Hver dansker betalte sidste år 339 kroner for redningsberedskabet, mens svenskerne brugte 568 kroner, og nordmændene måtte betale 560 kroner per indbygger for deres brandvæsen. 

Tal på tværs af lande kan være svære at sammenligne, men tendensen er klar.

”Der er utvivlsomt meget stor forskel på, hvordan man prioriterer sit beredskab. Og jeg tror godt man kan sige, at det generelt har været et udsultet område i Danmark,” siger post.doc. Kristian Cedervall Lauta fra Københavns Universitet, der har skrevet ph.d. om ret og katastrofer.

Samme tendens fremgår af rapporten ”World Fire Statistics”, hvor kun Singapore og Slovenien ud af 15 lande har færre direkte omkostninger end Danmark. Foruden Norge og Sverige bruger også lande som Østrig, Finland, Polen og England en større del af bruttonationalproduktet på brandvæsenet.

Det billige beredskab har flere årsager, påpeger formanden for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Niels Mørup. Blandt andet har Danmark tradition for mange deltidsansatte og frivillige brandfolk, ligesom Danmark har mere konkurrence på området. De færre penge har dog konsekvenser for særligt forebyggelsen.

”Man arbejder meget mere med forebyggelse i Sverige og Norge, og det samme overskud har vi bare ikke i Danmark. Så det her med at være på forkant er noget af det, som vi savner i forhold til vores kolleger,” siger Niels Mørup.

Norge har cirka fire gange så mange medarbejdere, der arbejder med brandforebyggelse, som der er i Danmark, fordi Norge modsat Danmark har et krav om mindst én forebyggende medarbejder i kommunens brandvæsen per 10.000 indbyggere.

Efterårets beredskabsforlig lægger op til yderligere besparelser.