Enhedslisten og SF har svært ved at få armene ned. I sidste uge lykkedes det venstrefløjspartierne at indgå en landdistriktsaftale til 3,9 milliarder kroner med regeringen, hvor det økologiske landbrug løftes betydeligt. Hos Økologisk Landsforening (ØL) får aftalen også pæne ord med på vejen. Mads Winther, der er omlægningskonsulent hos ØL, vurderer, at de ekstra midler primært i form af højere arealtilskud og øget tilskud til økologiske stalde vil betyde en stigning i antallet af økologiske landbrug på mellem 250 og 500 i perioden 2016-2018.

- Man vil kunne omlægge cirka 50.000 hektar konventionelt landbrug til økologisk landbrug med aftalen. Det er gode tiltag, som nok vil skabe noget udvikling, siger han.

- Vi vil selvfølgelig gerne have mere, men det er meget pænt.

Arbejdspladser

Landdistriktsprogrammet er den nationale udmøntning af midlerne i Den Europæiske Landbrugsfond og en del af EU’s fælles landbrugspolitik. Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil aftalen betyde op imod 3,3 milliarder kroner i nye investeringer og skabe 1.600 job i landbruget frem til 2018. Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer regner med 3700 nye arbejdspladser i landbrugs- og fødevaresektoren som følge af aftalen, men kan ikke sige noget om, hvor mange arbejdspladser eller omlægninger aftalen kan betyde for det økologiske landbrug. I den nye aftale er der en særlig støtte til omlægning til blandt andet økologiske svinestalde. Det hæfter Kirsten Lund Jensen, afdelingsleder for Økologi i Landbrug & Fødevarer, sig særlig ved.

- For mig at se er det nye staldinvesteringsordningen. Den kan sætte gang i omlægningerne, siger hun.

Kirsten Holst, agronom og leder af Videncentret for Landbrugs økologiafdeling, tør ikke umiddelbart sætte tal på antallet af nye økologiske bedrifter:

- Hovedparten af de landmænd, der lægger om i øjeblikket, har omkring 30 hektar land. Det er primært mindre planteavlsbedrifter, men der er selvfølgelig også nogle af de større produktionsbedrifter, der lægger om til økologisk produktion, siger Kirsten Holst.

Markedet bestemmer

Kirsten Holst fortæller, at markedssituationen for økologi har ændret sig radikalt det seneste halve år. Slagterivirksomheden Friland har eksempelvis svært ved at imødekomme efterspørgslen fra udlandet i øjeblikket, og COOP’s satsning på billigere økologiske varer i alle butikker har fyret op under kedlerne på det hjemlige marked.

Kirsten Lund Jensen har en forhåbning om, at landdistriktsaftalen kan skabe større spredning i det økologiske  landbrug, så der også kommer flere økologer på Fyn og Sjælland.

- Vi vil gerne have en større spredning af de økologiske landbrug, da vi skal bruge deres  gødning til bedrifterne. Vi har en særlig udfordring på det punkt, da vi ikke kan bruge almindelig handelsgødning.