Cirka 6.000 nye dagtilbuds-pladser skal hvert år fra nu og frem til 2030 trylles frem på landsplan. Det viser seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. Og det svarer til, at udbuddet af dagtilbudspladser skal øges med cirka 18 pct. eller en sjettedel de kommende ti år. Endda mere i de kommuner, som tiltrækker mange tilflyttere.

Anlægslofter, pædagogmangel, rift om byggegrunde og tordnende travlhed i byggesektoren gør udfordringen endnu større.

Alle kneb gælder
- I de to år, jeg har været formand, er spørgsmålet om, hvordan vi også fremover får dækket efterspørgslen på dagtilbud, nok det, der har fyldt mest, siger formand for Børne- og familieudvalget i Vejle Torben Elsig-Pedersen (R).

Alene i år har Vejle Kommune brugt 36,5 mio. kr. på at etablere 165 nye pladser. Herudover er der frem til 2023 afsat 90 mio. kr. til etablering af yderligere 385 pladser. Og fra 2023 til 2030 regner kommunen med, at efterspørgslen på dagtilbud vil stige med endnu 500 nye pladser.

Tilskud til hjemmepasning
I den halvt så store tilflytterkommune, Skanderborg, har virkeligheden det med at overhale prognoserne om stigende vækst i befolknings- og børnetallet. Skanderborg ligger som nummer fire på listen over kommuner med udsigt til den største procentvise stigning af førskolebørn, og kommunen regner indtil videre med at skulle finde plads til omkring 1.000 flere 0-6-årige indenfor de kommende ti år.

- Vi benytter os af alle muligheder for at skabe balance mellem kapacitet og behov. Alt skal prøves, siger chef for dagtilbud Charlotte Styver.

Senest har byrådet i Skanderborg genindført det kommunale tilskud til forældre, der selv passer deres børn. Fagsekretariatet Børn og Unge skønner forsigtigt, at det tilbud måske vil blive brugt af 10-12 familier om året. 

København skal skaffe 11.000 pladser
- Vi trækker i stort set alle de håndtag, vi overhovedet kan, for at få nok institutionspladser. Flere steder må vi ty til midlertidige løsninger; flytte børnene rundt og samarbejde med nabokommunerne, siger børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen (S). 

Det er nemlig ikke alle hovedstadskommuner, der lige nu er presset af stigende børnetal. Frederiksberg har for eksempel oplevet faldende børnetal og overkapacitet på dagtilbudsområdet, og da Frederiksberg har åbne ventelister, kan det måske lette en smule af presset på de københavnske institutioner. 

Bygge nyt skal de dog stadig i hovedstaden. 2.000 pladser på de seneste fem år er det foreløbig blevet til, og de kommende år sættes der endnu mere turbo på, for ifølge prognoserne stiger antallet af 0-5-årige i København med over 11.000 frem til 2039.

- Vi har jo længe vidst, at børnetallet ville stige. Men der er mange ting, der kan forsinke sådan et byggeri. Lige nu trækker det ud med at få en stor institution i Ørestaden færdig. Vi finder løsninger, men det er jo ikke alle forældre, der synes, det er optimalt at skulle hente børn ved en bus på et fast tidspunkt hver dag. Selv om det er midlertidigt, siger børne- og ungdomsborgmesteren.

Evig jagt på kvadratmeter
I de nye boligområder, der skyder op omkring de store byer, bliver der rutinemæssigt sat jord af til institutionsbyggeri. Værre ser det ud inde i byerne, hvor det både er dyrt og ofte umuligt at få lov at bygge nyt eller udvide eksisterende institutioner, som ikke kan følge med efterspørgslen.

- De grunde, vi har haft kig på i Vejle midtby, må der desværre ikke bygges institutioner på. Men så har vi flere spændende byggeprojekter i gang. For eksempel laver vi 120 institutionspladser på Ny Rosborg tæt på centrum, hvor der skal bygges bæredygtigt og resilient, siger Torben Elsig-Pedersen, der nu også har fået skrevet ind i kommuneplanen, at de bynære skovområder omkring Vejle vil være oplagte for institutionsbørn, hvis der kan findes en byggegrund.

I København er det efterhånden almindeligt at lægge institutions-legepladser op på hustagene for at udnytte de dyre kvadratmeter fuldt ud. Her er udfordringen med at finde byggegrunde så stor, at borgerrepræsentationen har afsat en årlig pulje til grundkøb, så forvaltningen ikke behøver spørge politikerne først, fortæller Jesper Christensen.

- Der er rift om byggegrundene i København, så hvis vi finder en, slår vi til med det samme. Ellers kan vi ikke leve op til vores pasningsgaranti og løftet til de københavnske forældre om, at de skal kunne hente og bringe deres børn indenfor fire kilometers afstand.

Også i Skanderborg skal der tænkes kreativt, siger Charlotte Styver.

- Måske kan vi udvikle nye måder at tænke spejderhytter og skolelokaler ind i institutionernes hverdag. Og så bygger vi fleksibelt, for en dag skal de institutionspladser, vi etablerer nu, måske bruges til noget helt andet, siger hun.

Gode naboer i høj kurs
I Vejle har Børne- og Familieforvaltningen lavet en aftale med en privat bygherre, der er i gang med at etablere et nyt boligområde i Tirsbæk Bakker.

- Bygherren ville lave et fælleshus samme sted, som vi havde planer om et institutionsbyggeri til 120 børn. Så vi har indgået en aftale om, at de to byggerier skal ligge sammen. Så kan børnene bruge faciliteterne i dagtimerne, siger Torben Elsig-Pedersen.

Han håber, at de mange nye institutions-kvadratmeter på vej kan være med til at udvikle såvel de respektive boligområder som pædagogikken. I Gauerslund har Vejle Kommune således planer om at bygge et nyt plejecenter til flere hundrede millioner sammen med en ny børnehave til 30 mio. kr.

- Vi skal ansætte helt nyt personale i den børnehave og måske udvikle en ny pædagogisk tilgang, der skaber synergi imellem børn og ældre, siger udvalgsformanden.

Pavilloner; dejlige men dyre
Lyse færdigbyggede lokaler, der ligner nybyggeri, men kommer kørende klar til brug på en sættevogn, er den nemme løsning, som mange kommuner tyer til, når skoler og institutioner har akutte pladsproblemer. 

Det tager som tommelfingerregel halvandet til to år at bygge en institution. Fra beslutning til ibrugtagning, anslår Charlotte Styver.

Men byggeri er uforudsigeligt. Det kan nemt trække ud. I Skanderborg besluttede byrådet i 2013, at der skal etableres en institution på Sølund, men først nu går arbejdet i gang. Forsinkelser og overraskelser slipper ingen for, så pavilloner er populære. De holder endda en høj kvalitet, har Charlotte Styver som tidligere daginstitutionsleder selv erfaret. Nu oplever hun så også bagsiden af den høje kvalitet: Prisen.

Alene i år har Jesper Christensens forvaltning måttet bede Borgerrepræsentationen om ekstra 30 mio. kr. til leje af pavilloner, der egentlig skulle have være fjernet, men nu alligevel ikke kan undværes. 

Mange kommuner må forlænge lejekontrakterne. I Vejle har enkelte pavilloner stået i 30 år, og i Skanderborg bliver der lige nu set på muligheder for forlængelse af leasing-aftalerne for de pavilloner, der står i Galten, Skovby, Ry og Hørning.

Dagpleje letter kun lidt
Der skal hverken købes jord, bygges eller leases ekstra kvadratmeter for at etablere en dagpleje, og for år tilbage var dagplejen da også en effektiv buffer for kommunernes dagtilbud. Når børnetallet steg, ansatte man nye dagplejere, og når det faldt, fyrede man.

Men i løbet af de seneste ti år er antallet af kommunale dagplejere halveret, viser en opgørelse, som Bureau2000’s har lavet for FOA. Fra 18.900 i 2007 til 9.686 i 2018.

Kun 17 pct. af de helt små bliver i dag passet i dagpleje. Ikke på gund af svigtende efterspørgsel. En tredjedel af forældrene foretrækker dagpleje fremfor vuggestuer og integrerede institutioner. Men syv ud af ti kommuner melder om problemer med at skaffe kvalificerede dagplejere. 

Ansøgerne skal både have den rigtige bolig i det rigtige område, tale perfekt dansk og kunne tilbyde børnene et pædagogisk modspil af høj kvalitet i det daglige. 

- På kommunens hjemmeside ligger et permanent opslag om, at vi søger nye dagplejere. Men vi finder ikke så mange, siger Torben Elsig-Pedersen.

- Vi er meget glade for de dagplejere, vi har. De er i høj grad også med til at udvikle vores dagtilbud. Men især i nogle områder er det en udfordring at rekruttere, siger Charlotte Styver. 

Privat pasning
Siden begyndelsen af nullerne har private dagtilbud haft mulighed for at få kommunalt tilskud til at passe børn. 

Men private institutioner og pasningsordninger skal ikke leve op til kommunernes pasningsgaranti og kommer næppe til at skabe balance i udbud og efterspørgsel, lyder det.

- Vi har et rigtig godt samarbejde med vores syv private institutioner og cirka 30 private pasningsordninger. Nu og da har vi dialoger om a regulere deres normeringer op eller ned, men som udgangspunkt klarer vi vores udfordringer med kommunale tilbud, siger Charlotte Styver. 

- Privat pasning er et fint supplement, men de har jo præcis de samme udfordringer med at finde egnede lokaler, som kommunen har, siger Torben Elsig-Pedersen.

Han er ikke så bekymret for, hvad der kan ske, hvis børnetallet falder igen.

 Prognoserne viser, at Vejle Kommune og Vejle midtby bliver ved med at vokse. Skulle børnetallet falde, har vi enkelte institutioner i midtbyen, hvor vi bor til leje. Risikoen for overkapacitet er ikke særlig stor. Det er det modsatte, jeg er optaget af, siger han.