”Kan du sætte mig af ved stoppet nærmest rådhuset?” Buschaufføren nikker, men tænker sig så om et kort øjeblik.

”Mener du det nye eller det gamle rådhus – eller måske det allernyeste?”

På trods af Assens bys relativt beskedne størrelse med lige over 6000 indbyggere, så har chaufførens tvivl sin naturlige årsag. I byens centrum ligger nemlig det gamle historiske rådhus, så er der det fungerende rådhus lige ved havnen, der blev taget i brug i 2003 og fortsat omtales som ”det nye”. Og blot et stenkast herfra pågår et større byggearbejde af det, der om et lille års tid skal være den samlede administration for den sammenlagte Assens Kommune.

Fra sit hjørnekontor på ’det nye’ rådhus har borgmester Finn Brunse (S) udsigt over Assens Havn, hvor den lille Bågø-færge er ved at stævne ud i Lillebælt. Den lille øs 37 vælgere er stort set de eneste, der bor vest for Assens, mens resten bor mod øst, nord eller sydøst. Det er altså på ingen måde tale om et geografisk midtpunkt for kommunen, hvilket ikke har gjort det til en mindre speget beslutning at samle administrationen her.

”Den her slags investeringer i administrationen er aldrig populære blandt vælgerne. Så det har krævet mere end almindeligt gode pædagogiske evner at komme igennem med projektet,” siger borgmesteren. Han har siden strukturreformen været en af de ivrigste fortalere for at få samlet den nye kommunes administration.

Politisk polarisering

I flere år har debatten om rådhuset delt både byrådets politikere og kommunens befolkning. I første omgang en polarisering mellem at være for eller imod et nyt rådhus. Hernæst en splittelse om den geografiske placering.  Uenigheder, der både er kommet til udtryk internt i partierne samt på tværs af byrådet. De største modstandere har været SF og Radikale.

”Vi har været af den klare opfattelse, at det ville have været bedre at vente og se tiden lidt an til efter kommunesammenlægningen for at se, om det overhovedet vil være nødvendigt med ét rådhus. Hvor meget vil vi for eksempel kunne nå med elektronisk administration? De mange millioner kunne have gjort god gavn på mere borgernære områder,” siger 2. viceborgmester Poul Poulsen (R).  

Da beslutningen om et nyt rådhus var truffet, skiltes vandene yderligere, idet Poul Poulsen argumenterede for en placering tættere på Odense i den tidligere Aarup Kommune, hvor han, i parentes bemærket, selv har siddet i byrådet. SF-profilen Mogens ’Mulle’ Johansen foretrak en placering i sin hjemby, Glamsbjerg, der er tæt på at være kommunens geografiske midtpunkt. Mens borgmester Brunse ønskede at bygge i Assens. Den sidste model blev yderligt aktualiseret, da Danisco i 2007 besluttede sig for at lukke sukkerfabrikken i Assens.

”Det skræmte med udsigten til at få et stort industriareal til at ligge tomt hen og trække hele Assens by ned. Så da Danisco tilbød os at overtage nogle af de gamle produktionsbygninger stort set gratis, kunne vi både få et nyt rådhus og udvikle byen,” siger Finn Brunse.

Pressede budgetter

Og sådan blev det. Efter stor debat internt på kommunens kun få år gamle rådhus og ude blandt borgerne, blev det besluttet at bygge nyt i Assens igen. En beslutning, der kan være en del af forklaringen på, at SF ved efterårets kommunalvalg gik knap 10 procent frem, mens Socialdemokraterne mistede næsten 2000 stemmer. 

Sikkert er det i hvert fald, at økonomien i projektet er blevet mere usikker. Flere af de gamle rådhusbygninger skulle sælges, og det er bestemt ikke blevet lettere med et nedadgående ejendomsmarked. Samtidig er det nuværende rådhus i Assens ikke ejet af kommunen selv. Den har lejet sig ind på en 25-årig ’sale and lease back’-kontrakt, der er svær at komme ud af. 

Oven i dette er kommunens økonomi presset af en stigende ledighed. Netop produktionsvirksomheder som Daniscos sukkerfabrik har været kommunens økonomiske krumtap. Virksomheder, der er blevet hårdt ramt af den økonomiske krise, som har skabt en af landets højeste arbejdsløshedsprocenter.

”Vi står ikke helt så godt, som da vi gik i gang med projektet. Vores likviditet er betydeligt mere presset. Men vores kontrakt sikrer, at byggeriet ikke kommer til at koste os mere, end vi har budgetteret med. Så det skal nok gå,” siger Finn Brunse.