Over 3 millioner kroner. Så meget koster det årligt Allerød Kommune at have anbragt to børn fra Center Sandholm. Hvis en kommune anbringer et barn, mens forældrene søger asyl, og barnet fortsat er anbragt, når familien får permanent ophold, så regnes asylcenter-kommunen som handlekommune for barnet. 

I det konkrete eksempel betyder det, at selv om familierne måske vælger at bosætte sig i den anden ende af landet, vil det stadig være Allerød, der betaler for anbringelsen, indtil barnet fylder 18 år. En høj pris at betale for, at Center Sandholm ligger i Allerød Kommune, mener borgmester Erik Lund (K), som blev meget negativt overrasket, da han blev præsenteret for tallene. 

”Jeg troede faktisk ikke, at det var rigtigt. Nu er det vores skatteydere, som betaler 3 millioner kroner til en opgave, som efter min mening er en klar statsopgave. 

Det kan jo ikke være meningen, at vi skal straffes for, at Sandholmlejren tilfældigvis ligger her hos os,” siger Erik Lund. 

Flere udgifter i Dragør 

Det samme problem gør sig gældende i Dragør Kommune, hvor kommunen sidder med en årlig regning på tre anbragte børn. Børn af asylansøgere, som tidligere har boet på Center Kongelunden. Så længe familien søger asyl, giver det fuld refusion af udgifterne. Men i det øjeblik der gives ophold, ophører støtten, og heller ikke i Dragør kan borgmesteren se det rimelige i den ordning. 

Samtidigt har man udgifter til voksne asylansøgere, som kommunen skal finde bopæl og yde støtte til, når de så at sige strander i kommunen. Har de pågældende tidligere været placeret i en anden kommune, mens deres asylsag stod på, kan den tidligere kommune afvise at tage imod dem igen, hvilket sker med jævne mellemrum. 

Derfor har Dragør kommune en samlet udgift på knap 2 millioner kroner til anbringelser plus voksenområdet, hvilket borgmester Allan Holst (S) finder urimeligt. 

”Disse mennesker er ikke bare almindelige borgere. Vi håndterer de borgere, der tilflytter kommunen efter eget ønske og ved egen drift, men disse personer er placeret af en øvre myndighed. Denne myndighed må derfor kompensere den pågældende kommune,” siger Allan Holst. 

Forskel på centre

Det afhænger af asylcenterets type, om det koster noget for kommunen at have det liggende eller ej. Der er stor forskel på, hvor længe og hvordan asylansøgerne anbringes, og derfor har blandt andet Vejle og Syddjurs ingen udgifter på deres asylcentre. 

Det har til gengæld Gribskov Kommune. På Center Gribskov bor de uledsagede flygtningebørn, som udgør en helt særlig gruppe. På det sociale område er der i kommunen afsat halvandet årsværk på det sociale tilsyn i forbindelse med centeret, hvilket blandt andet dækker over udgifter til psykologer og socialrådgivere. Det giver kommunen en årlig udgift på cirka 900.000 kroner, og da man også her gerne så, at udgifterne blev dækket af staten, havde kommunen i maj måned møde med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V). 

Ifølge kommunaldirektør Mogens Hegnsvad blev budskabet modtaget positivt med en tilkendegivelse af, at ministeren nu vil overveje at ændre loven på området. Foreløbig har kommunen dog ikke hørt nyt i sagen, men håbet er, at det vil blive rejst i løbet af efteråret. 

Opråb til regeringen

Allerød og Dragør har til gengæld ikke fået samme positive tilkendegivelse. Begge kommuner har gennem flere år henvendt sig til skiftende indenrigsministre og skiftende integrationsministre, men foreløbig er det ikke lykkes at få ændret loven. Ingen af borgmestrene har dog opgivet sagen, og i Allerød er Erik Lund i dén grad ved at miste tålmodigheden: ”Jeg bliver ved med at kæmpe for at få det ændret. Det burde være sket, så snart vi gjorde opmærksom på problemet - og med tilbagevirkende kraft. Hvis der ikke snart sker noget, vil jeg bede min partileder, Lene Espersen, om at gå ind i sagen,” siger Erik Lund.