Utallige fyringer på rådhuset og plejehjemmene. Færre anbringelser og to sammenhængende lukkeuger i daginstitutionerne. Øget kontrol med socialt bedrageri, samt besparelser på personalets julefrokost. Kontroversielle punkter er der nok af i det sparekatalog, Ballerup Kommune har måttet vedtage for at skære 120 millioner kroner af driften i 2011.

Alligevel var det en beslutning om at privatisere 75 kilometer af kommunens veje, der for alvor fik Ballerups borgere til at protestere. Til ingen nytte, i første omgang i hvert fald. Beslutningen blev gennemført for at sikre kommunen en besparelse på 11,5 millioner næste år.

”Vi er nødt til at skære fire procent af den samlede drift, så alle områder er blevet endevendt. Det er ikke sjovt, men det er nødvendigt. Det skyldes først og fremmest, at vi som en stor erhvervskommune er blevet ramt hårdt af krisen med et kraftigt fald i selskabsskatten,” siger Ballerups borgmester, Ove E. Dalsgaard (S). 

Stort set alle landets kommuner vil kunne nikke genkendende til hele eller i hvert fald dele af den utaknemmelige opgave, Ballerup har været sat på for at få bundet en knude på nulvækst og skatteloft med budget 2011. Kommunens opgørelse viser, at 91 kommuner samlet skærer 4,9 milliarder kroner af driften i 2011. De resterende 7 udvider samlet forbruget med omkring 100 millioner kroner.

Dyr reform

Den lokale kommunale virkelighed synes således at stå i skærende kontrast til finans- og indenrigsministrenes stædige gentagelse af, at der vil være nøjagtig lige så mange penge til rådighed til kommunal velfærd i 2011 som i 2010. 

Fra regeringens side lyder argumentet, at hvis der skal spares, så skyldes det, at kommunerne har brugt for mange penge tidligere år. Primært med henvisning til overskridelsen af den samlede serviceramme for 2009 med 4,1 milliarder kroner. 

 Ifølge Jens Blom-Hansen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, er det imidlertid forsimplet at forklare behovet for besparelser udelukkende med manglende kommunalt mådehold.

”Overordnet set tror jeg, at det store behov for besparelser er en kombination af to ting. Den ene handler om kommunalreformen. Det er undervurderet, hvor stor en opgave, det har været at lægge fire–fem kommuner sammen og så styre udgifterne fra dag ét,” siger Jens Blom-Hansen.

Oven i dette kom så finanskrisen, der rammer såvel skattegrundlaget som udgifter til overførelser. 

Undgå administration

Årene siden sammenlægningen har der da også været et træk på kommunernes samlede kassebeholdning svarende nogenlunde til de fem milliarder kroner, som kommunerne nu skærer af forbruget. Uden store besparelser befandt en række kommuner, som eksempelvis Silkeborg, sig på en kurs direkte mod at blive sat under administration af Indenrigsministeriet.

At det så netop er nu, det store indhug kommer, kan ifølge Jens Blom-Hansen hænge sammen med, at 2009 var valgår. Hvilket også i almindelig politisk sammenhæng kan være en del af forklaringen på, at netop det år bød på ekstra store overskridelser af budgetterne.

”Der er ingen tvivl om, at der også er nogle politisk-økonomiske mønstre, som spiller ind. De upopulære, hårde opstramninger tages tidligt i en valgperiode, for så at være på afstand ved næste valg,” siger Jens Blom-Hansen.  

Historisk besparelse

En nedskæring på fem milliarder kroner er historisk stor. Selv set i lyset af, at de kommunale udgifter aldrig har været større på grund af kommunernes støt voksende opgaveportefølje.

Men kravet om nulvækst, stigende udgifter og mange kommuners behov for at genoprette deres kassebeholdning, levner ingen anden vej.

Ifølge Kurt Houlberg, programchef ved Anvendt KommunalForskning er det ikke muligt at give et endegyldigt svar på, om behovet for besparelser skyldes dårlig økonomistyring. Eller at udgifterne simpelthen bare vokser. Han er til gengæld ikke i tvivl om, at kommunalreformen har været en dårlig forretning for kommunerne.

”Set med snævre økonomiske briller, så har det ikke været nogen god forretning for kommunerne med de opgaver, de har overtaget. Det er de nye opgaver, der har væltet budgetterne. Det kan skyldes, at man ikke har haft den tilstrækkelige viden i kommunerne til at håndtere de her områder, men også at det er nogle områder, som i amternes tid oplevede stigende udgifter,” siger Kurt Houlberg.

Ministeren på banen

Ballerup er ingen sammenlægningskommune. Alligevel har besparelserne fyldt det meste af det politiske liv i 2010. Og allerede før man nåede i mål med næste års budget, begyndte det at trække op til nye problemer. 

Balladen om de privatiserede veje havde fanget transportministerens opmærksomhed. Snart var der rejst spørgsmål om beslutningens lovlighed, og hvis det var lovligt, vil ministeren måske lave loven om.

”Jeg håber virkelig ikke ministeren begynder at blande sig i de her ting. Det vil være topmålet af populisme. Men hvis han ændrer loven, så skal vi jo til at åbne budgettet igen og finde de her penge et andet sted,” siger Ballerups borgmester, Ove. E. Dalsgaard.

Han mener dog, at kommunen kan tilbyde et rimeligt serviceniveau fremover. Det vil blot ligge tættere på landsgennemsnittet.