På Bornholm er man nået op på 2.100 rapporteringer, ­siden pligten til at registrere utilsigtede hændelser trådte i kraft. Men det har ikke været let at nå dertil.

”Det har været en udfordring af de helt store at få rapporteringdelen til at køre på grund af problemer med den database, der skulle rapporteres til. Den har været svær at forstå, og så har der været begrænset adgang til computere ude i for eksempel døgnplejen, hvor der er mange ansatte med begrænset tid og kun få ansatte,” siger Birte Fester, kvalitets- og risikokonsulent i Bornholms Regionskommune.

Forbedret database

Derfor skete rapportering i første omgang ved, at sagsbehandlere og medarbejderne udfyldte papirskemaer i hånden, som så efterfølgende blev rapporteret ind til databasen.

 ”Men nu har man lavet en ny udgave af database to, og jeg har fået udarbejdet en grundig introduktion til, hvordan det her system skal bruges i praksis. Så nu bruger vi alle sammen databasen,”  siger Birte Fester.

Hun peger på, at ledelsesforankring og ansvar for opgaven med at få registreret de utilsigtede hændelser har været alfa og omega. Sådan er det altid i en politisk styret organisation, men ledelsesopbakningen har været endnu vigtigere i det konkrete tilfælde for at skabe tillid omkring systemet.

”Jeg har ikke oplevet decideret negativ skepsis. Nærmere at folk meget gerne vil meddelagtiggøre sin ledelse og sine kollegaer i, om der er behov for at lave forandringer, som kan skabe nogle nemmere og mere sikre arbejdsgange,” siger Birte Fester.