Kommunen.dk
MENU

330 danskere har stemt om fremtidens velfærdsfordeling

På folkelagkagen.dk kan man stemme om, hvordan velfærdslagkagen i fremtiden skal skæres. 330 danskere har på Folkemødets første dag svunget kniven over udgifterne

330 danskere har stemt om fremtidens velfærdsfordeling

På folkelagkagen.dk kan man stemme om, hvordan velfærdslagkagen i fremtiden skal skæres. 330 danskere har på Folkemødets første dag svunget kniven over udgifterne

Hansen Agenda og Avisen Kommunen har søsat folkelagkagen.dk for at invitere danskerne til en debat om, hvordan velfærdssamfundet skal indrettets i fremtiden. Udgifterne vokser, særligt på ældre og sundhedsområdet - derfor skal der nu tages stilling til, hvilke områder som skal trimmes - og hvilke der bør slippe for sparekniven.

Kommunens redaktionschef Benjamin Holst er begejstret for, at fordelingsdiskussionen kan få flere end de garvede politikere op af stolen.

-Det er tydeligt, at der er en stor interesse for, hvordan vi løser de udfordringer, der ligger forude. Danmarks relativt høje velfærdsniveau kan ikke længere tages for givet. Derfor håber jeg, at endnu flere vil gå ind på www.folkelagkagen.dk og deltage i dette demoraktiske projekt, siger Benjamin Holst.

Lotte Hansen, politisk analytiker og indehaver af Hansen Agenda, peger på, at folkelagkagens succes skyldes, at befolkningen også gerne vil engagere sig i de brede linjer - ikke kun enkeltsager: 

- At der allerede er 330, der er gået ind og har lavet deres egen folkekage siger noget om, at folk i hele landet rent faktisk er interesserede i det mest fundamentale politiske spørgsmål, hvordan skal kagen fordeles. Danskerne kan godt overskue mere end enkeltsager, og med denne kage får de chancen. Det er spændende, hvor langt vi når, inden vi på søndag konfronterer politikere og innovatører med resultatet.

Resultatet af afstemningen offentliggøres på Hansen Agendas og Avisen Kommunens arrangement i Cirkusteltet på Folkemødet på søndag kl. 12.00.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR