Siden finanskrisens bølger slog over landet, har kommunernes udgifter til kultur været faldende. Selv efter at politikere og økonomiske eksperter har erklæret, at Danmark er ude af krisen, er forbruget fortsat nedad. Det viser tal fra Danmarks Statistik baseret på kommunernes 2017-regnskaber.

Hvor kommunerne i gennemsnit brugte 1.838 kr. pr. indbygger i 2008 (i faste priser), var tallet faldet til 1.566 kr. i 2017, hvilket er et fald på 15,6 pct. over ni år.

En af de kommuner, der har færrest udgifter til kultur er Skanderborg. Den østjyske bykommune, der blandt andet er kendt for Danmarks Smukkeste Festival, brugte 851 kr. pr. indbygger sidste år.

Det er omkring 2000 kr. mindre end nogle af de kommuner, som har de største udgifter i landet.

Formand i Skanderborgs Kulturudvalg, Tage Nielsen (R), peger blandt andet på den kommunale udligning som årsag til de lave udgifter.   

- Vi har ikke mulighed for at bruge flere penge, for vi har dem ikke. Jeg er oprørt over, at vi ikke har fået en retfærdig udligningsreform, for der bliver sendt en masse penge til andre kommuner, som vi kunne bruge på at få endnu mere kultur i Skanderborg, siger han.

En nødvendig prioritering
Det er ikke kun udligningen, der trykker. I Skanderborg skal der bygges nye skoler og daginstitutioner, da flere børnefamilier har bosat sig i kommunen. Kombineret med stigende udgifter på ældre og sundhedsområdet, er det med til at presse kommunens økonomi.

- Det er en nødvendig prioritering af midlerne. Børnene skal jo i skole, og de ældre skal have en ordentlig service. Det er ‘need to have’, hvor så kulturen bliver mere ‘nice to have’, siger Tage Nielsen.  

Han er dog hurtigt til at påpege, at kulturlivet i Skanderborg ikke lider under de lave udgifter. Der er ikke blevet skåret ned på biblioteker eller museer, mens musiklivet stadig har det godt i Skanderborg. Flere hundrede skanderborgensere er samtidig gået frivilligt ind i driften af både biografer og kulturhus.

- Jeg tror, at der er meget, som ikke kommer med i statistikkerne, når man kun måler i kroner og ører. Vi er velsignede med engagerede borgere og et stærkt vækstlag, der løfter kulturen i Skanderborg. Det kan ikke læses i tallene. Sagen er den, at vores kommune afleverer penge til kommuner, som så kan opretholde et langt højere serviceniveau på kulturområdet, end vi kan, siger Tage Nielsen.    

Ifølge udvalgsformanden vil en mere retfærdig udligning give næsten 100 mio. kr. mere i kommunekassen.

Ikke et kulturelt blodbad
Hos KL oplever man ikke de faldende udgifter som et udtryk for, at kulturen bliver sparet væk ude i kommunerne.

Organisationen kan nikke genkendende til Skanderborgs udfordringer med at balancere kernevelfærdsydelser med ting som kultur.   

- Når kommunernes økonomi er presset, så skal der træffes nogle valg. I Rebild, hvor jeg sidder i byrådet, har vi i en årrække kørt med en reduktion på en halv procent over hele budgettet. De penge bliver jo ofte målrettet på andre ting end kultur, siger formand i KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, Leon Sebbelin (R).

Han vil ikke svare på, om udligningen har en stor effekt på kulturområdet, men mener i stedet, det er værd at kigge på befolkningsudviklingen. For hvis ikke kommunerne øger udgifterne, vil de matematisk falde, når man regner ud fra pr. indbygger.    

- Vi er blevet flere mennesker i Danmark, og det kan jo dække over, at faldet i udgifter ikke nødvendigvis er så stort, siger Leon Sebbelin.

I 2008 lå befolkningstallet på 5,47 millioner og i 2017 var det steget til 5,78, hvilket er en stigning på 5,3 pct.

Kultur giver fællesskab
Albertslund har længe ligget i toppen, når det kommer til udgifter til kulturområdet. I 2017 brugte den københavnske kommune 2.873 kr. pr. indbygger på kunst, musik og andre tiltag.

Det er ifølge borgmester Steen Christiansen (S) en bevidst prioritering fra politisk side. Steder som Badesøen og spillestedet Forbrændingen virker samlende, og det er en investering i kommunen, at Vestegnen har et godt kulturliv.  

- Kultur er en motor i udviklingen af fællesskabet i Albertslund. Der skal være nogle steder, hvor vi kan mødes. Det er jo ikke et mål i sig selv at have høje udgifter. Målet er, at albertslundere føler, der er et stærkt foreningsliv og kulturtilbud til alle aldre og alles smag, siger Steen Christiansen.

Albertslund modtager 161 mio. kr. i udligning, hvilket betyder, at kommunen får 14.000 kr. mere pr. indbygger end gennemsnittet i landet.

Til sammenligning får Skanderborg 5.903 kr. mindre end gennemsnittet i udligning.   

Hvis ikke Albertslund fik 161 mio. kr. i udligning, ville der så være råd til at have så høje udgifter på kulturområdet?

- Det er en abstrakt diskussion. Hvis vi stod til at skulle miste penge i udligningen, så ville vi nok skulle budgettere anderledes end i dag. Mit gæt vil være, at det stadig ville være et godt år for kulturlivet i Albertslund, siger Steen Christiansen.

Er du enig med Skanderborg i, at den nuværende kommunale udligning er uretfærdig?

- Nej, det mener jeg bestemt ikke, den er. De har da vist også en meget stor musikfestival i Skanderborg.

Se hvilke kommuner, der bruger mest og mindst herunder