63 procent af kommunernes økonomiansvarlige er enige i, at de i højere grad skal sammenligne deres brug af ressourcer og opnåede resultater for at finde frem til flere effektiviseringer.

Flere angiver, at det især er de store velfærdsområder som ældrepleje, beskæftigelse og folkeskolerne, der kan nyde godt af flere og bedre benchmark-analyser. Nogle mener endda, at stort set alle områder indenfor kommunens økonomi burde benchmarkes. Og hele tankegangen ligger godt i tråd med Produktivitetskommissionens tredje delrapport.

- Det viser, at kommunerne har et stort fokus på, at de skal blive bedre til at lære af hinanden. Både med de store nationale benchmark-analyser og mindre regionale sammenligninger af arbejdsgange og processer, siger programchef for analyse og forskning i KORA, Kurt Houlberg.

Han er en af folkene bag et notat til kommissionens rapport, som peger på potentialet i kommunerne ud fra en sammenligning med den såkaldte DEA-metode. 62 kommuner ud af 94 havde ifølge analysen et lavere serviceniveau end de bedste.

- Svagheden er, at en benchmark-analyse ikke siger noget om, hvad der gør, at de bedst rangerende kommuner ligger, hvor de gør. Grundudfordringen er at finde frem til de konkrete tiltag, der får de mest effektive kommuner til at klare sig godt i analysen, forklarer Kurt Houlberg.

Luftige potentialer
Tanken om, at kommunerne skal efterligne hinanden mere for at opnå et potentielt indekstal, er dog for økonomidirektør i Ikast-Brande Kommune Flemming Storgaard ikke så fornuftig, som et flertal af hans kolleger mener.

- Der er simpelthen en lang række grundlæggende strukturer, som er så forskellige i kommunerne, at vi ikke kan stille det op mod hinanden, siger han.
Flemming Storgaard mener, at benchmark-analyser derfor tit peger på nogle gevinster, som kommunerne slet ikke har mulighed for at indfri. Og Kurt Houlberg giver ham ret et stykke hen ad vejen.

- Der er altid en række forbehold, som skyldes grundvilkårene i kommunerne. Det nytter for eksempel ikke at sammenligne karaktergennemsnittet hos eleverne i folkeskolen, hvis man ikke tager højde for, at forældrene er bedre uddannet i nogle kommuner end andre, siger KORA’s programchef, som også medgiver, at der er en vis usikker­hed ved de tal, de frem­hæver i deres notat til Produk­tivitetskommissionen.

Pas på centralisme
I Svendborg kan økonomidirektør John Jensen godt forstå bekymringen for, at nogle benchmark-analyser kan give nogle misvisende resultater. Men det må man bare tage højde for, mener han.

- Det skal ikke bare handle om, at hvis vi gør som de billigste, så kan vi spare så og så meget. Det skal hele tiden være på et kvalificeret grundlag, men så mener jeg også, at man kan have stor glæde af at sammenligne sig med de andre, siger John Jensen.

Flemming Storgaard peger på, at store offentlige benchmark-analyser også kan presse på en udvikling, som skader det lokale råderum i kommunerne.

- Hvis vi gerne vil prioritere vores folkeskole, fordi det er det, vi vil være kendt for, så skal der være plads til, at det koster lidt ekstra. I min verden skal vi ikke være nogle leverpostejsfarvede ens størrelser. Man skulle meget gerne kunne se forskel på for eksempel Ikast-Brande og Kalundborg, forklarer han.

Kurt Houlberg er enig i, at der ligger et faremoment i, at benchmark-analyser kan blive misbrugt, især hvis de danner grundlag for tvungne forandringer oppefra.

- Nogle ting vil til tider blive drevet frem fra centralt hold. Og derfor er det vigtigt, at man er meget opmærksom på de lokale forskelle ved benchmark-analyserne. Gevinsterne ved at få mere produktivitet skal findes og forankres lokalt, siger KORA’s programchef.

Se, hvor din kommune ligger i KORA's benchmark her