Mere Wozniacki i den offentlige sektor, tak.

Sådan lød overskriften på den borgerlige blogger og meningsmager Martin Ågerups seneste ”Modpol” i dagbladet Politiken. Og hvorfor var det så lige, at den danske tennis-etter på verdensranglisten skulle ind i det offentlige.

Det skulle hun umiddelbart heller ikke. Pointen var, at Martin Ågerup endnu en gang benyttede sin ytringsfrihed – og hurra for den – til at svinge pisken over de offentlige ansatte. Nemlig at vi altid er sure. Ikke er modtagelige for kritik, Og i øvrigt ikke tror, at vi kan blive bedre – og ikke mindst lære af det private erhvervsliv!

Nej. Kig på Caroline Wozniacki, der har kæmpet og altid troet på, at hun kunne blive verdens bedste tennispiller. Og nu er det lykkedes.

Jo, tak for morgenkaffe, kære Martin.

Endnu en gang tager du fejl. Endnu en gang er din analyse forkert. Primært fordi dit udgangspunkt er galt. Fordi du har fået en henvendelse fra en offentlig ansat, der ikke var enig i din analyse om at private leverandører er billigere end det offentlige, konkluderer du, at den holdning og tilgang til opgaverne i det offentlige gælder for stort set hele den offentlige sektor.

Det holder vist ikke! Snarere tværtimod. Nøjagtig som der i det private erhvervsliv findes dygtige og innovative virksomheder med blændende chefer der kan kunsten at kommunikere. Ja på samme vis findes der også i det private erhvervsliv det stikmodsatte. Og nøjagtig det samme gør sig gældende indenfor det offentlige.

Uanset om det offentlige staves stat, region eller kommune. Hvor jeg selv er en del af den sidstnævnte gruppe – efter tyve års ansættelse i det private erhvervsliv som journalist på en række forskellige dagblade – kan jeg konstatere, at der er rigtig mange kompetente, engagerede og omstillingsparate medarbejdere. Det gælder både hr og fru menig medarbejder, som det gælder de hundredvis af chefer, der sidder rundt omkring i kommunerne.

Her er der rigtig mange af dem, der hver dag kæmper og tror på, at de kan lave verdens bedste offentlige sektor til gavn og glæde for borgerne i den kommune, hvor de er bor. Og det gør medarbejderne med samme gejst som Caroline Wozniacki smasher tennisbolden rundt på banen i hendes kamp for at blive verdens bedste.

Så derfor er der ikke behov for mere Wozniacki i den offentlige sektor. Den er der allerede. At den så kan blive endnu bedre – nøjagtig som i det private erhvervsliv – ja, det er en anden sag.