Knuste ølflasker, slatne pizzabakker og væltede skraldespande. Det er et kendt billede dagen derpå, når unge har festet en lun sommeraften i det offentlige rum.

Og på det seneste er der kommet mere fokus på de unges fester. Det fortæller Benny Husted, formand for SSP Samrådet, der er en paraplyorganisation for SSP-samarbejdet.

- Vi kender problemstillingen fra hele landet, og vi får faktisk flere henvendelser omkring det, end vi gjorde tidligere. Men jeg mener ikke, at det er et voksende problem. Det nye er, at flere opfatter festerne som noget uønsket. Men jeg tror ikke, at de unge er blevet vildere eller værre end tidligere, siger Benny Husted.

Nemt at rydde op
Han foreslår, at kommunerne arbejder med de steder, hvor unge fester. Hvis man tvinger de unge væk, vil teenagerne blot sprede sig ud på andre områder. Så det er vigtigt at skabe trygge steder, hvor det er nemt at rydde op efter sig selv.

- Omgivelserne påvirker, og skrald avler skrald. Så hvis stedet i forvejen ser hærget ud, så bliver det værre. Men hvis der er fint og opryddet, er der større sandsynlighed for, at det fortsætter sådan, siger han.

Der bør være god belysning, som giver tryghed, og borde og bænke, så man kan sidde sammen. Det er vigtigt at placere skraldespande tæt på og at bruge en type spande, der passer til det affald, de unge har. En pizzabakke finder for eksempel sjældent vej til små skraldespande.

- Hvis vi gør det nemt at rydde op, så er der flere, der gør det. Og så ved vi, at det hjælper, hvis der indimellem kigger en voksen forbi. Ikke fordi de voksne skal kontrollere de unge, men det er godt, at der er en grad af uformel social kontrol. At folk tilfældigt går forbi, eller at natteravne eller politiet går i dialog uden skældud-fingeren, siger Benny Husted.

Soundbokse buldrer
I dag pumper bassen højere på anlæggene end tidligere, og musikken rammer derfor naboerne hårdere. Det stigende lydniveau skyldes, at man relativt billigt kan købe en højtspillende soundboks, som kører på batterier.

I Odense har klager fra naboer resulteret i, at kommunen nu forbyder forstærket musik efter klokken 19 i parken Munke Mose. Efter det tidspunkt kan politiet uddele bøder.

- Det kan godt virke med et regelsæt, men det er jo ikke altid muligt at få politiet til at kigge forbi i små byer. Så må en dialog med de unge være det afgørende, siger Benny Husted.

Han fortæller, at knallerter og scootere er en anden kilde til larm.

- I dag er der generelt færre knallerter i bybilledet, så når de unge kommer fræsende, siger folk, at hold da op det larmer. Det er også en måde, samfundet har ændret sig på, siger han.

Teenage ambassadører
Benny Husted synes derfor, at kommunen skal tage teenagerne med i problemløsningen. For det er ofte i gruppedynamikken blandt unge, problemerne opstår.

- Hvad vægter højest, behovet for at føle sig som en del af fællesskabet eller behovet for at overholde reglerne? Hvis man spørger de unge, om de ville smadre en flaske, hvis de var alene, så ville de sige nej. Det er et gruppefænomen, som kan afhjælpes, hvis vi får nogle ambassadører ind i grupperne, siger han.

Det kan gøres på mange måder.

- Jeg hørte om nogle forældre, som ryddede op en søndag efter en fest i det offentlige rum. Aftalen var, at man skulle tage sin teenager med. Her mærker de unge de normer, de voksne har. Så vil en af teenagerne måske tænke sig om næste gang, de fester, siger Benny Husted.

Et evigt problem
Der går sjældent mere end to år, før det er nye unge, der fester i lokalområdet. Derfor er det vigtigt, at indsatsen er konstant.

- Et eller andet sted skal man acceptere, at der altid vil være nogle udfordringer. Så skal vi selvfølgelig arbejde med at minimere dem hvert år, siger Benny Husted.

Derudover mener han, at kommuner skal tænke i at skabe alternative mødesteder, så de unge kan finde fællesskaber andre steder end til fester med alkohol.

På den lange bane
Anne-Lene Sand er adjunkt, ph.d. ved Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet. Hun har forsket i, hvordan unge organiserer sig, og hvordan kommuner og andre aktører kan samarbejde med dem.

- Det er en spændende diskussion. For hvilket udgangspunkt har en kommune, når man vil skabe rum for unge? Jeg tror, det er forkert, hvis udgangspunktet er, at der ikke skal ligge affald. I stedet skal man se det fra de unges perspektiv. De organiserer sig forskelligt fra andre, og det er vigtigt at forstå det, der interesserer dem. I hvert fald hvis kommunernes løsninger skal have ben at gå på på den lange bane, siger Anne-Lene Sand.

Hun mener også, at kommunerne bør inddrage de unge i processen med at udvikle offentlige rum. Selvom det kan være vanskeligt.

- Hvordan organiserer man rum for nogen, der principielt ikke vil organisere sig? De unge vil gerne have frihed til at udfolde sig, så det er meget aktuelt at kigge på, hvordan man kan støtte det fra et kommunalt perspektiv - uden at man tager over for de unge. Det kræver en sensitivitet for de unges måde at gøre det på, siger hun.

Grå oaser
Anne-Lene Sand fortæller, at de unge får mere ejerskab, hvis de selv finder ud af, hvor deres sociale aktiviteter skal foregå.

- Det kan være steder, som betegnes som byens grå oaser. Nogle søger de grønne oaser, men de grå oaser har også stort potentiale. Det kan være nedlagte steder ved fabrikker, under broer eller på havnepladser. Her er der stort kreativt potentiale, siger hun.

Hun nævner Den Nationale Platform for Gadeidræt som et godt initiativ til at engagere unge i det offentlige rum. Her kan de unge søge støtte til et gadeidrætsprojekt uden, at man behøver være medlem af en forening eller en institution. Det kan kommunerne lære af.

- Det kan være en gruppe venner, som har en god idé. Den type unge, som kan organisere sig selv og har et drive, kan være med til at skabe tid og rum for resten af de unge. Men det kræver også et opgør med vores forenings- og institutionsforståelse, for det er anden måde at støtte på, siger Anne-Lene Sand.

Har din kommune erfaringer med at håndtere unges udendørs fester? Send en mail til [email protected], så følger vi op.