Kommunen.dk
MENU

Barack Obama bruger ’skummel’ app i præsidentvalgkamp

Ikke alle er glade for, at den amerikanske præsidents nyeste valgkamps-værktøj til smartphonen viser, hvor der bor demokratiske vælgere.

Barack Obama bruger ’skummel’ app i præsidentvalgkamp

Ikke alle er glade for, at den amerikanske præsidents nyeste valgkamps-værktøj til smartphonen viser, hvor der bor demokratiske vælgere.

”Creepy”, er det ord, der oftest går igen i de amerikanske medier, når der rettes kritik mod den nyeste smartphone-app i Barack Obamas kampagne frem mod præsidentvalget til november. 

Årsagen er, at app’en med små blå flag på et kort markerer, hvor der bor demokratiske vælgere i det område, hvor man står. Udover partipræference fremgår også fornavn, køn og alder.

Formålet er at give fodsoldaterne i det demokratiske parti et effektivt værktøj, når de skal ud og stemme dørklokker for at sprede Obamas budskaber. 

”Jeg kan godt se, at det kan være et nyttigt værktøj for dem, men det er også creepy,” siger blandt andet 58-årige Lori Carena, demokratisk vælger i Brooklyn, til Prorepublica. Hendes adresse er mærket med et af de små blå flag og oplysningerne 'Lori C, 58 Female, Democrat'.

Det amerikanske valgsystem kræver, at man registrerer sig som tilknyttet et bestemt parti, hvis man vil have mulighed for at stemme på, hvem der skal være partiets præsidentkandidat. Og de oplysninger er i forvejen offentligt tilgængelig. 

Ikke muligt i Danmark

Derfor er der intet ulovligt eller decideret nyt i, at informationerne bruges på den måde under de politiske kampagner. Det eneste nye er måden, oplysningerne deles på.

Samtidig kan de demokratiske kampagnefolk med app’en tilføje yderligere oplysninger om de enkelte vælgere direkte til partiets vælger-database, når de har talt med dem.

Den slags app's kommer vi ikke til at se i Danmark, siger Socialdemokraternes partisekretær Lars Midtiby.

”Hvis vi skulle gøre det samme med indsamling af information til organisationen, så skulle vi have alle folk til at skrive under på, at vi må gemme deres oplysninger. Persondataloven sætter klare begrænsninger herhjemme, så vi arbejder med en noget anden model,” siger Socialdemokraternes partisekretær Lars Midtiby.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR