’Nogle vil demonstrere for fred. Men samtidig byder vores alliance med USA os at sende soldater til hjælp i USA’s krig. Fredsdemonstranterne vil ikke hindre krigen.’

Teksten ovenfor kunne meget vel være taget fra en tale af Danmarks statsminister i 2003, Anders Fogh Rasmussen (V). Men den stammer faktisk fra en lederartikel i BT samme år. Og det er lederartikler som denne, der i en ny analyse er blevet undersøgt af to medieforskere fra Københavns Universitet. Fælles for dem var en overordnet konsensus om at afspejle politikernes krigsretorik.

- Hovedparten af de danske medier bakkede op om de politiske beslutninger, der blev truffet om at gå i krig dengang. Samtidig var det nogle meget overordnede politiske og humanitære argumenter, der bliver bragt i spil fra avisernes side, mens det i mindre grad handlede om de konkrete opgaver, danske soldater kunne blive sat til at løse, fortæller lektor og ph.d. Nete Nørgaard Kristensen.

Hun mener, undersøgelsen giver grund til nogle overvejelser på de største danske aviser.

- Den enkelte avis har selvfølgelig lov til at have et bestemt politisk synspunkt om, hvornår Danmark skal gå i krig. Men når de argumenterer ved at reproducere det, politikerne siger på Christiansborg, bliver der ikke bragt et bredt udsnit af politiske argumenter i spil. Det burde nok være avisernes opgave, siger hun.

Usikre beslutninger

Som tidligere chefredaktør og lederskribent på BT var det i både 2001 og 2003 Erik Meier Carlsen, der nedfældede avisens holdninger til dansk krigsdeltagelse. Han giver ikke meget for medieforskernes konklusion i undersøgelsen.

- Det er utroligt generaliserende at påstå, aviserne har fulgt elitens konsensus om krigsdeltagelse i de tre lande. For mig er der ingen tvivl om, at der var en langvarig debat, hvor der blev ytret mange forskellige holdninger til det her i dagspressen, siger Erik Meier Carlsen, der mener, at datidens årsager til at gå i krig er blevet forvansket med tiden.

- 9/11 bragte verden ud i en meget usikker situation. Der var jo en stor bekymring for, at det kunne blive fulgt op af et eller flere terrorangreb. Og det overses i dag, at det var en meget modsætningsfuld proces, der førte frem til beslutningerne om dansk krigsdeltagelse, forklarer BT’s tidligere lederskribent.

Heller ikke Politikens ansvarshavende chefredaktør, Bo Lidegaard, mener, at dagbladet har afspejlet politikernes retorik eller været for ukritiske.

- Det er muligt, at det ser anderledes ud i et tiårigt perspektiv, men jeg genkender ikke et billede af, at Politiken skulle ligge på linje med de andre morgenaviser på dette punkt - tværtimod, skriver han i en mail.

Information mest kritisk

En enkelt af landets største aviser har ifølge de to medieforskeres undersøgelse skilt sig markant ud fra de andre – nemlig Information.

- De synspunkter, der er blevet bragt i spil fra Information, har på mange måder anlagt et mere kritisk perspektiv. De går både på tværs i forhold til de politiske beslutninger, men også i forhold til resten af mediebilledet, forklarer Nete Nørgaard Kristensen.

Ifølge lederskribent på avisen, David Rehling, skyldes det nok i høj grad deres måde at gribe lederskriverierne an på. På Information bliver ledere nemlig diskuteret blandt alle medarbejdere på et morgenmøde, mens det på landets andre aviser bliver drøftet i en snæver kreds af lederskribenter og redaktører.

- Det er et meget bredt forum, der drøfter vores lederartikler. Der kan sagtens være meget forskellige holdninger, og det er så efterfølgende lederskribentens opgave at afspejle bredden i redaktionens synspunkter, forklarer David Rehling, som påpeger, at de andre aviser også af historiske årsager har politiske ledestjerner, de stadig følger.

- Vi har kun vores egen tradition, som siger, at vi skal være kritiske, siger David Rehling.

Ubeskreven indsats

På BT var det dog ikke en politisk ledestjerne, der underbyggede avisens holdninger dengang, men derimod internationale medier som New York Times og The Economist, fortæller Erik Meier Carlsen.

- Det var en enorm byrde at finde frem til de rigtige oplysninger op til krigen. Det gav anledning til megen tvivl i forhold til vores ledere, som blev diskuteret meget grundigt i chefredaktionen. Vi orienterede os derfor meget mod sværvægterne i den internationale opinion, siger han.

Han medgiver, at der ikke blev snakket meget om danske soldaters rolle i krigene dengang.

- Vores rolle i krigen blev betragtet som en symbolsk tilslutning, og det var egentlig logisk nok. Der var jo en klar forventning om, at vi med amerikanerne i spidsen meget hurtigt kunne udløse et regimeskift. Det tog heller ikke lang tid. Men at det så udviklede sig så kaotisk bagefter, kunne man umuligt forudse, siger Erik Meier Carlsen.

På Information får eftertanken ovenpå 51 døde og et væld af lemlæstede danske soldater David Rehling til at erklære sig langt mere kritisk overfor ny dansk krigsdeltagelse.

- Jeg var oprindelig tilhænger af invasionen i Afghanistan. Jeg fandt det helt utåleligt, at Taleban-styret ikke ville udlevere Osama bin Laden. Men jeg er efterfølgende i tvivl om, hvorvidt vi i avisen klart nok beskrev, hvad risikoen af krigen ville blive. Når jeg møder krigsinvalider i dag, er jeg ved at briste i gråd. De har ofret deres liv og helbred for noget, som, når vi nu trækker os ud, formentlig udgør status quo i forhold til, før vi rykkede ind, siger han.

Grundlag undersøges

Regeringen har nedsat en krigskommission, som skal gennemgå det juridiske grundlag for Danmarks krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan. Et arbejde, der ifølge akter fra Folketinget endnu ikke er kommet rigtigt i gang på grund af det enorme papirmateriale på op imod en million klassificerede sider, der skal gennemgås. Skulle de vise, at Danmark gik ulovligt med i en af krigene, må også medierne se indad, mener Nete Nørgaard Kristensen.

- Det er altid en god idé, at der i mediebranchen sker en selvrefleksion af, hvilke synspunkter man bør bakke op om. Og det kunne måske være nyttigt med nogle mere grundlæggende diskussioner hos medierne om, hvad de egentlig har af holdninger, siger hun.

Erik Meier Carlsen er glad for, at krigskommissionen skal gennemgå krigsgrundlaget. Det vil nemlig tegne et mere korrekt billede, end mange mennesker har af deltagelsen i dag, håber han.

- Jeg synes virkelig, der er en masse ting, der er blevet frygtelig misforstået, siden dengang vi gik ind i krigene. Det var allerede dengang meget tydeligt, at det afgørende bevis for masseødelæggelsesvåben i Irak ikke var der. Det var altså ikke derfor, Danmark gik med i krigen, siger BT’s tidligere chefredaktør.

Et synspunkt, Informations David Rehling faktisk giver Erik Meier Carlsen delvis ret i. Alligevel mener han, at de danske aviser bør tage KU’s medieundersøgelse alvorligt:

- For mange lederskribenter har en fornemmelse af, at de hører hjemme et sted rent politisk. Det bør de gøre op med. Vi skal være kritiske og hele tiden gøre os klart: Er det virkelig ofrene værd at gå med i krigshandlinger, siger han.