Psykisk sårbare børn og unge skal have adgang til psykiatriske tilbud i deres nærmiljø.

Det mener regeringen, der fredag præsenterede sit psykiatriudspil. 

Tilbuddene skal være nemt tilgængelige og uforpligtende for børn og unge, der er psykisk sårbare, men ikke nødvendigvis i en grad der kræver behandling i psykiatrien.

Med forslaget vil børne- og socialminister Mai Mercado (K) sikre, at unge får hjælp, før de bliver så dårlige, at de skal i kontakt med psykiatrien. 

- Derfor vil vi med psykiatriplanen oprette forebyggende tilbud ude i kommunerne, hvor unge kan få hjælp, før problemerne vokser sig alt for uoverskuelige. Jeg tror, at vi med sådan et tilbud kan give de unge en hjælp, der rækker langt ind i voksentilværelsen, fortæller ministeren til Ritzau. 

"Absolut nødvendigt"
Hos Landsforeningen for psykisk sundhed, Sind, hilser man forslaget fra regeringen velkommen. Der er ifølge Sind tale om et "absolut nødvendigt tilbud".

- Vi har desværre set, at børn og unge i Danmark i stigende grad mistrives. Hvis vi ikke får knækket den kode, så ender det med, at stort set alle børn og unge kommer i kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien. Det kan vi ikke være tjent med, siger landsformanden for Sind, Knud Kristensen.

Specielt idéen om, at børn og unge anonymt kan henvende sig i kommunerne, vil ifølge ham betyde, at langt flere unge vil benytte tilbuddene.

- Selv om det heldigvis er blevet mindre stigmatiserende at være ramt af en psykisk lidelse, så er der stadig nogle, der har problemer med at opsøge hjælpen, hvis man skal aflevere sit cpr-nummer og bliver registreret, siger Knud Kristensen.

Kommuner skal søge
Regeringen vil afsætte 60 millioner kroner over fire år, som kommunerne kan søge til at oprette de psykiatriske tilbud. Efter de fire år er det meningen, at kommunerne selv skal køre tilbuddene videre.

Psykisk sårbarhed dækker både over diagnoser og selvrapporterede symptomer på for eksempel let til moderat angst, depression og selvskade.

Fra 2010 til 2017 er antallet af 16-24-årige unge med selvoplevet dårlig psykisk trivsel steget fra 12 til 18 procent. Det fremgår af tal fra ministeriet.

Tilbuddet til de unge er en del af regeringens psykiatriudspil, som blev præsenteret fredag. 

- Det er en plan, der skal ses i lyset af et paradoks. På den ene side har vi et Danmark, der er stærkere end nogensinde. Mulighederne har aldrig været bedre end nu. Det gælder ikke mindst vores unge, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved præsentationen.

- Det er på den ene side. På den anden side får flere og flere unge ondt i sindet. Vi må spørge os selv, om der er noget i tiden, som er kørt skævt. Om presset er blevet for stort. Om vi evner at favne sårbarhed uden at sætte hinanden i bås. Og jeg er ikke helt sikker på, hvad svaret er på det spørgsmål, siger statsministeren.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mener, at udspillet vil gøre op med psykiatriens "lillebrorstatus".

- Vi har behov for et markant løft af psykiatrien, også når det gælder kvalitet og systematik, fastslår Ellen Trane.

Målet er, at de mest syge patienter bliver i behandlingspsykiatrien, til de er færdigbehandlede. Det skal være slut med det, sundhedsministeren betegner som "svingdørspatienter", der dårligt når ud af døren fra behandlingsstedet, før de skal indlægges igen.

Til gengæld skal færdigbehandlede patienter heller ikke optage sengepladser, fastslår Ellen Trane. 

Pårørende: For få penge
Af de samlet set 2,1 milliarder, som regeringen vil afsætte til området, er de 1,6 varige midler. Det svarer til, at området får et "permanent løft" på 420 millioner om året, oplyser regeringen i udspillet.

 Det er imidlertid for lidt, mener Bedre Psykiatri, en forening for pårørende.

Med pengene, der følger med i planen, er der nærmest tale om en udhuling af psykiatrien ifølge foreningen for pårørende.

- Hvis vi bare skal holde skindet på næsen i forhold til de mange flere, der har fået brug for psykiatri de senere år, så koster det mindst 700 millioner kroner om året, hvor regeringen spiller ud med 500 millioner kroner om året. Der er rigtig mange gode intentioner og tanker, men hvis det skal blive til virkelighed, mangler der penge, siger Thorstein Theilgaard, der er formand for Bedre Psykiatri.

I perioden 2010-2017 er der sket en stigning i antallet af patienter i voksenpsykiatrien på cirka 28 procent og i børne- og ungdomspsykiatrien på cirka 53 procent.

- Mange af tankerne og overvejelserne er rigtige. Problemet er blot, at når man ikke vil afsætte flere midler, risikerer det at forblive gode intentioner endnu engang, siger Thorstein Theilgaard.

/ritzau/