Kommunen.dk
MENU

Klumme/

Fine erfaringer med regional lægevagt om natten

Hvis gode erfaringer fra det første år holder,  kan vi få et effektivt lægevagtssystem og et nært tilbud for borgere, som det er tænkt ind i strukturreformen.

Klumme/

Fine erfaringer med regional lægevagt om natten

Hvis gode erfaringer fra det første år holder,  kan vi få et effektivt lægevagtssystem og et nært tilbud for borgere, som det er tænkt ind i strukturreformen.
I forbindelse med overtagelse af driften åbnede Lægevagtens Natberedskab i Region Midtjylland en konsultation ved Regionshospitalet Gødstrup og bibeholdt den eksisterende ved Aarhus Universitetshospital.
I forbindelse med overtagelse af driften åbnede Lægevagtens Natberedskab i Region Midtjylland en konsultation ved Regionshospitalet Gødstrup og bibeholdt den eksisterende ved Aarhus Universitetshospital.
Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
11. jan. 2025
Thrine Rimdal Nørgaard
THRINE RIMDAL NØRGAARD
REGIONSRÅDSMEDLEM (V)
REGION MIDTJYLLAND
Email

Dette er et debatindlæg og udtrykker alene skribentens holdninger.
Har du selv et debatindlæg inden for Kommunen.dk’s interesseområder, kan du sende det til debatognavnekommunen.dk

Marts 2024 gik den regionale lægevagt om natten i drift. De praktiserende læger (PLO) beholdt lægevagten i aftentimerne og i dagtimer i weekend og helligdage.

Præhospitalet, der driver Lægevagtens Natberedskab havde allerede fra planlægning af opgaven tilkendegivet at ville løse opgaven med inddragelse af andre faggrupper og ikke kun læger.  Der er læger ansat til opgaven, men også sygeplejersker og paramedicinere, ligesom der er gennemført en massiv efteruddannelse.

Er det så gået godt?

Antallet af opkald er lidt mindre, end da PLO lægerne havde lægevagten om natten. Der er sket et fald fra 302 opkald til 264 opkald i gennemsnit pr nat.  Der er nogenlunde samme andel, der visiteres direkte til hospitalet. Den store forskel kommer i visitering til hhv. konsultation hos lægevagten eller visitation til sygebesøg.

PLO lægerne henviste kun seks pct. til konsultation, men 11 pct. til sygebesøg.  Lægevagt Natberedskab har henvist 13 pct. til konsultation og kun tre pct. til sygebesøg. I forbindelse med overtagelse af driften åbnede Lægevagtens Natberedskab en konsultation ved Regionshospitalet Gødstrup og bibeholdt den eksisterende ved Aarhus Universitetshospital.

Set fra et borgerperspektiv meget positivt at vi i vores geografisk store region nu har to konsultationssteder, så borgerne ikke skal køre så langt om natten, når de er syge.

Ved konsultationerne viser tallene, at ca. ¾ afsluttes ved konsultationen og den sidste ¼ visiteres til hospitalet.

Færre sygebesøg - færre sygehusbiler

De mange konsultationer i Lægevagtens Natberedskab modsvares så af et væsentligt lavere antal sygebesøg og har gjort, at Præhospitalet har kunnet reducere til tre sygebesøgsbiler.  Disse biler er til gengæld spækket med diverse måleinstrumenter og udstyr, så paramedicineren, som oftest er den faggruppe, der kører på sygebesøg, kan foretage målinger af borgerens vitale tal og drøfte resultatet heraf med en læge telefonisk.  Hermed sikres en god behandling af den syge borger i eget hjem.

Tallene viser, at hvor PLO lægernes lægevagt ved nattens sygebesøg henviste 27 pct. til hospitalet, henviste Lægevagtens Natberedskab kun 11 pct. til hospitalet.

Præhospitalet oplyser ligeledes, at der ikke er indikationer for, at der er borgerne, der burde være henvist til hospitalet.  En meget vigtig detalje.

Jeg syntes det er interessant, hvordan man får løst opgaven med inddragelse af andre faggrupper, så trækket på læger bliver mindre og hvordan tilstrækkeligt med udstyr til at foretage målinger hos borgeren i eget hjem giver færre indlæggelser og hvordan oprettelse af et yderligere konsultationssted flytter borgerne fra besøg i hjemmet til konsultation.

Hvis disse data holder, når regionen har driftet i et år, og hvis data holder ved sammenligning med de øvrige regioner, bør erfaringerne hermed i den grad overføres til den øvrige lægevagt, hvor PLO lægerne varetager vagten. Det ser ud til at det giver et mere effektivt lægevagtssystem og et mere nært tilbud for borgere – helt i tråd med tankerne i den nye sundhedsstrukturreform.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR