Postlister er i praksis en form for journaloversigt, som gør det muligt for presse og borgere at følge med i forvaltningens sager og brevvekslinger – en oversigt over den post, som en myndighed modtager og sender.

Selv om kommunerne er foran andre myndigheder, når det kommer til åbne elektroniske postlister, så viser en ny undersøgelse fra Åbenhedstinget – et netværk for elektronisk aktindsigt under Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – at kommunerne i dag ikke kan bryste sig af konklusionens ordlyd fra rapporten fra 2008 ‘stor interesse for postlister i kommuner'.

I den nyeste undersøgelse fra i år, som 68 kommuner har besvaret, angiver 38, at de fører postlister, og heraf lægger 29 kommuner dem på hjemmesiden. 27 kommuner svarer, at de ikke har postlister, dog forklarer fire kommuner, at de har planer om at begynde at føre postlister og lægge dem på nettet.

Rapporten konkluderer i år, at svarene bærer præg af, at udviklingen med at offentliggøre postlister er gået mere eller mindre i stå, og at flere myndigheder formentlig afventer den ny offentlighedslov i 2013, der opererer med, at der skal ske forsøg med åbenhed med postlister og sagsbehandling generelt.

Ja til eksperimenter

Og netop forsøgsdelen viser kommunerne sig i 2012-undersøgelsen at have en vis interesse for.

På spørgsmålet om, hvorvidt myndigheden ønsker at deltage i forsøg, hvor der eksperimenteres med forskellige former for adgang til sagssystemet, svarer 14 ud af 67 kommuner ‘ja'. Til sammenligning svarer tre ud af 37 styrelser ‘ja', mens ingen regioner (kun to har svaret) og syv myndigheder ikke vil deltage i forsøg.

Formand for Åbenhedstinget, Nils Mulvad, forklarer:

- Jeg tror nok, vi skal få regionerne med, de er normalt positive over for alt med postlister og åbenhed. Når det kommer til ministerierne, så er vores indtryk, at jo højere vi kommer i centraladministrationen, jo mere lukket er man. Man bryder sig ikke om forsøg med åbenhed eller andet, og det afspejler sig i deres svar, siger han.