kor fra de tre borgmestre. 

Ingen informationer

I Odder Kommune understreger borgmester Uffe Jensen (V), at letbanen bliver en kæmpe gevinst – engang i en ukendt fremtid.

- Lige nu er status, at jeg ikke ved, hvornår letbanen skal køre til Odder. Vi har fået forsinkelse på forsinkelse på det her projekt. Vi havde håbet, at det blev i starten af 2018, at vi skulle byde letbanen velkommen. Helt oprindeligt regnede vi med, at letbanen ville køre i november 2017, hvor vi ville tænde juletræet i byen samtidig, her havde vi planlagt at lave 2.000 portioner risengrød, men så kom forsinkelsen, og så satte vi risengrøden på standby, fortæller Uffe Jensen.

Udover uvisheden over, hvornår togene kommer til at køre mod Odder og omegn, er borgmesteren også træt af, at informationerne om forsinkelser ikke er blevet kommunikeret ud.

- Vi har ikke fået nogen informationer, men jeg hørte den nye direktør for letbanen i radioen for lidt tid siden, og jeg blev lidt bekymret over at høre, at der først åbnes mod Odder engang i 2018. I løbet af 2018 er jo et vidt begreb, det kan være til marts eller til november. Jeg håber sandt for dyden, at det bliver noget før vinter, siger Uffe Jensen og fortsætter:

- Der er borgere, der skriver til mig og siger, at de har valgt at købe bil nummer to på grund af usikkerhed omkring, hvornår togene kommer. Og det synes jeg jo er rigtig ærgerligt.

Fakta: Sådan bliver tog-systemet

Når letbanen - engang - kommer i fuld drift mod eksempelvis Grenå, bliver der to afgange i timen mod Djursland (før letbanen kørte der tog ca. 1 gang i timen), og der barberes ca. 15 minutter af rejsetiden sammenlignet med de tidligere tog på ruten.

Aarhus Letbane råder over to tog:

14 stk. Stadler Variobahn, der er 33 m lange. Disse letbanetog har en topfart på 80 km/t og betjener især den indre strækning i Aarhus samt strækningen mellem Aarhus og Odder.

12 stk. Stadler Tango, der er 40 m lange. Topfarten er 100 km/t, og de skal derfor betjene strækningen mod Grenaa, men vil også i et vist omfang køre mellem Aarhus H og Odder.

Schweiziske Stadler er, ifølge Aarhus Letbane, kendt for at levere stabile tog. Begge indkøbte togsæt er allerede i drift i flere europæiske lande, blandt andet: Schweiz, Tyskland, Norge og Storbritannien. De to togtyper har været på markedet i omkring fem år.

Kilde: Aarhus Letbane

I Odder har kommunen afsat 25 mio. kr. blandt andet til udbedring af stationer, der skal sikre gode parkeringsforhold til pendlende bilister og cyklister. 

Andre boller på suppen

Strækningen fra Aarhus mod Norddjurs påregnes først igangsat, når strækningen mod Odder er i drift. Derfor er udsigterne til velfungerende elektriske tog endnu længere ude i horisonten.

- Lige nu er det negativt, fordi der er nogle, der flytter deres transport fra tog til bil. På den korte bane er det meget irriterende, og vi har ikke noget offensivt budskab at komme ud med. Der ligger en kæmpeopgave i at få passagererne tilbage, siger Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune.

Sådan kommer letbanen til at sno sig gennem Aarhus til Odder og henover Djursland. Kilde: Aarhus Letbane.

I Norddjurs er borgmesteren på samme informationsniveau som borgmesteren i Odder; informationerne tilflyder fra pressen - og ikke fra Aarhus Letbane I/S selv.

- Nu kommer vi snart ind i driftsfasen, og det er nemt for omegnskommunerne at skabe enighed om, at der skal nogle andre boller på suppen. Vi skal vide, hvad der foregår, og vi er nødt til at få en sikkerhed for, hvad der kommer til at ske, mener Jan Petersen.

På Djursland tripper særligt ejendomsmæglerne ifølge borgmesteren på den kommende togdrift, der skal gøre det ekstra attraktivt at bosætte sig i kommunerne Norddjurs, Syddjurs og Odder. 

”Vi har ikke hørt en skid”

Hvordan står det til med Aarhus Letbane og Syddjurs Kommune lige nu?

- Vi kender ikke noget til tidsplanen, der ved vi ikke noget. Der er nok ingen, der forventer at letbanen åbner før sommerferien. I heldigste fald så bliver det i efteråret og i værste fald, så bliver det først efter jul, siger Ole Bollesen (S), borgmester i Syddjurs.

Også i Syddjurs holdes forvaltningen og borgmesteren hen i det uvisse.

- Før du ringede, kom en af vores akademiske sekretærer faktisk lige ind og spurgte, om jeg havde hørt noget om et brev, som vi sendte for en måned siden til sekretariatet ved Aarhus Letbane, men nej; vi har ikke hørt en skid fra dem. Det er rigtig skidt, fortæller Ole Bollesen.

Populære letbaner 

Udover letbane-projektet i Aarhus og omegnskommunerne Odder, Syddjurs og Norddjurs er er der letbaneplaner flere andre steder: 

Letbane i København

Hovedstadens Letbane bygges i samarbejde mellem 11 ejerkommuner: Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Vallensbæk, Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje-Taastrup og Ishøj, samt Region Hovedstaden.

Letbanen bliver 28 km lang og får 29 stationer, som blandt andet skaber bedre forbindelse til de store erhvervsuddannelser i Glostrup, Albertslund og Ishøj, DTU i Lyngby samt Herlev og Glostrup Hospitaler.

Det forventes, at letbanen vil blive benyttet af mellem 13 og 14 millioner passagerer årligt.

Kilde: Hovedstadens Letbane

Letbane i Odense

I Odense er letbane-byggerierne godt i gang og forventes at være klar til at gå i drift i slutningen af 2020.

Her har letbane-projektet et samlet budget på ca. tre mia. kr., og der bliver i alt 26 stationer på linjen fra Tarup i nord til Hjallese i syd.

Turen fra start til slut forventes at tage 42 minutter. Et enkelt letbanetog kan have mere end 200 passagerer ad gangen, og det estimeres at ca. 34.000 passagerer på en hverdag - ca. 1 mio. passagerer pr. måned.

Hele herligheden samfinansieres af Odense Kommune, staten og Region Syddanmark.

Kilde: Odense Letbane

Alle tre borgmestre sætter nu deres lid til, at to udskiftninger i letbanens top-administration løser kommunikationsproblemerne.

For nylig blev erhvervsmanden Steen Stavnsbo indsat som professionel bestyrelsesformand i toppen af kransekagen, mens også direktøren for hele foretagendet er blevet udskiftet.

- Vi håber på, at der begynder at ske noget. For hold da op - det har været tungt set fra omegnskommunernes side, siger Ole Bollesen.

Forstår frustrationerne

Hos Aarhus Letbane I/S hører den nye direktør, Michael Borre, hvad kommunerne siger.

- Vi forstår godt frustrationerne. Jeg har for nylig informeret kommunaldirektørerne i letbanekommunerne, og i den kommende tid tager jeg sammen med letbanens nye bestyrelsesformand rundt og taler med de berørte borgmestre. Vi ønsker at imødekomme deres ønsker om mere kommunikation, det er allerede på vej, siger Michael Borre og fortsætter:

- Efter åbningen af den indre strækning i Aarhus den 21. december har fokus været på at få åbnet strækningerne mod Odder og Grenaa. I naturlig forlængelse heraf vil vi sørge for at informere bedst muligt om arbejdet med de to strækninger. Det er vi i gang med.

De mange forsinkelser, der har tilløbet projektet allerede i den allerførste fase med at få banen på sporet i Aarhus, har medført en ekstra regning på 70 mio. kr. til ejerne, Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

- Godkendelsen af Danmarks første letbane er en meget kompleks proces. Det har vi forsøgt at kommunikere så godt som muligt om. Men jeg skal da være den første til at indrømme, at det kan være svært, netop fordi der er tale om en meget teknisk og kompliceret proces med mange aktører, afslutter Michael Borre.

Alene forsinkelsen af den første etape af letbanen kommer til at koste ejerne, Aarhus Kommune og Region Midtjylland, 70 mio. kr., viser en ny opgørelse.

Tidslinje for Aarhus Letbane

Oktober 2012:
Daværende transportminister Henrik Dam Kristensen (S), Aarhus Kommunes borgmester, Jacob Bundsgaard (S), rådmand Laura Hay (V) og Region Midtjyllands formand, Bent Hansen (S), indgår en aftale om at finansiere letbanen i et fælles anlægsselskab.

Juni 2013:
Byggeriet af letbanen begynder officielt.

Juni 2014:
Ejerne bag letbaneselskabet - staten, Region Midtjylland og Aarhus Kommune - konstaterer, at anlægsudgifterne er 700 millioner kroner højere end først budgetteret. Staten finansierer sin del på 330 millioner kroner og forlader selskabet per 1. april 2015.

April 2016:
Statsrevisorerne udtaler kritik af, at Transportministeriet ikke har udvist den professionalisme og det aktive ejerskab, som man må forvente.

Marts 2017: 
Den officielle åbning af letbanen, som skulle have fundet sted i juni måned, må udsættes. Konsortiet bag opførelsen har ikke kunnet holde tidsplanen med at etablere kørestrøm og få lavet og godkendt en række sikkerhedstest.

August 2017:
Trafikstyrelsen meddeler letbanens direktør, Claus Rehfeld Moshøj, at underleverandøren Keolis ikke lever op til styrelsens krav.

September 2017:
Aarhus Letbane involveres i sit første uheld. Under en testkørsel holder en bil på tværs af skinnerne, og letbanetoget når ikke at bremse. Der sker dog kun materiel skade. Dagen før den festlige indvielse skulle have fundet sted, bliver den officielle åbning udsat, da Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afviser at sikkerhedsgodkende letbanen. Bestyrelsen bag letbanen forventer dog snart at kunne få de manglende godkendelser.

Oktober 2017:
Den aflyste fest kom til at koste Aarhus Kommune 570.000 kroner.

November 2017:
Det bliver heller ikke i november 2017, som Trafikstyrelsens ellers havde fortalt, at aarhusianerne får lov at køre i letbane. 

December 2017:
Aarhus Letbane får godkendelse fra Trafikstyrelsen. Letbanen kører sin første tur med passagerer i Aarhus den 20. december. 


Kilder: DR, Århus Stiftstidende og Lokalavisen Aarhus.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR