Normalt er det oplagt, at man som politiker forsøger at opbygge sin valgkamp efter, hvad man tror vælgerne interesserer sig for, og hvor man selv mener, man har nogle stærke politiske budskaber og visioner. Men på Rådhuset er der også andre ting, der spiller ind, når der skal udvikles strategi og fastlægges mærkesager til kampagnerne nemlig kandidaternes egne borgmesterambitioner efter valget. Og ifølge flere af de skarpe hoveder på rådhusgangene bliver der rift om teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykals post. Det er en stor, tung borgmesterpost med en masse magt, penge og synlighed indlejret i porteføljen.

Det skulle være helt sikkert, at Enhedslistens Morten Kabell har vist interesse for posten og med Enhedslistens flotte meningsmålinger, er det skam et realistisk bud. Men også den radikale Anna Mee Allerslev og Venstres Pia Allerslev skulle finde posten særdeles attraktiv, og mon ikke også SF’s spidskandidat Ninna Thomsen vil kunne finde på at udskifte sin sundheds- og omsorgsborgmesterpost med det mere præstigefulde embede i teknik- og miljøforvaltningen. Og da Ayfer Baykal ikke har tænkt sig at opgive uden kamp, er der lagt op til hård konkurrence om posten.  

SF-classic

Københavnerne skal derfor ikke blive overraskede, hvis de kommer til at høre om en del ting i valgkampen, der berører teknik- og miljøområdet, for mange politikere vil gerne tale om disse emner, så de kommer til at virke som et oplagt valg til borgmesterposten. Ayfer Baykal har i hvert fald selv tænkt sig at føre valgkamp på temaer, som udspringer af hendes borgmesterpost. Hun vil ikke overraskende forsøge sig med at skabe en grøn profil, og den skal skabes igennem trafikpolitikken med et særligt fokus på cyklisme. Derudover vil Baykal også markedsføre sig som en, der gør noget for bylivet, hvor hun vil satse på at udnytte byrummet optimalt både til hverdagsting og større begivenheder. I bedste SF-stil vil Baykal også supplere det grønne med en socialprofil, som blandt andet skal skabes ved at foreslå en helhedsorienteret indsats i de udsatte boligområder. Så folk, der foretrækker biler frem for cykler, P-pladser frem for buske og bænke, og som har minimal interesse for ghettoproblematikken, behøver ikke ulejlige sig med at tage Baykals pjece.

De skal nok også holde sig fra spidskandidat Thomsens materiale – som også tegner SF Københavns generelle profil – for hun lægger også op til en SF-classic. Thomsen har også det grønne som omdrejningspunkt og igen med et særligt fokus på trafik og cykler. Men Ninna Thomsen vil også tage fat i uligheden og forsøge at gøre den til et tema i valgkampen. Derudover har hun også valgt at tage afsæt i familielivet, hvor der inden for skoler og institutioner ligger nogle oplagte SF-dagsordner. Et sidste hovedtema i Thomsens kampagne vil blive jobskabelse, altså en klassiker som regeringen har meget fokus på.

Tør, hvor regeringen tier

Men Thomsen vil forsøge at lægge sig selv og SF et andet sted end det kriseramte moderparti. Grundtonen i SF Københavns kampagne vil være, at man tør føre den politik på Rådhuset, som regeringen ikke tør på den landspolitiske scene. Så i modsætning til sidste valgkamp, hvor man nærmest ikke kunne se en bar flade i byen uden Villy Søvndal smilede til én, får københavnerne nok ikke set meget til formand Vilhelmsen – medmindre hun til den tid er blevet et superbrand.

Der er ingen tvivl om, at vennerne fra Enhedslisten og Socialdemokraterne er udset til at blive Thomsens værste konkurrenter, men ifølge rygterne er Rasmus Jarlov fra De Konservative udvalgt som Ninna Thomsens debatmodstander i valgkampen. Jarlov har en kendisgrad og et værdipolitisk afsæt, der gør, at man håber på, at de to spidskandidater sammen kan skabe en del ramasjang i valgkampen.     

SF dropper centralstyring

En central ændring i SF’s kommunalvalg-setup i forhold til sidste valg er, at den centrale styring fra Christiansborg af de enkelte kommunale SF-kampagner bliver droppet. Det betyder, at de lokale kandidater selv finder deres mærkesager og udformer deres budskaber. Der vil heller ikke blive lagt op til, at SF-mærkesager skal udformes som løfter, som det var sidst, og det skulle der efter sigende være mange SF’ere, der er glade for. København tilhører dog en af seks byer, som SF Christiansborg har valgt som fokuskommune. Det betyder, at de får ekstra hjælp stillet til rådighed både i tilrettelæggelsesfasen, og når kampagnerne skal eksekveres.