I dag kl 8.30 tog regeringen igen fat på forhandlingerne om sin Vækstplan DK med Venstre og Konservative. Udover diskussioner om afgiftslettelser og selskabsskat vil forhandlingerne også munde ud i det første sæt udgiftslofter, som skal lægge rammen om de kommende års offentlige udgifter.

Dansk Folkeparti har også været indkaldt til forhandlinger med regeringen inden påske. Her stod det klart, at den borgerlige opposition er dybt splittet på spørgsmålet om, hvor meget det offentlige forbrug kan få lov til at vokse.
Mens Konservative ønsker absolut nulvækst, er Dansk Folkeparti på banen med et ønske om en vækst på 0,8 procent om året.

- Kommunerne er jo under et voldsomt pres. Derfor mener vi, at 0,8 pct. vil være fornuftigt. Det handler ikke på nogen måde om at forgylde kommunerne, men det skal sikre, at vi kan holde status quo , siger Rene Christensen, der er medlem af finansudvalget og deltager i forhandlingerne sammen med Dansk Folkepartis finansordfører Kristian Thulesen Dahl.

Han erkender dog, at det er en svær målsætning at løfte, sådan som fronterne aktuelt er trukket op. Regeringens udspil indebærer en vækstramme på 0,4 pct. i 2014, hvilket kun er marginalt mere end de 0,35 pct, som finansminister Bjarne Corydon selv angiver, som den nødvendige vækst, hvis man skal holde trit med de demografisk betingede udgiftsstigninger.

Udgiftsstop på hylden
Frem mod 2020 skal det offentlige forbrug ifølge regeringens udspil stige til 0,75 pct. Venstre har tidligere slået på trommer for en vækst på 0,8 pct. men på sidste års landsmøde gjorde formand Lars Løkke Rasmussen sig til talsmand for et såkaldt udgiftsstop i den offentlige sektor baseret på nulvækst.

Det var dog ikke noget ultimativt krav, lod han samtidig forstå. Og siden har han meldt sig klar til at stemme for regeringens vækstplan i den form, den blev præsenteret.

- Vi kan godt se, at det bliver noget svært. Særligt fordi Lars Løkke jo i oplægget til forhandling har sagt, at det her bare kan lægges ned i Folketinget, så skal Venstre nok stemme for. På den måde er vi jo sat under et vist pres, siger dansk Folkepartis Rene Christensen.

De Konservative har fra starten gjort det klart, at de ønsker en nulvækst, hvor de demografiske udgiftsstigninger løses ved at reducere antallet af offentlige ansatte. Men den model har ikke meget for sig i de aktuelle forhandlinger.

- Det ville vi kunne sikre, hvis vi havde 90 mandater, men der er jo ingen andre end os, som ønsker nulvækst. Men vi vil prøve at holde lofterne så lavt som muligt, siger De Konservatives finansordfører Mike Legarth.

En sniger
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken venstres finansordfører Peter Christensen eller partiets politiske ordfører Ellen Trane Nørby. Men Venstres kommunalordfører har tidligere overfor dk-økonomi sagt, at man i udgangspunktet var positivt indstillet overfor rammerne for den offentlige vækst i regeringens udspil.

- Men det står jo noget i kontrast til, hvad regeringspartierne tidligere er kommet med af udmeldinger omkring den offentlige vækst. Jeg føler lidt, at man prøver at snige det her ind under den store vækstplan, hvor man så meget let kommer til at snakke om alt muligt andet, lød det i marts fra venstres kommunalordfører, Jacob Jensen.