I sidste uge landede Udlændingestyrelsens foreløbige fordeling af flygtningekvoter for 2015 hos kommunerne. I alt 12.000 flygtninge skal kommunerne modtage og finde bolig til i år.

Et tal, der er vokset dramatisk over kort tid, og som hos borgmester Jens Ive (V), Rudersdal, underbygger en mistanke om, at Udlændingestyrelsen ‘ikke har styr på det’.

Han bruger sin egen kommune som eksempel:

- I løbet af få måneder er vi blevet opnormeret med en faktor 3 fra nogle og fyrre til nu 126. De flygtninge, vi skal modtage, er jo ankommet til landet. Der burde ikke være så megen usikkerhed om tallene.

- Men nu er det blevet sådan, og så er det en bunden opgave for os. Den vil vi selvfølgelig løse ordentligt, siger Jens Ive.

Boliger er et must

- Rudersdal er en af de kommuner, der hidtil har klaret opgaven godt. Vi ligger pænt i top 10 i den undersøgelse, Ugebrevet A4 lige har lavet (om hvor stor andel af flygtninge og indvandrere under integrationsloven der er selvforsørgende et år efter ankomsten, red.). Men det kræver, at der er permanente boliger til dem. De vender jo ikke hjem efter et år - det har vi ikke set endnu. Det giver jo heller ingen mening at iværksætte en treårig integrationsproces, hvis man virkelig tror på, at de vender hjem efter et år, siger Jens Ive.

- I sig selv er antallet 126 til Rudersdal ikke et stort problem. Det skal bare ganges med 3-3½ på grund af familiesammenføringer, og så er vi på vej mod de 500. Men vi har ikke ledige boliger i det antal. Og ordentlige boligforhold er afgørende for en god integration.

Hvad skal man så gøre?

- Man bliver nødt til at se på det på landsplan. Nogle steder er der jo ledige boliger. Derfor skal det være en fælles national opgave. Der er kommuner med tomme boliger, der gerne vil have flere, og der er også nogle kommuner, der gerne vil have flygtninge med bestemte uddannelser, siger Jens Ive.

 Flygningekvote per indbygger

Jo mørkere blå, jo flere flygtninge per indbygger. Tryk på de enkelte kommuner for mere information

Netop sådanne lokale tilpasninger er der indbygget mulighed for i den proces, der nu skal lede frem til en endelig fordeling af flygtninge mellem kommunerne i 2015. Den foreløbige fordeling er en matematisk beregning, der fordeler opgaven efter nogenlunde uhildede matematiske kriterier - dog med fortsatte undtagelser for de såkaldte nulkommuner, i år seks mod fem sidste år – og for andre kommuner, der modsat har ønsket at modtage flere flygtninge, end den uhildede matematik foreskriver.

Det kan stadig nås

Skulle der derudover være kommuner, der gerne vil have flere flygtninge, end de har fået tildelt her i første runde, kan de melde ind til KL, som så sammen med Udlændingestyrelsen vil genberegne kvoterne til endelig fordeling. I modsætning til tidligere år, hvor kommunekontaktrådene (KKR) har været forum for drøftelser af fordelingen af flygtninge, sker det i år i en samlet central proces, som efter Jens Ives vurdering kan betyde, at der måske kan blive flyttet ‘et par tusinde’ af de i alt 12.000 flygtninge, der skal fordeles udover landet. Spørgsmålet er så, om det er nok.