I ønsket om at blive så effektiv en by som muligt har flere danske kommuner de seneste år taget såkaldte smart city-løsninger til sig. I København har man opsat kameraer ved lyssignaler, som kan sikre en forsinket bus eller en stor gruppe cyklister grønt lys, i Albertslund eksperimenterer man med intelligente gadelamper, og i Frederikssund er den helt nye by Vinge ved at blive skabt fra bunden med fokus på kloge byløsninger.

Men den smarte teknologi har indbyggede risici. For når kommunerne sporer personers færden, risikerer de at krænke borgernes basale ret til ikke at blive overvåget, advarer Martin Brynskov, lektor i informationsteknologi på Aarhus Universitet.

– Information er et tveægget sværd. Når kommunerne begynder at indsamle informationer om borgerne, er spørgsmålet, hvornår det er overblik, og hvornår det er overvågning. Det er helt vildt svært, og det bliver kun sværere i takt med, at der kommer flere nye måder at måle på, siger Martin Brynskov, der blandt andet er koordinator for EU-tænketanken OrganiCity, som generelt er fortaler for smart city-løsninger.

[caption id="attachment_68357" align="alignright" width="468"] Hvis informationerne fra én dataindsamling bliver anonymiseret, kan de danne et mønster, som kan identificere enkeltpersoner, når dataene sammenkædes med andre dataindsamlinger. Man vil kunne regne ud, at “en person, der cirka klokken 8.30 hver morgen cykler mellem Torvegade 23 og Københavns Rådhus, godt kunne være Morten Kabell,” siger teknik- og miljøborgmesteren.
Foto: Lars Krabbe / Polfoto[/caption]

Allerede i 2014 svarede omkring halvdelen af landets kommuner i en rapport udarbejdet for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, at de havde smart city-løsninger, og 80 procent af dem fortalte, at de har planer om at øge indsatsen de kommende år. Og i 2015 tildelte en EU-undersøgelse Danmark en delt førsteplads som et af de lande med den største andel af store byer med smart city-løsninger.

– Smart city-løsninger er påkrævede for at være en moderne kommune i dag. Hvis ikke man gør det, udnytter man ikke potentialet til at skabe den by, som borgerne kunne få, siger Martin Brynskov, der anbefaler kommunerne at tænke sig godt om og ansætte folk med viden om de problemer, kommunerne kan løbe ind i.

Personer kan identificeres

Den kommune, der naturligt nok er længst fremme med udviklingen herhjemme, er København. Her har bystyret ifølge teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) stort fokus på ikke at krænke borgernes ret til privatliv. For eksempel kan kommunens kameraer ved lyskryds kun genkende formen på de forskellige transportmidler og dermed ikke identificere personer, forsikrer han.

– Vi skal jo være opmærksomme på, at alle oplysninger kan og vil blive hacket på et eller andet tidspunkt, siger Morten Kabell.

Men selv hvis informationerne fra én dataindsamling bliver anonymiseret, vil de kunne danne et mønster, som kan identificere enkeltpersoner, så snart dataene sammenkædes med informationer fra andre dataindsamlinger, siger lektor Martin Brynskov.

Det er da også en problemstilling, som Københavns Kommune ifølge Morten Kabell er “ekstremt opmærksom på”:

– Selvom det er enormt anonymiseret, hvem der cykler på cykelstien, så kan man godt regne ud, at en person, der cirka klokken 8.30 hver morgen cykler mellem Torvegade 23 og Københavns Rådhus, godt kunne være Morten Kabell, siger teknik- og miljøborgmesteren.

Firmaer vil have dataene

I juni indviede Københavns Kommune testområdet Copenhagen Street Lab, som bliver drevet af den multinationale IT-virksomhed Cisco. Men netop samarbejdet med private aktører skal kommunerne være ekstremt forsigtige med, siger Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening.

– Jeg tror ikke, at kommunerne er opmærksomme nok på at stille krav til deres leverandører. De skal ikke forvente, at IT-firmaerne redegør for, hvad deres løsninger betyder for borgernes privatliv, og hvis kommunerne samtidig indgår et offentligt-privat samarbejde fremfor at bruge virksomhederne som passive leverandører, vil virksomhederne også ønske at få del i dataene, siger han.

Hvis enkeltpersoner ikke kunne identificeres, ville der ikke være noget problem, siger Jesper Lund, men mange af de smart city-løsninger, der eksisterer i dag, kan identificere personer. Og den information skal hverken kommuner eller virksomheder have, mener han. Jesper Lund nævner et eksempel fra London, hvor skraldespande ved hjælp af smartphones kunne se, hvem der gik forbi, og på den måde kunne afspille reklamer, der passede til netop dem. Tiltaget mødte dog så stor folkelig modstand, at bystyret i London fik firmaet bag til at stoppe det igen.

Københavns Kommune har ifølge Morten Kabell allerede sagt nej tak til tilbud fra private virksomheder, fordi løsningerne ikke overholder de retningslinjer, som bysty-ret har vedtaget. Og så har kommunen nedsat et såkaldt privacy-panel, hvor eksperter og organisationer rådgiver kommunen og råber vagt i gevær, hvis politikerne er ved at krænke borgernes frihedsrettigheder. Men – indrømmer Morten Kabell – der kan også være løsninger, der er så gode, at man ikke skal sige nej, selvom de ikke overholder kommunens retningslinjer:

– Men vælger vi at registrere mere end det, vi ønskede at registrere, skal vi være fuldstændig åbne overfor offentligheden om det, siger han.

Ifølge 2014-rapporten fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, er smart city-teknologi mest udbredt i større bykommuner, men findes også i mindre landkommuner. :