I takt med at antallet af anbringelser i Aalborg er faldet, er antallet af klagesager i Det Sociale Nævn steget. Og op mod hver tredje af kommunens afgørelser er blevet ændret. Kommunens socialrådmand, Mai-Britt Iversen (S), erkender nu, at kommunen bevidst har afprøvet sager ved Det Sociale Nævn for at finde bundniveauet for indsatsen.

”Når vi laver et nyt serviceniveau eller laver noget om, så går vi selvfølgelig ind og afprøver nogle sager. Så ser vi, hvad nævnet siger, og så retter vi os efterfølgende ind efter det,” siger Mai-Britt Iversen.

Fra 2009 til 2010 oplevede Aalborg noget nær en tredobling i antallet af klager. I 2010 blev kommunens afgørelse ændret i 18 ud af 57 sager. Niveauet er en smule lavere i 2011.

Mai-Britt Iversen afviser imidlertid, at der skulle være en direkte sammenhæng mellem den høje andel af klagesager, hvor kommunens afgørelse er blevet ændret, og så faldet i afgørelser om anbringelser.

”Det må være i forhold til efterværnsdelen. Det er, fordi vi har valgt at sige, at vi gerne vil have mange unge over på voksenparagraffer. Der har vi i samarbejde med Statsforvaltningen set på, hvad niveauet skal være,” siger Mai-Britt Iversen.

Trussel mod retssikkerhed

Senest skabte det stor debat, da kommunen tidligere på måneden strammede op for, hvornår unge skal kunne anbringes.

I en revideret version af Aalborgs ’Anbringelsesgrundlag’ står der således, at det kun er unge med ”åbenbar risiko for varig skade”, som skal tilbydes anbringelse. Alle andre - også unge, som er ”alvorligt truede” - skal som udgangspunkt tilbydes forebyggende indsatser.

Den ændring har fået Socialpædagogerne til at beskylde kommunen for at balancere på lovens kant. Her er man nu bekymret for, om kommunen har tænkt sig at udfordre den sociale lovgivning for, hvor langt man kan gå i forhold til at undlade at anbringe unge.

”Det håber jeg sandelig ikke, man gør. Det vil være en helt uhørt vej at gå i forhold til borgernes retssikkerhed,” siger Peter Kristensen, der er formand for Socialpædagogerne i Nordjylland.

Ifølge lektor i socialret ved Professionshøjskolen Metropol Idamarie Leth Svendsen, så lægger lovgivningen ingen hindringer for Aalborgs nye retningslinjer. Sagsbehandlerne skal bare huske at lave en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Forventelig risikoadfærd

”Der er jo ikke noget retskrav i loven om at blive anbragt. Der er lavet en vifte af foranstaltninger, hvor anbringelser er en af flere muligheder. Og det eneste, man har at rette sig efter, når man skal vælge foranstaltning, er hensynet til barnets bedste og så principper om blandt andet at inddrage barnet og sikre kontinuitet,” siger Idamarie Leth-Svendsen.

Hun understreger, at det langtfra er et ukendt fænomen, at kommuner bevidst går ind og prøver grænserne af ved ankeinstanserne. Loven lægger rent faktisk op til det, mener hun.

”Når man ikke i loven definerer, hvad man vil, så har man jo lagt op til en risiko­adfærd, der helt tydeligt buldrer derude. Går den – så går den. Det er som at køre afsted uden sikkerhedssele,” siger Idamarie Leth Svendsen.

I Aalborg mener socialrådmand Mai-Britt Iversen ikke, at det nye anbringelsesgrundlag vil betyde, at kommunen nu vil få en ny bunke sager, der bliver ændret af ankemyndighederne, som det er sket på efterværnsområdet. 

”Det tror jeg ikke. For de her sager er anderledes, og de unge vil ofte meget gerne prøve at samarbejde om nogle andre foranstaltninger end at skulle væk hjemmefra. Og ­vores niveau bliver ikke lavt med den her beslutning, for vi sætter jo ind med en masse andre tiltag,” siger Mai-Britt Iversen.