Robin Vedsted Overgaard havde altid drømt om at blive selvstændig. Men for en mand, der var blevet sygemeldt med stress, havde tilbragt et år på sygedagpenge og for nylig var blevet diagnosticeret med en mild form for autisme, virkede drømmen meget fjern.

Arbejdslivet havde været kaotisk for Robin Vedsted Overgaard. På grund af sin autisme havde han svært ved at aflæse sociale situationer, og der opstod misforståelser på arbejdspladsen. Egentlig ville han helst bruge sin datamatikeruddannelse til at sidde alene og løse it-opgaver for forskellige kunder.
En dag fortalte sagsbehandleren i Aarhus Kommune om et nyt projekt.

- Jeg fik at vide, at der var kommet en mulighed for at låne penge af kommunen. Hvis jeg blev udvalgt, kunne jeg få et lån og vejledning til at starte min egen virksomhed.

Siden 2007 har Aarhus Kommune givet rentefri mikrolån til socialt udsatte borgere på overførselsindkomster. Projektet begyndte som et forsøg, men blev i midten af 2012 gjort til en permanent del af beskæftigelsesindsatsen. Københavns Kommune har afsat penge til et tilsvarende projekt, som startede i begyndelsen af 2013, og flere andre kommuner har set på muligheden for at indføre lignende ordninger.

Anderledes projekt
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet er det banebrydende, at et beskæftigelsesprojekt retter sig mod at gøre de ledige til iværksættere.

- Der er ingen tvivl om, at tilbuddene til de arbejdsløse normalt er rettet mod eksisterende arbejdspladser og job som lønmodtager. Man kan godt sige, at det er et banebrydende projekt, siger Thomas Bredgaard, som ikke kender til andre beskæftigelsesinitiativer, der er rettet direkte mod at gøre arbejdsløse til iværksættere.

Han ser dog nogle risici ved ordningen. Hvis forretningsideerne ikke holder, kan de ledige ende med en stor gæld, som er vanskelig at betale tilbage, hvis man for eksempel er på kontanthjælp. Der er også en risiko for, at kommunerne spilder tid og penge på at støtte projekter, som også ville være blevet realiseret uden offentlig hjælp.

- Det er vigtigt at udbrede erfaringerne, så man kan se, om det skal indføres andre steder, siger Thomas Bred-gaard.

Mikrolånene er allerede blevet indført i Københavns Kommune, hvor der i 2013 og 2014 blev sat 700.000 kroner af til mikrolån. I Næstved Kommune fortæller udviklingskonsulent Vibeke Henningsen, at man er i gang med at udarbejde en model for et projekt med mikrolån inspireret af Aarhus og København. Også Hvidovre Kommune har kontaktet både Aarhus og København for at høre om erfaringerne, fortæller jobcenterchef Casper Christensen.

Ingen blankocheck
I Aarhus Kommune er det Steen Rehoff Larsen, der som den eneste fuldtidsansatte driver kommunens mikro-lånsprojekt. Cirka to gange om året påbegynder han et forløb med en ny gruppe socialt udsatte ledige, som skal udvikle ideen til deres forretning, før de kan få lov til at låne penge fra kommunekassen. Lånene bliver oftest givet til små enkeltmandsvirksomheder, hvor arbejdet kan udføres hjemme hos ejeren eller ude hos kunden. Kommunen har både lånt penge ud til et rengøringsfirma, en kosmetolog og en musikskolelærer, som ville åbne et lydstudie.

Mellem 50 og 60 plejer at ansøge om at låne penge, men kun en 10-12 får lov.

- De får allesammen at vide, at de skal bevise overfor mig, hvorfor jeg lige netop skal vælge dem, siger Steen Rehoff Larsen.

- Der kommer mange, som bare vil have 50.000 kroner på en blankocheck og ikke høre fra os mere. De får bare nej med det samme.

Han mener ikke, der er risiko for, at de arbejdsløse ender i en gældsfælde.

- Det kan sjælden blive en gældsfælde, for vi låner kun op til 50.000 ud, og lånet er rentefrit. I meget specifikke tilfælde kan vi eftergive gælden, men det har vi ikke gjort endnu, siger Steen Rehoff Larsen.

Han fortæller, at de fleste ansøgere har prøvet at låne penge i banken, men har fået afslag.

Robin Vedsted Overgaard havde aldrig prøvet at låne penge i banken, for han regnede ikke med, at han ville få lov. Efter en række samtaler i kommunen fik han et mikrolån på 29.900 kroner. Han brugte pengene til at købe en computer. Vejledt af kommunen begyndte han at skabe kontakt til virksomheder, som var interesserede i hans it-løsninger. Han fik et par gode kunder, som han i perioder arbejdede fuldtids for. Kommunen fortsatte med at vejlede Robin Vedsted Overgaard blandt andet, da han oplevede, at en regning blev betalt for sent.

- Jeg fik hjælp til at skrive en diplomatisk e-mail i stedet for at bruge min vante arrigskabstone. Hvis jeg ikke havde fået hjælp af kommunen, så havde jeg nok ikke haft en chance for at arbejde for den virksomhed igen, siger han.
Målgruppen for mikrolånene er ledige i det, som tidlig-ere blev kaldt matchgruppe 2-mennesker, som har andre problemer end ledighed. Typisk har de en diagnose, som påvirker deres evne til at arbejde og giver dem behov for vejledning.

Robin Vedsted Overgaard tror ikke, at han kunne have startet en virksomhed op uden hjælp fra kommunen. I dag har han fået en fast opgave for Rambøll, som han bruger det meste af sin tid på. Han er også blevet tilbudt et fast job med at udvikle virksomhedens it-løsninger. Men selvom han skal arbejde på fuld tid, vil han beholde sin selvstændige virksomhed ved siden af.

- Jeg har længe drømt om at være selvstændig, og det er endelig lykkedes. Selvom jeg får et job, vil jeg ikke give afkald på min virksomhed, siger han.

Kritik af tempoet            
Robin Vedsted Overgaard er en af de 11 borgere, som netop har gennemført et mikrolånsprojekt i Aarhus. I København er der indtil videre kun ét eksempel på en ledig, som har lånt penge til at starte en virksomhed, mens ti har fået afslag på lån hos kommunen. Borgerrepræsentationsmedlem Henrik Appel Esbensen (S) kritiserer beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) for at implementere projektet for langsomt:

- Det er jo lang tid siden, pengene er blevet bevilliget. Der burde være flere i gang. Det her er ikke raketvidenskab. Der var et gennemprøvet projekt i Aarhus, siger han.

Kan det ikke skyldes, at det ikke er alle ledige, som er klar til at starte en virksomhed op?  

- Jo, men nu er det jo ikke fordi København mangler arbejdsløse. Hvis vi synliggør, at her er der en enestående mulighed, burde det ikke være så svært, siger Henrik Appel Esbensen.

Venstres gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Flemming Steen Munch, mener derimod ikke, at potentialet er særlig stort.

- Jeg tror, det er ganske få, som kan komme i betragtning, siger han. - Der skal sættes de fornødne ressourcer af til at følge projekterne. Man kan ikke bare give en pose penge.

Anna Mee Allerslev, beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, skriver i en mail til Kommunen, at det har været sværere end forventet at få mikrolånsprojektet i gang, og at flere af ansøgerne ifølge loven ikke var berettiget til at modtage mikrolån.

- Det har vist sig, efter at vi startede op, at målgruppen for den her ordning er mindre end først antaget. Min forvaltning har forklaret mig, at færre end først antaget har været berettiget til at søge om mikrolån, skriver Anna Mee Allerslev, som ikke vil lægge sig fast på en målsætning for, hvor mange der skal modtage mikrolån.

- Jeg kan ikke love et bestemt antal – det vil ikke være troværdigt. Det vigtigste for mig er, at vi hjælper så mange udsatte ledige tilbage på arbejdsmarkedet som overhovedet muligt.