Bag visionen, "Bevæg dig for livet”, står Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI, der har sat sig det mål, at 75 % af danskerne i 2025 skal være idrætsaktive, og 50 % skal være medlem af en idrætsforening. For at nå målet har de brug for kommunerne, og derfor skal der inden udgangen af 2019 udpeges 15 visionskommuner, der forpligter sig på et samarbejde med DIF og DGI.

Indtil videre har Aalborg, Gentofte, Ikast-Brande, Skive, Frederiksberg og Holstebro kommuner underskrevet en visionsaftale med konkrete målsætninger for at øge idrætsdeltagelsen og aktivitetsniveauet blandt borgerne i kommunerne. Visionskommunerne skal gøre sig en masse erfaringer, som senere skal bredes ud til alle kommuner. Visionskommunerne er udvalgt, fordi de er gode eksempler for andre kommuner, men også fordi de har potentiale til forbedring.

- De 15 udvalgte kommuner skal have en tilpas stor bredde og diversitet, så vi kan bringe resultater, viden og erfaringer videre til andre kommuner. Kommunerne repræsenterer forskellige størrelser, geografi og sammensætning, siger Per Nedergaard, der er leder af den kommunale enhed for DIF og DGI.

Både spredehagl og riffel
Kommunerne har også forskellige udfordringer og karakteristika, som udviklingsprojektet vil tage udgangspunkt i. Silkeborg er outdoor-kommune, Gentofte har ressourcestærke borgere, Skive oplever stor fraflytning, Frederiksberg har mange unge, og Aalborg er interessant, fordi de både har storby og landdistrikter, forklarer Per Nedergaard.

Målsætningerne og indsatserne for den enkelte visionskommune tager udgangspunkt i en analyse af, hvilke målgrupper og fokusområder der giver mening for den enkelte kommune at beskæftige sig med. Det handler både om store målgrupper som seniorer eller unge, hvor det kvantitative potentialet er stort, men også om mindre grupper, hvor effekten for det enkelte menneske og for kommunekassen på længere sigt er vigtigst.

- Kan vi eksempelvis få udsatte unge til at dyrke motion, så kan det måske betyde, at de ikke skal på bosted eller flyttes væk fra familien, og så sparer kommunen hurtigt rigtigt mange penge på det, siger Per Nedergaard.

- Så man kan sige, at vi både skyder med spredehagl og riffel, siger han.

Kommunernes rolle
Indsatsen “Bevæg dig for livet” har en målsætning om, at 600.000 flere danskere skal dyrke idræt i 2025. Indsatsen indeholder en række indsatser, hvoraf en af dem er kommunesamarbejdet.

- Kommunen er vigtig, fordi særlige indsatser kræver noget ekstraordinært af foreningen. Nogle steder lykkes det uden kommunens hjælp, fordi der er nogle ildsjæle, der brænder igennem. Men hvis kommunen går ind og understøtter nogle aktiviteter ved at stille rekvisitter til rådighed, finde faciliteter eller ansætte personer til at være opsøgende fx i de boligsociale områder, så skal foreningen “bare” lave det, de er gode til: Have gode instruktører, der laver gode træninger, siger Per Nedergaard.

Nordea-fonden og TrygFonden bidrager i de første tre år med 10 millioner kroner årligt. I samme periode bidrager DIF og DGI med i alt 80 millioner kroner, og der er dermed tale om den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie.

Sådan vil Holstebro, Aalborg og Gentofte arbejde med målsætningerne

Holstebro Kommune

Målsætninger:

• Øge antallet af fysisk aktive voksne fra nuværende 66 procent til 73 procent, hvilket svarer til ca. 5.000 flere aktive borgere.
  Som minimum fastholde antallet af voksne, der dyrker deres idræt i en forening på 53 procent.
  
  
• Øge antallet af fysisk aktive børn (10-16 år) fra nuværende 72 procent til 80 procent, hvilket svarer til ca. 1.000 flere aktive børn.
  Som minimum fastholde antallet af børn, der dyrker deres idræt i en forening på 77 procent.

Særligt fokusområde: Unge og foreningsudvikling

Henrik Zacho, biblioteks- og fritidschef i Holstebro Kommune

Hvad kan i som kommune bidrage med i forhold til foreningsudvikling?

- Vi har oprettet 14 udviklingsfora, hvor vi som kommune inviterer alle aktører inden for en given idræt til nogle møder, hvor alt kan drøftes. Vi prøver at sige: Hvor trykker skoen? Hvor er de største behov for en kommunal hjælpeindsats? Hvor kan vi som forvaltning understøtte bedst muligt? Hvordan kan foreningerne øge samarbejdet med hinanden?

- Det har kørt i halvandet år nu, og vi har fantastiske dialoger og finder på ting, som ingen af os kunne finde på, hvis vi ikke mødtes. Det giver et link mellem forbund, forening og kommune.

- Vi havde et fodboldmøde, hvor vi tog en runde på, hvilke udfordringer, folk hver især havde. De store fodboldklubber inde fra byen sagde, at de gerne ville styrke deres elitesamarbejde eller have en kunstgræsbane mere. Så var der en lille by, Mogenstrup, hvor formanden sagde, at de gerne ville have et toilet. Siden skolen lukkede havde de ingen klublokaler, og det var lidt pinligt, når der var kamp, og man ikke kunne klæde om eller gå på toilet. Så siger de store fodboldklubber til mig: Henrik, glem lige hvad vi sagde om kunstgræsbaner. Det kan vi snakke om, når du har skaffet et toilet til Mogenstrup! Pludselig bakker de hinanden op. Møderne har også gjort, at flere små klubber er gået sammen om indkøb af større ting, for eksempel lysanlæg. Der kommer ting på bordet, som vi aldrig havde opdaget, hvis vi ikke havde sat os ned sammen. Som kommune betyder det, at vi bruger mere tid proaktivt end reaktivt. Vi bruger mere tid, mens problemerne er små, i stedet for at vente med at reagere, til de er blevet store. Det kræver også, at vi er mindre bag skrivebordene og mere ude i virkeligheden.

Aalborg Kommune

Målsætninger:

• Antallet af inaktive skal falde fra 16,5 % til 14 %, hvilket svarer til ca. 4.000 færre inaktive borgere i 2021.
  
  
• Antallet, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet, skal stige fra 30 % til 36 %, hvilket svarer til ca. 12.000 flere i 2021.
  
  
• 5.000 flere medlemmer/deltagere i fritids- og foreningslivet i 2021.

Fokusområder: Socialt udsatte, samspil om sundhedsindsatser, landdistrikter, udvikling & samskabelse med foreninger, skoler & institutioner og faciliteter.

Erik Kristensen, afdelingschef for Sundhed, Fritid og Landdistrikter.

Hvilken indsats glæder du dig især til at blive klogere på?

- Jeg synes, at det er særligt interessant, hvordan vi får løftet samarbejdet med DiF og DGI og på tværs i kommunen omkring fysisk aktivitet, sådan at det bliver endnu mere naturligt, at når f.eks by- og landskabsforvaltningen laver byudvikling, tænker man fysisk aktivitet ind og endnu mere naturligt for vores eget sundhedscenter at guide folk ud i en aktivitet eller foreningstilbud når de f.eks har været i et  rehabiliteringsforløb.

- Det er vigtigt at vores mindset i kommunen har fokus på, hvor vigtigt det er, at folk er fysisk aktive og gerne bliver en del af et foreningsfællesskab. Det bliver meget interessant at følge dette de næste fem år. Ovennævnte er meget afgørende for at vi lykkes med vores visionskommuneaftale og får løst udfordringen med at få endnu mere fysisk aktivitet og foreningsdeltagelse - f.eks. i vores udsatte boligområder. Organiseringen af projektet i Aalborg går på tværs, så der sidder chefer fra alle forvaltninger sammen med DIF og DGI i en koordinerende følgegruppe.

- Et godt eksempel på et tværgående samarbejde er, afviklingen af United by Streets under DGI Landsstævne. Dette projekt krævede i den grad et tæt samspil mellem mange forvaltninger, borgere, foreninger, NGO’er og fonde. Det var en god smeltedigel af kompetencer, der sikrede, at fysisk aktivitet og fællesskab, ramte nogen, der normalt ikke er fysisk aktive i det klassiske foreningsliv.

Aalborg er en sammensat kommune, der både har storby, større oplandsbyer og landdistrikter. Hvad betyder det for jeres fokus som visionskommune?

- Der er nogle yderområder, hvor vi kan konstatere at andelen af fysisk inaktive er større end i byen og dermed også en sundhedsmæssig udfordring. Vi skal være opmærksom på ikke at glemme udfordringerne i yderområderne. Vi skal i visionskommuneaftalen i tæt samarbejde med DIF og DGI arbejde på en decentraliseringstanke og sætte endnu flere initiativer i gang i landdistrikterne. Der er et uforløst potentiale bl.a. i forhold til faciliteter - både naturen og de klassiske folkeoplysende faciliteter. Der skal vi have et fokus.

Gentofte Kommune

Målsætninger:

• At øge idrætsdeltagelsen med 8 % frem mod 2022, så mindst 79 % af de voksne mellem 16 og 80 år i 2022 dyrker idræt, sport eller motion.
  
  
• At øge idrætsdeltagelsen med 8 % frem mod 2022, så mindst 90 % af de 10-15 årige i 2022 er aktive i idræt, sport eller motion.
  
  
• At øge foreningsdeltagelsen med 10 %, så medlemstallet i Gentofteforeningerne i 2022 udgør 45% af befolkningstallet.
  Fokusområder: Mangfoldighed, foreningsidræt, faciliteter og byrum samt partnerskaber.

Sanne Høck Just, idrætskonsulent i Gentofte Kommune

Hvad bliver jeres vigtigste indsatsområde?

- Vi har en overordnet politisk indsats der hedder ”En times motion om dagen” for alle borgere, som vi arbejder på at realisere. I den forbindelse har vi en opgave, men også et potentiale på seniorområdet og i forhold til de travle børnefamilier. Vi er som kommune tæt på at opnå idrætsorganisationernes vision om at 75 % af borgerne skal være fysisk aktive, men det skal ikke forhindre os i at sætte barren højere. Vi er en ressourcestærk kommune, men der er stadig steder, hvor vi kan gøre en indsats.

- For at opnå kommunens målsætninger skal vi fastholde vores gode samarbejde med foreningslivet og indgå nye partnerskaber. Det kunne være partnerskaber med patientorganisationer, så vi kan få løftet borgere med særlige behov. Vi har også nogle boligsociale områder, hvor partnerskaber med boligforeninger kunne give mening. Det vil være spændende områder at udvikle gennem samarbejde med nye aktører.

- Det kræver også, at vi som kommune samarbejder på tværs i hele organisationen, for som fritidsafdeling kan vi ikke løfte opgaven selv.