I Helsingør Kommune har benhårdt fokus på at udnytte kvadratmeterne klogere og nedbringe driftsudgifterne på få år sikret årlige og løbende driftsbesparelser på 10 pct.

- Det har handlet om at få færre kommunale kvadratmeter, simpelthen en optimering af vores arealer. Det har handlet om at få en højere udnyttelse af arealerne, det vi har kaldt for en 24/7-udnyttelse, forklarer Michael Christensen, der er centerchef for økonomi og ejendomme.

Arbejdet med at udmønte de politiske strategier blev for alvor sat i gang omkring 2015. Siden er det lykkedes blandt andet at overholde målsætninger om at sælge kommunale ejendomme for 25 mio. kr. pr. år.

Det har indtil videre givet lige under 100 mio. kr. i kassen på fire år, ligesom kommunen ifølge centerchefen også har nedbragt de samlede driftsudgifter på omkring 200 mio. kr. med 10 pct. i den samme fireårige periode.

Bedre udnyttelse
I Helsingør har kommunen fokuseret benhårdt på at udnytte sine kvadratmeter bedre.

- Mange ejendomme er jo bygget til ét formål; tandlægeklinikkerne ér en tandlægeklinik, og der skal ikke proppes så meget andet ind i dem. Det samme med svømmehaller, siger Michael Christensen og fortsætter:

- Men derudover er der mange andre faciliteter, det giver rigtig god mening at udnytte mere. De er attraktive for foreninger og andre parter, så der har faktisk været en hel del lokaler, vi kunne udnytte bedre.

Det store fokus på at få luget ud i ejendomsporteføljen har primært været båret af ændringer i kommunens borgersammensætning.

- Vores demografi har ændret sig. Vi har fået flere ældre, og i en periode har vi haft noget færre børn, siger chefen.

Økonomisk gevinst
KL og flere eksperter har overfor kommunen.dk forklaret, at de fleste kommuner kan spare på at reducere kvadratmeter-massen, men at det er de færreste steder i landet, at de kommunale ejendomme er så attraktive, at de kan sælges.

Ét af de steder er netop i Helsingør.

- I dag er det blevet attraktivt at opkøbe her, men går vi seks år tilbage, skete der næsten intet. Da skete al udvikling i hovedstaden. Lige nu har vi nogle muligheder for at kunne sælge, blandt andet fordi det er blevet rigtig dyrt i København, siger Michael Christensen.

- Vi har blandt andet solgt et gammelt plejehjem, som var fuldstændig nedslidt, til boligudvikling med udsigt over Øresund, fortæller han og fortsætter:

- På det samlede ejendomsområde er driftsudgifterne på ca. 200 mio. kr. årligt. Her har vi nu sparet fem pct. om året plus de effekter, der er vundet ved at sammenlægge driften af alle ejendomme i ét center. Så vi ligger på 5-10 pct. besparelse af udgifterne på det samlede ejendomsområde.

Væk med sedler
For at nå i mål har det krævet stor forandringsparathed i forvaltningerne, forklarer chefen.

- Målsætningen var, at vi skulle væk fra post-it-sedler og over til mere digital indberetning. Vi har i den sammenhæng indkøbt et it-system, hvor du kan styre vedligeholdelsesprojekterne, men samtidig også lave bestillinger. Hvis jeg sidder i et lokale, og lysstofrøret er gået, kan jeg på vores intranet berette, at i det og det lokale er der gået et lys. Og så ryger det afsted, siger han.

Et af de særligt prekære nedslag har været etableringen af et centralt center for hele ejendomsområdet.

- Noget af den modstand, vi har oplevet, skyldes, at alle forvaltningerne har haft hver deres ejendomsområde og kørt budgetterne for sig selv. På medarbejdersiden var der selvfølgelig også delte meninger, nogle syntes, at det var en god idé, andre en dårlig.

Her har netop det nye it-system været en vigtig brik i forhold til at få overbevist lokale ledere om, at det nu også virkelig var en rigtig god idé at etablere en ny, central enhed.

- It-systemet har været med til at give en gennemsigtighed over for lederne, fordi nogle af dem var skeptiske overfor, om de kunne følge med i, om opgaverne blev løst, og om de blev løst til tiden. Det var en måde at kunne vise, hvad der egentlig blev leveret af opgaver, siger Michael Christensen.