Borgmester tjener mere end statsministeren
Borgmester tjener mere end statsministeren
Bestyrelsesarbejde sikrer flere af landets borgmestre guldrandede årslønninger.
En gennemgang af borgmestrenes indtægter, foretaget af Kommunen, viser, at de bedst lønnede får i omegnen af 1,5 million kroner om året, hvis man lægger borgmesterlønnen sammen med indtægter fra adskillige vellønnede bestyrelsesposter.
Aalborgs borgmester Henning G. Jensen (S) indkasserer den største gage. Sammenlagt med hans borgmesterløn tjener han over halvanden million kroner og er dermed bedre lønnet end statsministeren, der får 1.458.214 kroner om året.
”Det må vel være, fordi jeg er den, der er valgt til flest poster,” siger Henning G. Jensen.
Statsministeren må ligesom de øvrige ministre ikke sidde i bestyrelser i private eller offentlige virksomheder.
Også Frank Jensen (S) er godt oppe i nærheden af sin tidligere konkurrent til formandsposten hos Socialdemokraterne - han får i alt 700 kroner mindre om året end Helle Thorning-Schmidt (S).
I alt tjener landets borgmestre mindst 12,6 millioner kroner på bestyrelsesarbejde. De største enkelte vederlag får Rødovres Erik Nielsen (S), der som formand for KL modtager 508.044 kroner og Frederiksbergs Jørgen Glenthøj (K), som får 325.000 fra Metroselskabet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.