Kommunen.dk
MENU

Ældreråd er næsten altid fryd og gammen

Kommunernes folkevalgte ældreråd synes for det meste, at politikere og forvaltning lytter til dem. Men både råd og kommuner kan blive bedre til god dialog.

Ældreråd er næsten altid fryd og gammen

Kommunernes folkevalgte ældreråd synes for det meste, at politikere og forvaltning lytter til dem. Men både råd og kommuner kan blive bedre til god dialog.
Kommunernes ældreråd vælges hvert fjerde år ved kommunalvalgene som her Års i 2017. Det er kun borgere over 60 år, der kan stemme på kandidater og opstille til valg til ældrerådene.
Kommunernes ældreråd vælges hvert fjerde år ved kommunalvalgene som her Års i 2017. Det er kun borgere over 60 år, der kan stemme på kandidater og opstille til valg til ældrerådene.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix

Landets 98 ældreråd føler sig hørt, når kommunalbestyrelsen tager dem med på råd. Det sker fx omkring forebyggende hjemmebesøg, nye ældreboliger, vurdere ny velfærdsteknologi eller strikke en værdighedspolitik for ældreplejen sammen.

Det viser en ny undersøgelse, som landsorganisationen Danske Ældreråd har gennemført blandt sine medlemmer, de folkevalgte ældreråd i kommunerne.

Her oplever 71 af de 95 ældrerådsformænd, der har deltaget i undersøgelsen, at de i nogen grad har indflydelse på de beslutninger, kommunalbestyrelsen træffer. 17 af ældrerådene mener, at de i høj grad har indflydelse.

I Middelfart mener ældrerådsmedlem Mogens Rasmussen, som også er formand for Danske Ældreråd, at rådet har fået mulighed for stor indflydelse på ældrepolitikken.

- Vi oplever, at der er et rigtig godt samarbejde mellem ældrerådet og forvaltningen og også med hjemmeplejen, siger han.

Der udpeges fx en arbejdsgruppe, som i samarbejde med medarbejdere kommer med forslag omkring konkrete opgaver- I løbet af de seneste år har der også været borgermøder tre-fire gange om året, hvor man kunne få indflydelse på selve politikkens tekst.

- Det blev efterfølgende vedtaget i byrådet. Det er jo den absolut bedste måde at drive politik på: Folk kan se, at de ved at være med til mødet bagefter kan se resultatet, siger Morten Rasmussen.

Med på råd

Ældrerådene er folkevalgte af kommunens borgere over 60 år og skal rådgive kommunalbestyrelser, når de tager beslutninger på ældreområdet. De arrangerer også borgermøder, kommer med forslag til initiativer og rådgiver på baggrund af borgernes synspunkter.

Ældreområdets bindeled
Landsorganisationens undersøgelse viser, at 43 formænd vurderer, at samarbejdet med byrådet fungerer godt, mens 39 af dem synes, det fungerer meget godt.

Kun en enkelt vurderer, at det går dårligt, mens 12 af dem synes, det går rimeligt.

Ældrerådene er lidt mere tilfredse med deres samarbejde med forvaltningen: 56 synes, det er meget godt, 31 svarer, at det er godt, mens 7 synes, det går rimeligt. En enkelt boner ud i statistikken og oplever, at det går meget dårligt.

- Det har formentlig noget at gøre med, at medlemmerne er tættere på forvaltningen end politikerne. De har nemmere ved at få fat i forvaltningen, og ældrerådsmøderne holdes ofte der, hvor den er til stede, siger Mogens Rasmussen.

Ifølge ham fungerer samarbejdet godt, når kommunen inddrager ældrerådene tidligt i processer og lytter til rådenes synspunkter. Derfor får de bedre resultater, jo mere kvalificeret dialogen mellem ældreråd, forvaltning og politikere, er:

- Det er også vigtigt, at rådene er synlige over for gruppen af +60-årige, som vi rådgiver for. Hvis borgerne ikke oplever, at rådet er aktivt og synligt, kender de ikke lige så meget til det. Så får rådene en tilbagetrukket tilværelse og mindre indflydelse, siger han.

Det er ofte den fordom, rådene er oppe imod. Derfor er svarene i undersøgelsen rare at mærke og god viden at have:

- Vi har af og til hørt, at der er borgere, der ikke kender til ældrerådene, ligesom politikerne ikke lytter, siger han.

For et helt optimalt samarbejde skal kommunerne og rådene give plads til et fortroligt rum, hvor man kan diskutere emner, som man senere godt kan blive uenige om - men hvor man holder det på et sagligt plan, siger Mogens Rasmussen.

Samtidig skal både råd og kommuner blive endnu bedre til at dele succeshistorier med hinanden på tværs af kommunegrænser.

- Når der opstår en rigtig god situation med noget i Aarhus, kan det være, at Tønder kan drage fordel af det, så vi ikke alle skal opfinde den dybe tallerken hver gang, siger han.

Ingen budget-snak
På trods af tilfredsheden svarer 65 af rådene, at kommunalbestyrelsen godt kunne inddrage dem tidligere for at få et bedre samarbejde. 33 mener, at rådene kunne inddrages i flere sager, og det samme antal synes, at byrådet allerede gør, hvad det kan.

I Faaborg-Midtfyn synes ældrerådet helt konkret, at byrådet skulle inddrage det mere i de netop overståede budgetforhandlinger, hvor rådet har høringsret, når forvaltningen har udarbejdet et sparekatalog.

Derfor valgte rådet at købe helsidesannoncer i lokale ugeaviser.

'Jeg opfordrer til, at vor i øvrigt gode og behagelige borgmester sammen med den øvrige kommunalbestyrelse beslutter sig for at lade ældrerådet blive repræsenteret ved budgetseminaret', skriver medlem af rådet, Erik Rahn Jensen, i annoncen.

'Ældrerådet har en budgetgruppe med tre medlemmer, som gerne deltager. Jeg tror endda, at vi evner at finansiere egen forplejning', fortsætter han.

Borgmester Hans Stavnsager (S) mener derimod, at ældrerådet ikke samarbejder konstruktivt ved at afvise alle spareforslag i kataloget.

De burde hjælpe med at spare der, hvor det gør mindst ondt, forklarer han til Fyens Stiftstidende.

Nødvendig kritik i lokalmedier
Ifølge Morten Rasmussen er det ikke usædvanligt, at ældrerådene allierer sig med lokalmedier for at udbrede deres kritik af kommunalbestyrelsen eller forvaltningen.

Det sker ofte, hvis en kommune skærer i ældreplejen, men:

- Det skal der være plads til, hvis ældrerådet skal opfylde sin rolle som både rådgiver for kommunalbestyrelsen og som de ældre borgeres talerør, siger han.

Ifølge ham er det fint, at der indimellem bliver truffet nogle beslutninger af politikere, som ældrerådene ikke nødvendigvis er enige i, så længe de har haft lejlighed til at diskutere og forhandle på lige vilkår.

- Så respekterer man også bedre de beslutninger, der træffes. Når ting bliver gjort hen over hovedet på én, bliver resultatet, at man går til avisen med skuffelsen. Det er sjældent, at det har nogen gavnlig effekt, siger han.

Det er netop sket, da Norddjurs Kommune valgte at spare klippekortordningen væk, fordi byrådet manglede penge i budgettet. Det betød også en fyring af cirka hver tiende medarbejder i ældreplejen.

- Vores ældrepleje er i forvejen kørt helt i bund på grund af besparelser. Det er helt ude i hampen, at de svageste ældre ikke længere kan få hjælp til for eksempel at komme til frisøren eller se en film efter eget valg, lyder det fra formanden for ældrerådet i Norddjurs, Ingeborg Kyed Pedersen, i Kristeligt Dagblad.

Ifølge Mogens Rasmussen er det først og fremmest ældrerådene, der skal være gode sparringspartnere og aktive.

- Vi kan alle sammen blive bedre til at gøre vores indflydelse gældende, og det kan vi kun, når vi diskuterer det på lige vilkår, siger han.

Faaborg-Midtfyns ældreråds helsidesannonce i Midtfynsposten.
Foto: Screenshot

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR