De seneste 15 år har Arbejdstilsynet efterladt røde, gule og grønne spor fra deres tilsynsbesøg hos landets virksomheder og arbejdspladser. Men det er slut nu.

Per 1. februar valgte tilsynet at afskaffe deres velkendte smileyordning, der hidtil har været en tydelig indikator for virksomheders overholdelse af arbejdsmiljøreglerne. 

Men det gamle system giver ikke et retvisende billede af virksomhedernes arbejdsmiljø, og derfor har Arbejdstilsynet meldt ud, at de nu arbejder på at introducere et nyt og bedre system.

Systemet lander dog først til sommer, så hvad skal der ske i mellemtiden? 

Svaret er: Ingenting. 

Ulogisk fremgang

Imens tilsynet arbejder på det nye system, vil det de næste fem måneder ikke være muligt at tilgå hverken nye eller tidligere afgørelser. 

Det er ulogisk, mener Bent Greve, professor i samfundsøkonomi ved Roskilde Universitet.

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at de statslige tilsyn over den seneste tid har været under kritik af flere årsager, og derfor skal man heller ikke rynke på næsen, når der ryddes ud i det gamle "kontrolmaskineri", mener Bent Greve.

- Det positive er, at man ved afskaffelse af det gamle system erkender, at det ikke har været et godt system. Når det så er sagt, så mener jeg ikke, at man kan fjerne tidligere afgørelser, når man laver et nyt system, siger Bent Greve. 

Arbejdstilsynet er sparsomme med detaljerede beskrivelser af det nye system, men de har meldt ud, at det overordnede mål er at give mere gennemsigtighed.

Det lyder også rigtig fornuftigt, mener Bent Greve. Men han synes også, at tilsynet bider sig selv i halen i processen.

- Hvis man arbejder ud fra et ønske om at ville give mere gennemsigtighed, så er det ulogisk ikke at lade det ligge fremme. Det er direkte selvmodsigende, fortæller han. 

Han forstår ikke, hvorfor man i stedet ikke vælger at lade afgørelserne ligge fremme og blot deklarere, at afgørelserne hører til et forældet system.

- Det er komplet ulogisk ikke at skabe fuld gennemsigtighed. Det er svært at tro, at det er særligt omkostningsfuldt at lade informationerne stå. Tværtimod. 

Beslutningen om at fjerne al offentlig adgang til afgørelser, sår tvivl omArbejdstilsynets image, mener Bent Greve.

- Jeg synes, der opstår huller i, hvordan Arbejdstilsynet ser ud, hvis man ikke kan gå tilbage i tidligere afgørelser, og fra sommer kun kan se et halvt år bagud. Det er ikke en fornuftig måde at gøre tingene på. 

Det er ikke kun princippet i, at man fjerner et detaljeret kartotek af afgørelser. Det går også ud over borgerne, mener Bent Greve.

Han finder det problematisk, at man som forbruger i det offentlige eller private ikke længere har mulighed for at tage afgørelser i betragtning, når vedkommende skal træffe en beslutning.

- Hvis du som borger gerne vil undersøge det plejehjem, din far måske skal på, eller hvis du vil undersøge din potentielt kommende arbejdsplads, så skal du have mulighed for det. Det er af hensyn til transparensen, at det ligger offentligt, siger han og tilføjer: 

- Det er dybt mærkeligt, det her. 

Dårlig planlægning

Arbejdstilsynet har ikke ønsket at stille op til interview omkring sagen, men har meldt tilbage med skriftlige svar.

Souschef i tilsyn og ordnede forhold, Anne-Dorte Duedal Stanstrup, uddyber, hvorfor den gamle ordning ikke længere er god nok.

“Smileyordningen omfattede bl.a. ikke oplysninger om alle danske virksomheder, der fik et tilsynsbesøg af Arbejdstilsynet, og den grønne smiley kunne misforstås som en blåstempling af virksomhedens arbejdsmiljø”, skriver hun i et skriftligt svar til Kommunen.dk. 

Tilsynet forklarer også, at grunden til, at der går hele fem måneder, før det nye system offentliggøres, skyldes "en større udskiftning af Arbejdstilsynets it-systemer", og at der i løbet af disse måneder vil være begrænset mulighed for at publicere data.

Tilsyneladende er arbejdet med det nye system først blevet påbegyndt i samme stund, som smileyordningen forsvandt.

Det fremgår nemlig af deres svar, at tilsynet vil bruge perioden fra februar til juli 2024 på at udvikle det nye system, hvorfor man må gå ud fra, at der ikke er blevet arbejdet på det inden.

- Det virker mærkeligt, at man ikke har arbejdet på at undgå den lange periode på fem måneder uden systemer. Man kunne jo have sat gang i arbejdet inden, så overgangen kunne have været kortet væsentligt ned, siger Bent Greve, der ikke forstår, at det skal tage fem måneder at udvikle et system, man tilsyneladende længe har vidst, skulle implementeres.

Kommunen.dk har spurgt Arbejdstilsynet, om det ikke strider imod tilsynets eget mål om mere gennemsigtighed, at de fjerner alle afgørelser. 

Tilsynet svarer: “Det er i overgangsperioden muligt at tilgå data om antal tilsyn og reaktioner via Arbejdstilsynets hjemmeside under Arbejdsmiljø i tal.”

Men hvis man følger tilsynets anvisninger, er det på siden kun muligt at se overordnede statistikker og data, og altså ikke konkrete afgørelser. 

Ifølge Bent Greve, er det endnu et kritikpunkt i processen.

- Tal og statistikker giver på ingen måde samme indsigt som konkrete afgørelser. Det er indlysende, siger han og fortsætter: 

- Vi skal ikke glemme, at vores tilsyn har en logisk funktion, så tingene bliver gjort rigtigt og bedre på sigt. I det her tilfælde er indgangsbønnen fornuftig, men fremgangsmåden er decideret dårlig.