I denne uge fortsætter gennemgangen af borgmestrenes dagsform, hvor det er Ayfer Baykal (SF), Anna Mee Allerslev (R), Anne Vang (S) og Mikkel Warming (EL), der er på Københavneri i kommunens vægt. Vurderingen af de enkelte borgmestre bygger som sædvanlig på banken på Rådhusets vandrør, diverse målinger, politiske tiltag og medieeksponering. 

Ayfer Baykal (S)

Jævnt trist med små opsving. I takt med, at partileder Ninna Thomsen er blevet mere synlig, er Ayfer blevet mere usynlig. Ayfers skænderier med Socialdemokraterne om havnetunnelen fylder ikke så meget mere, og det endte også med, at hun slog sig i debatten, da hun i P4 kom til at trylle lidt for meget med tal og konklusioner fra en rapport. Men til trods for, at der er mange, der har travlt med at tale Ayfers dagsform ned, har hun haft et par gode berøringer i medierne. Hun fik for eksempel fin omtale af sine resultater ved overførselsforhandlingerne, hvor særlig de grønne budskaber om cykler er sød musik i mange københavneres øre.

På Rådhuset er der stor uenighed om Ayfers tone. Nogle mener, hun er blevet for miljøfanatisk og skinger, mens andre godt kan lide, at der er noget kant og power, når hun åbner munden. Flere har lagt mærke til, at hun godt kan komme til at virke politisk urutineret, når hun først taler ting op, som hun efterfølgende må bakke ud af. Som beskrevet i Københaveriet for et par uger siden, er der også uenighed mellem Ayfer og bossen Ninna Thomsen. Ayfer er blandt andet ikke tilfreds med Thomsens tætte samarbejde med den radikale Anna Mee Allerslev. I forlængelse af den dårlige kemi er det også værd at bemærke, at de to SF-borgmestre stor set aldrig optræder sammen i medierne, og det ser heller ikke ud til, at der vil være det store samarbejde frem mod valget.   

Anna Mee Allerslev (R) 

Formstærk og angrebslysten. Den unge og forholdsvis urutinerede Anna Mee Allerslev må siges at være en af Rådhusets mest formstærke borgmestre. Udover, at hun får en del medieopmærksomhed, har flere også bemærket, at hun som en af de eneste borgmestre har taget hul på valgkampen. Og allerede nu virker det som en velorganiseret kampagne, hun er ved at søsætte.   

Hendes alliance med Ninna Thomsen (SF) må indtil videre siges at være en succes, da de begge har fået en del synlighed på deres udspil, og generelt er der flere på Rådhuset, der er overrasket over, hvor meget det nye par nr. 7 får ud af det. 

Anna Mee er også ved at bevæge sig op i den liga, hvor hun jævnlig bliver inviteret ind i de store nyhedsudsendelser, og hvor hun får opmærksomhed ved at spille bold med politikerne på Borgen. Ser man bort fra Frank Jensen, er Anna Mee også den på Rådhuset, der agerer mest som en partileder. Hun retter ind efter A/S Vestager, virker, som om hun har en stærk radikal rygrad, og har styr på gruppen. Skal der fremhæves noget negativt, må det være, at hun til tider godt kan opføre sig som en plejehjemsbeboer med en fluesmækker. 

Hun slår på alt, hvad der rører sig, og udover, at hun måske rammer noget, der ikke har fortjent det, kan det også blive en lidt monoton lyd.   

Anne Vang (S)

Pænt uden at være prangende. Lad det være sagt med det samme. Anne Vang deler vandene. Nogle mener, hun er et stort politisk talent, andre ser ikke det store lys i hende. Generelt går det godt for Vang, der har styr på et ellers svært område. Skolekonflikten har dog indskrænket hendes bevægelsesfrihed. Udover at balancere mellem sure lærere og forældre og en forvaltning under maksimalt pres har Vang også skulle holde igen med de politiske udspil. Men i de næste par uger skulle hun komme med udspil, der går på melodien: Børn skal have lige muligheder. 

Anne Vang har da også den seneste tid fået en del airtime. Det meste har hun fået på sin modstandskamp mod sin egen partitop, som blandt andet gav hende en tur hos Clement og lidt larm 1. maj. Denne omtale deler også vandene. Nogle mener, det er modigt og godt set af Vang, andre opfatter det som for letkøbt og som kritik, der savner originalitet og nytænkning. Men generelt synes folk, at det er befriende, at hun har flere holdninger end Frank Jensen. Men der er ingen tvivl om, at det er i denne valgkamp, at Anne Vang skal flytte sig fra at være et ungt talent til en mere helstøbt og moden politiker, og det bliver spændende at følge, om den transformation lykkes. 

Mikkel Warming (EL)

Succes trods et par møgsager. Mikkel Warming er hårdt ramt af nogle dårlige enkeltsager – særlig den efterhånden langvarige kritik på handikapområdet gør ondt på en Enhedslisten-borgmester. Samtidig er det helt tydeligt, at Warming er ved at overlade butikken mere og mere til Morten Kabell, som er listens nye spidskandidat. Men omvendt må man sige, at det er svært at mene, at det går skidt for Warming og hans parti, der nogle steder står til at få 27 procent af stemmerne i byen.