Kommunen.dk
MENU

Blokpolitikken spøger

I Helle Thorning-Schmidts regerings­periode er antallet af lovforslag, der kun er stemt igennem af regeringen og dens støttepartier, blevet halveret i forhold til under VK. Enheds­listen har været mindre medgørlig end Dansk Folkeparti, påpeger forsker.

Blokpolitikken spøger

I Helle Thorning-Schmidts regerings­periode er antallet af lovforslag, der kun er stemt igennem af regeringen og dens støttepartier, blevet halveret i forhold til under VK. Enheds­listen har været mindre medgørlig end Dansk Folkeparti, påpeger forsker.
Billede

Vi samarbejder. Også over midten.

Sådan lød et af De Radikales mange punktuerede slogans under valgkampen i 2011. Partiet ville skabe et opgør med blokpolitikken, og ser man på, hvilke koalitioner der oftest har stemt forslag igennem i Folketinget de sidste fire år, så ligner det et løfte, der er holdt.

Ifølge hvemstemmerhvad.dk er de fleste lovforslag i denne regeringsperiode blevet stemt igennem af samtlige partier (22,8 procent), mens andelen af forslag, der er stemt igennem alene af rød blok, ligger på 15,6 procent. Den seneste VK-regering stemte derimod 32,1 procent af lovforslagene igennem alene med hjælp fra deres støttepartier i blå blok.

- SR-regeringen har lavet nogle store reformer og en finanslov henover midten, og det har nok domineret afstemningerne, vurderer lektor Flemming Juul Christiansen fra Institut for Samfund og Globalisering på RUC.

Han har forsket i blokpolitik og mindretalsregeringers muligheder og peger på, at især støttepartierne Dansk Folkeparti og Enhedslisten står med nøglen til, at tallene har ændret sig.

- Dansk Folkeparti stillede sig i mange sammenhænge relativt billigt til rådighed for den forrige regering, og det har Enhedslisten jo bestemt ikke gjort i samme grad for Helle Thorning-Schmidt, siger Flemming Juul Christiansen, som dog også mener, at regeringsgrundlagets erklæring om at videreføre VK-regeringens økonomiske politik har gjort det nemt for blå blok at stemme for regeringens forslag.

Også under denne valgkamp ser der ud til at komme fokus på evnen til at samarbejde bredt i Folketinget. Under TV 2’s første valgdebat tegnede statsminister Helle Thorning-Schmidt et billede af, hvordan hun forventer, de blå partiledere vil inddrage rød blok, hvis de vinder valget.

- De fire herrer vil sætte sig sammen i deres klub og genindføre blokpolitikken, og er der noget, Danmark ikke har brug for, så er det en genindførelse af blokpolitikken, lød det.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR