Vores måde at måle vækst på er absurd. Sådan lød en af hovedpointerne fra rigmanden, eks-vicepræsidenten og klimaforkæmperen Al Gore, som forleden var fløjet til Danmark i eget privatfly for at tale om klodens fremtid.

Selvom han med egne ord ‘kun’ har været forretningsmand i 14 år, må det siges at være gået ham godt. Demokraten, som fra 1993 til 2001 var præsident Bill Clintons højre hånd, har, siden han forlod Det Hvide Hus, skabt sig et uovertruffent brand som klimaforkæmper. I dag er han blandt verdens mest eftertragtede foredragsholdere og blev af finansmediet Bloomberg sidste år skønnet at have tjent over 200 millioner dollars.

I sidste uge var Al Gore og den knap så folkeligt kendte svensker Hans Blix, tidligere leder af FN’s våbeninspektører og gennem to årtier formand for Det Internationale Atomenergiagentur, inviteret til Ringkøbing-Skjern for at markere en milepæl i kommunens klimavision. I år er Ringkøbing-Skjern 50 procent selvforsynende med vedvarende energi, og kommunen er dermed halvvejs i visionen om at være 100 procent selvforsynende i 2020. Overgangen til anden halvleg skulle derfor fejres med maner, som borgmester Iver Enevoldsen (V) har udtrykt det.

Mål på livscyklussen

Sidste år udvidede Al Gore sit forfatterskab med bogen 'The Future', hvori han beskriver, hvordan arbejdspladser, robotteknologi, kommunikation, migration og urbanisering gør os afhængige af hinanden i en stadig mere global verden – på godt og ondt. Og hvordan en hastigt voksende verdensbefolkning – i dag er vi 7,2 milliarder, i 1945 var vi 2,3 milliarder – og stigende velstand i store lande som Kina og Indien forårsager en hastig udtømning af klodens naturressourcer – pointer, som har været gentaget af økonomer og miljø- og klimaforkæmpere det sidste årti.

Men i særlig grad brugte Al Gore talerstolen i Skjern til at rette en skarp kritik mod vores nuværende økonomiske målestok blandt andet i form af  bruttonationalproduktet (BNP).

- Vores primære måde at måle vækst på bygger på bruttonationalproduktet, som er baseret på helt absurde udregninger, der ikke tager højde for fordelingen af vores indtægter, elimineringen af essentielle ressourcer og hensynsløs bortskaffelse af enorme mængder skadeligt affald i atmosfæren, havene, floderne, jordbunden og biosfæren, sagde Gore.

Problemet er, at et lands BNP ikke afspejler såkaldte externalities, ydre forhold, som eksempelvis negative omkostninger såsom forurening, skovrydning og CO2-udslip.

Og det er netop denne slags livscyklusomkostninger, som Gore vil have ind i regnestykket, selvom det er forhold, der er svære at måle.

- Vi skal have en målestok, der både afspejler positive og negative ydre forhold. Læg en afgift på CO2-udslip og anerkend den sande værdi af offentlige goder som sundhedsvæsen, uddannelse og miljøbeskyttelse, foreslog Gore.

En energirevolution

I sit 'manifest for bæredygtig kapitalisme' fra 2011 efterspurgte Al Gore en mere ansvarlig form for kapitalisme. Det budskab gentog han i Skjern, hvor han angreb det konstante fokus på hurtig vækst, profit og kortsigtede mål.

- Hvis vi signalerer overfor virksomhederne, at ubegrænset forurening ikke udløser nogen form for straf, så kan vi ikke dømme dem som umoralske, for de agerer ud fra de incitamenter, vi giver dem.

- Derfor skal vi belønne virksomheder for at tænke langsigtet og agere bæredygtigt. Ud med kvartalsrapporterne – de giver ingen mening, sagde Gore, der rundede showet af i forhåbning om en lysere fremtid:

- Vi er nået til et vendepunkt, en energirevolution, hvor vedvarende energiformer som sol og vind rent faktisk kan svare sig.

Som et frisk eksempel nævnte han det amerikanske holdingselskab Berkshire Hathaway, der i juni meddelte, at det nu fordobler sin eksisterende investering på 15 milliarder dollar i vind- og solenergi, hvilket også gav ham anledning til at sige ‘tak’ til Danmark for at være foregangsland indenfor vindenergi.